Menu 2013

En Discipel Liv Er Ikke Hans Eget
Missionsbefalingen 12
Uge 12, 2013
af Rick Joyner

Apostlen Paulus advarede om at mange ville blive bedraget i de sidste dage, fordi de kun ønsker at få hvad der kildre/smigre deres ører, hvilket betyder at de ikke kunne tåle at høre noget vanskeligt eller udfordrende. Hvis du holder ud gennem de næste par uger med Ugen's Ord, vil vi vide, at du ikke er i denne kategori, fordi vi tager fat på de vanskeligste spørgsmål om discipelskab, først, såsom Herren's erklæring i Lukas 14:33:

"Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har."

Kunne dette muligvis være bogstavelig? Det er bogstavelig. Betyder det, at vi skal sælge alt, hvad vi har, og give pengene til de fattige for at følge Ham, som Han kræves af den rige unge mand? Ikke nødvendigvis. Det betyder, at alt, hvad vi ejer bliver Han's når vi giver vores liv til Ham. Vi er blevet købt med en pris, og vi tilhører ikke længere os selv, men Ham.

Når vi bliver en discipel af Herren, går vi fra at kontrollere vore egne liv, til at komme under Herren's autoritet. Vi har ikke at gøre med et menneske, men universets Herren. Ethvert menneskelig problem er et følge af menneskets tanke at han kunne være ulydig mod Gud og styre verden uden Ham. Svaret på alle menneskelige problem er at vende tilbage til Ham og søge at adlyde Ham i alle ting. Det er til det punkt, at alt hvad vi har, ikke længere vores, men Han's, og vi er kun forvaltere over det. Uanset om Han kræver at vi giver det hele væk eller forvalte det, er op til Ham, men det er den eneste måde til vores ultimative frihed.

Dette omfatter vores mest dyrebare besiddelse, vores tid. Vi lever ikke længere for os selv, men for Ham på alle måder. Vi gør ikke bare det vi ønsker hvad vi selv vil, men vi søger Han's vilje i alle ting.

Når vi modnes som tjenere, bliver vi givet mere frihed og mere autoritet. De trofaste tjenere bliver Han's venner som Han deler alt med. De trofaste venner kan blive Han's sønner og døtre, som Han giver alle ting til, herunder frihed og autoritet, langt udover hvad nogen menneskelig konge nogensinde kunne opleve. Dog, begynder det med en grundlæggende, dybtgående lydighed.

Livet for en sand discipel er det sværeste liv, vi kan leve på nogle områder, men også det mest befriende, tilfredsstillende, og spændende. Den største frihed, vi nogensinde kan kende er ved at blive Kristi slave/træl. Det er ikke let, men det er det værd på alle måder i dette liv, og så har vi den ultimative fordel, det evige liv.

Hvem lever virkelig selv på denne måde? Sande disciple gør. Der er ikke mange disciple, men dog nogle. De tider vi er på vej ind i vil afsløre de sande disciple fra hyklerne. Dem som kun ønsker en "brandforsikring", tror de kun er nødt til at tro på Ham nok til at undslippe den kommende vrede, men ikke virkelig gør hvad Han siger, ikke engang omsorgsfuld nok til at søge at kende hvad Han's vilje er, vil få en meget tragisk ende i overensstemmelse med hvad Skrifterne siger.

Den største hån mod ethvert forhold er ligegyldighed. Herren sagde i Åbenbaringen 3:16 at Han vil udspy den lunkne ud af Han's mund. Gud er nådig og langmodighed, men Han gør det meget klart, at der er en grænse for Han's tålmodighed, og Han skal ikke tages for givet. At kallde på Herren og blive kaldt ved Han's navn og hævde at være Han's efterfølger, er en meget alvorlig sag. Han advarer om dette i Mattæus 7:21-23:

" Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.

22. Mange skal sige til mig på hin dag’: 'Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?'

23. Og da vil Jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.'"

Her ser vi, at "mange" vil komme til Ham den dag og have gjort ekstraordinære gerninger i Han's navn, men vil ikke være i stand til at komme ind i Himmeriget! At Herren ikke "kender" disse, som vil blive afvist, er ikke det samme ord, der bruges at kende hvem de er. Ordet der bruges for "kender" her er en dyb og et intimt forhold, såsom en mand og kone. Det er den slags forhold, at Gud skabte mennesket for, og kun ved at have dette forhold til Gud, vil vi altid/bestandig opnå et virkelig vellykket/successfuldt liv, uanset hvad andre gerninger vi kan gøre.

Der er stadig tid til at få dette forhold med Ham. Dette er den største mulighed i hele skabelse. Mist/spild/bortødsle det ikke.

Ugens Ord 13

OP