Menu

7 Du Skal Være Hellig
Ugen's Ord 7, 2012
af Rick Joyner

Sand hellighed er ikke lovtrældom, men kærlighed. Grunden til, at bruden ønsker at være uden plet eller rynke, er ikke af frygten for, at hvis hun ikke er perfekt, vil hendes brudgom afslå hende, men fordi hun er så forelsket i ham, at hun ønsker at være perfekt for ham. Dette er forskellen mellem at være drevet af lovtrældom, som er frygtbaseret, og at være motiveret af den kærlighed, der opfylder loven.

Det er derfor, det primære mål med vores liv bør være at elske mere. Herren bekræftede, at de vigtigste bud var at elske Gud over alt og at elske hinanden. Hvis vi gør dette, vil vi automatisk opfylde loven. Hvis vi elsker Gud, vil vi ikke tilbede afguder. Hvis vi elsker andre, vil vi ikke stjæle, myrde eller endda misunde dem. Herren erstattede alle lovens "gør ikke" med positive ting - elsk Gud og elsk hinanden, for så vil vi opfylde alle de "gør ikke."

Nøglen til at elske Gud er simpelthen at lære om ham og hans veje. Jeg tror ikke, vi kan se et eneste aspekt af Gud eller lære én ting om hans natur, som ikke vil tvinge os til at elske ham mere. Dette inkluderer at se hans domme, fordi de er perfekte, og selv disse er motiveret af en kærlighed langt over menneskelig kærlighed.

Dette er grunden til, at sand kristendom er discipelskab – disciple er hengivne til at lære alt, hvad de kan, af deres herrer for at blive som ham. Sandt kristent discipelskab er et liv i jagten på kundskab om Gud frem for alt andet. Han må være vores første kærlighed. Alt mindre end dette er en krænkelse af Gud, som har givet så meget for at tilstræbe et fællesskab med os.

Nogle mennesker begynder at vende sig til lovtrældom ud fra en oprigtig kærlighed til Gud og et ønske om at behage ham. Men hvis de ikke kommer af kærlighedens vej, er det uundgåeligt, at deres hengivenhed til Loven vil fortrænge deres kærlighed til Gud. Dette er ikke livets vej, men næsten alle troende driver i det mindste ind på den i en periode. Desværre slipper mange aldrig af med det. Andre vågner op til, hvad det gør ved dem, svinger for langt i den anden retning og falder i grøften på den anden side af vejen - lovløshed.

Igen, vores mål må være at holde på livets vej, der er mellem disse yderpunkter, hvilket vi sandsynligvis kun vil være i stand til at gøre, hvis vi elsker Gud som vores livs vigtigste stræben. Kun når vi elsker ham, som vi burde, kan vi elske hinanden, som vi burde.

Vi kan alle kæmpe i den ene eller anden retning mod lovtrældom eller lovløshed eller "billig nåde", som Bonhoeffer kaldte det. Mennesker gennemgår sædvanligvis faser af hver, efterhånden som de modnes, men for at undgå at svinge fra side til side, må vi finde vejen til sand hellighed, som hverken er lovtrældom eller lovløshed. Helligånden er hellig, og hvis vi skal kende ham og være hans tempel, skal vi være hellige. Hellighed er ikke lovtrældom, men det er god opførsel, at gøre hvad Kristus ville gøre, fordi vi elsker ham. Det er blevet sagt, at hellig kunne staves helt, fordi det er at være helt hans.

Det er sandt, at dem som holder sig strengt til lovens bogstav på hans tids, hadede Kristus og hans version af hellighed. Jesus vandrede i en frihed, der udfordrede selve grundlaget for deres hengivenhed. En kontrolånd er altid blandet med lovtrældom, men Jesus i sin renhed udstrålede frihed. Han udstrålede også utrolig nåde over for syndere og resolut intolerance over for dem som holder sig strengt til lovens bogstav og selvretfærdige. De lovløse er langt mere tilbøjelige til at komme til Kristus end dem som holder sig strengt til lovens bogstav.

Vi får at vide, at kirken, Kristi brud, vil være uden plet eller rynke. Uden plet taler om hendes moralske renhed, og uden rynke taler om at være evigt ungdommelig. Ægte hellighed vil holde os evigt unge og friske i ånden, mens dem som holder sig strengt til lovens bogstav vil ældes hurtigt. Lovtrældom fører til at blive et "gammelt vinsæk", som ikke længere er fleksibelt nok til at rumme ny vin.

Hvis vi har en religiøs ånd, en lovtrældoms mentalitet, vil vi betragte andre med en alt for dømmende tendens og være tilbøjelige til at fordømme dem, som Herren måske ønsker at vise nåde. Desuden vil vi aldrig være i stand til at blive fri af skyld og skam i vores eget liv, fordi lovtrældom aldrig kan måle sig med de standarder, den sættes. Det tvinger dem, der lever efter det, til at leve et liv med stress, forstillelse og hykleri, som alle vil ælde os hurtigt.

Hvis vi er tilbøjelige til det yderste af lovløshed, vil vi være tilbøjelige til uhellig barmhjertighed, som er at give barmhjertighed til dem, Gud har under dommen. Sådanne kan være i stand til at omfavne den nye vin, men være så reaktionære over for struktur, at de ikke kan lave en vinsæk til at holde det, og det går tabt. Igen er livets vej mellem yderpunkterne. Det kan være lettere at komme til Kristus fra lovløshed, og det er derfor, Jesus sagde, at skøgerne og synderne ville komme ind i riget før de selvretfærdige ogdem der er under lovtrældom. Men lovløshed fører også til døden.

Hellighed er at blive i den, der er hellig, at gøre, hvad han gør, at tænke, som han tænker. Disciplin har sin plads og er grundlæggende for discipelskab, men i sidste ende skal vi ændres ved at se hans herlighed og elske ham så meget, at vi altid ønsker at gøre det, der behager ham. Sådan opfylder kærligheden loven.

Ugens Ord 8
OP