Menu

5 Hvad Siger Ånden? 3
Vest Kyst Katastrofe: Slå Alarm -
Ugen's Ord 5, 2012
af Rick Joyner

En af de største vækkelser nogensinde begyndte på Azusa Street i Los Angeles i 1906. Den elendige tidligere stald brændte så stærkt af Guds herlighed, at den i en periode blev kaldt "den næstmest berømte adresse i verden." Gud kan gøre det igen, og vil, hvis vi vil det nok.

Enhver vækkelse i historien synes at være resultatet af, at nogle få mennesker er blevet så sultne efter Gud, at de ønskede ham mere end ilt. De, der har en sådan sult, vil ikke blive det nægtet. Det er tid til at søge en vækkelse, der bliver den mest berømte adresse i verden. Det er tid til at søge en bevægelse fra Gud, der ikke vil holde op med at bevæge sig.

Jeg har set i syner og drømme den ødelæggelse, der er skæbnebestemt, især på vores vestkyst. Det har fået nogle til at sige, at jeg har et had til vores vestkyst, hvilket ikke er sandt, men snarere det modsatte. Jeg kan virkelig ikke gøre noget for det, jeg drømmer, og selvom en psykoanalytiker måske siger, at det er resultatet af dybe følelser, ved jeg, at det er profetiske drømme. De efterlader mig aldrig glad, men jeg er snarere bedrøvet nok til at tage al kritikken for at dele dem med håbet om, at folk vil lytte, omvende sig, og at det ikke behøver at gå i opfyldelse.

Jeg har også set den høst, der kommer i slutningen af denne tidsalder. Hvorfor kan vækkelse ikke komme i forkøbet for ødelæggelsen? Hvis Gud reddede det onde Nineve ved Jonas' forkyndelse, ville han så ikke redde de potentielle millioner, som kunne gå tabt i den forestående katastrofer? Vi har Skriftens sikre vidnesbyrd om, at han meget hellere ville gøre dette.

Så hvorfor gør han det ikke? Han venter på, at de rejser sig, som vil nedlægge deres egne liv og dagsordener for at blive de forbedere, han skal bruge. Han venter på, at der opstår prædikanter, som er villige til at stå imod enhver mængde af hån, latterliggørelse eller forfølgelse for at erklære Guds sandhed, retfærdighed og retfærd uden kompromis. Han er villig. Er vi?

Herren tændte ilden på altrene i sit tabernakel i ørkenen og templet i Jerusalem. Han befalede så præsterne at holde denne ild i gang. Ligeledes er det kun Gud, der kan starte en autentisk vækkelse, men kun mennesket kan afslutte den ved ikke at holde ilden i gang. For at dette kan lade sig gøre, skal der være en underliggende hunger efter Gud og villighed fra hans folks side til at ofre deres egne formål for at give sig selv til hans formål.

Jeg har været nødt til at profetere mange negative ting i løbet af de sidste par år, og kan lide det eller ej (og mange gør ikke), vi har en banerekord af nøjagtighed. En hel del har lyttet, vurderet, troet, forberedt sig og haft fremgang. Jeg ved, at de forberedte vil "have fremgang, lykkes, trives, blomstre, og være begunstige" til alle tider, men jeg vil helst ikke "have fremgang, lykkes, trives, blomstre, og være begunstige" på grund af en katastrofe. Vores første mål bør være at advare, så katastrofen ikke behøver at ske. Alt vil blive afgjort og gjort ret på dommedag, hvilket er det, jeg har besluttet at leve for.

Vores vestkyst er ved at blive rystet, som den aldrig er blevet rystet før. Jeg opfordrer alle, jeg kender, til at bede om mere tid, men vi har ikke meget tid. Andre har også set lignende ting langs New Madrid-brudlinjen langs Mississippi-floden. Nogle har set dette forbundet med, når USA lægger alvorligt pres på Israel for at dele Jerusalem. Der er fantastiske paralleller mellem ting, vi har gjort mod Israel med naturkatastrofer, der har ramt vores land. Disse er ikke en tilfældighed.

At jeg tog disse op efter jordskælvet i Japan skabte endnu en strid, polemik i en lang række af strid, polemik i mit liv. Jeg kan ikke lide strid, polemik men jeg er klar over, at der ikke kan opnås meget i disse tider uden det. Selvom jeg ikke hævder at have håndteret eller formuleret noget ord perfekt, og jeg bruger meget tid på at sætte spørgsmål til mig selv, i dette tilfælde, jo mere strid, polemik der vækkes af dette ord, jo bedre. Det er et sandt ord, og striden får flere til at tale om det. Nogle på vestkysten er begyndt at høre det for dem selv, endda nogle af de mest heftige tvivlere, og det er jeg meget taknemmelig for.

Alligevel vil den dag, hvor dette begynder at udfolde sig på vores vestkyst, være den værste dag i mit liv. Jeg lærte for lang tid siden, at det er usandsynligt, at du får anerkendelse for nøjagtige profetier, først efter du er død og ikke længere er en trussel. Af denne grund overvejer jeg ikke engang at forsvare mig. Jeg vil meget hellere tage fejl af denne, men det ved jeg, at jeg ikke gør. Siden jordskælvet og tsunamien i Japan har jeg mærket sorgen mere og mere over vores egne landsmænd, der er på vores vestkyst.

Jeg er også taknemmelig for, at så mange store kirker og Guds virke er på vores vestkyst, og forhåbentlig kan de alle blive skånet og blive som en Gosen. Jeg ved, at der vil være brug for store kirker og store hellige der som aldrig før. Jeg har overvejet, at det kan være derfor, de ikke hører dette ord – Gud ønsker ikke, at de alle skal efterlades. Vi må nu bede om styrke og beskyttelse for Guds folk på vores vestkyst, at de vil blive brugt mægtigt af ham, og at mange vil blive frelst for hver en, der går tabt i de forestående katastrofer.

Det største behov af alle er, at der kommer røster om omvendelse med Johannes Døbers salvelse, eller endda Jonas, som ville bringe den overbevisning og den omvendelse, som ville fremtvinge Herren til at give os mere tid. Amerika skal have endnu en Stor Opvågning for at klare sig gennem de kriser, vi nu er i, men vi har et øjeblikkeligt behov for vækkelse på vores vestkyst. Vær med til at bede om dette hver dag.

Nogle af jer har udtrykt et ønske om, at jeg holder op med at tale om dette, udtrykt bekymring for, hvordan det skader min tjeneste. For det første sætter jeg stor pris på din bekymring, men egentlig tror jeg ikke, det skader mig, men selvom det gør, så er jeg ikke her for at opbygge en tjeneste eller for at få et ry, men simpelthen for at gøre Guds vilje. Som vi diskuterede sidste år i Ugens Ord, er der en "Herrens byrde", som de, der ville være hans tjenere, må acceptere, når den kommer. Min største bekymring er, at jeg er så frygtsom, at jeg undlader at give advarslen på en måde, så folk kan høre. Enhver alarm skal være irriterende for at vække os, og jeg er meget glad for at være irriterende, hvis den hjælper folk med at vågne. Alligevel tak for din bekymring.

Ugens Ord 6
OP