Menu
14 Den Profetiske Byrde 7
Tolke Profetisk Åbenbaring
Uge 14, 2011
af Rick Joyner.
Tidligere har vi talt om de tre hovedaspekter for at bruge profetisk åbenbaring:
1) åbenbaring,
2) fortolkning og
3) anvendelse.
I denne uge vil vi uddybe lidt mere om disse, dele nogle grundlæggende principper, vi har lært, men erkender, at disse er principper, ikke love. Der er undtagelser fra principperne!
Mange i dag får profetisk åbenbaring, som er et af de vigtigste tegn på de "sidste dage" ifølge Ap.g. 2:17-18. Det ser ud til i denne tekst, at den profetiske åbenbaring af drømme, visioner og profetier bliver udgydt over alle – mand, kvinde, gammel og ung – og det er i sandhed tilfældet. Grunden til at dette sker "i de sidste dage" er, fordi vi i de sidste dage får brug for profetisk åbenbaring og vejledning som aldrig før. Men det gør os måske ikke meget godt uden nøjagtig tolkning og derefter anvendelse.
Min erfaring er, at langt flere mennesker får åbenbaring, end der er mennesker med tolkningsgaver. Der er endnu færre med visdom til at anvende det. I Matt. 23:34 sagde Herren: "Derfor, se, jeg sender jer profeter og vise mænd og skriftkloge." Det ser ud til, at han har til hensigt, at disse tre skal komme sammen og blive sendt ud sammen. Profeten får åbenbaringen, den skriftlærde nedskriver den (se Habakkuk 2:2) og tolker den muligvis, og "vismændene" anvender den.
I Skriften havde dem med tolkningsgaver muligvis den største indflydelse hos regeringsledere, såsom Joseph og Daniel. De modtog begge åbenbaring, men disse to, som var de største udlægger i Skriften, kunne ikke udlægge deres egen åbenbaring særlig godt. Josef klarede sig bestemt ikke godt med at håndtere sit, og Daniels "gjorde ham syg", og han fik at vide, at han ikke kunne forstå det, men at forsegle det indtil endens tid. Men både Joseph og Daniel var bemærkelsesværdige i deres evne til at udlægge den åbenbaring, der blev givet til andre.
Vi er nødt til at forstå, at ingen af gaverne er til os. Dem, jeg kender i dag, som modtager den største åbenbaring, kan ikke selv høre særlig godt. Ligeledes har jeg lært ikke at stole på dem, der har de største udlægningsgaver, til at udlægge deres egen åbenbaring. Alt dette fik mig til at begynde at bede langt mere for gaven af et "visdomsord" end gaven for et "kundskabsord" eller profetiens gave. Jeg har været vidne til en masse meget nøjagtige åbenbaringer, der ikke er udlagt rigtigt eller anvendt rigtigt.
Normalt gives åbenbaringsgaverne og udlægningsgaverne til profetiske mennesker, men jeg har konkluderet, at vi har brug for apostle, lærere, nogle gange evangelister og næsten altid pastore, for at anvende åbenbaringen korrekt. Apostle og pastore er dem, der er mest ansvarlige for tilsynet med folket og ved normalt, hvordan man bedst anvender åbenbaring på situationen.
I årevis, når jeg modtog en åbenbaring for en person, en kirke eller endda en nation, spurgte de med autoritet mig, hvad de skulle gøre. Jeg plejede at svare, at det vidste jeg ikke, for det var deres del. Dette gjorde nogle vrede, men jeg har set mange profetiske mennesker svare på de spørgsmål, når de ikke burde have gjort det, og det blev til noget rod. Jeg ville svare, hvis jeg følte, at jeg havde et visdomsord fra Herren om det, men ellers ville jeg forsøge at overlade det i hænderne på myndighederne, uanset hvor meget de pressede mig for at få et svar. Hvis jeg følte, at jeg måske havde en vis indsigt i, hvordan det skulle anvendes, jeg ville sige, det apostlen Paulus gav os som et godt eksempel – jeg ville gøre det klart, at dette kun var min opfattelse, og selvom jeg måske tror, det er rigtigt, og hvad Herren ville have os til at gøre, jeg kunne ikke sige klart, at jeg fik det fra Herren.
Jeg har også gjort mit bedste for at hjælpe dem med autoritet til at lære, at bare fordi man får en åbenbaring om en situation, betyder det ikke, at de har visdom eller forståelse for, hvordan man anvender det. Nogle gange får vi overnaturlig åbenbaring af ting, men det kræver ikke et overnaturligt visdomsord for at vide, hvad vi skal gøre – Herren har allerede folket på plads til at vide, hvad de skal gøre med det.
Åbenbaringer kan være spektakulære, og der kan være en tendens til at tro, at enhver, der får sådan en spektakulær åbenbaring, skal have visdom til at vide, hvad man skal stille op med den, men det er noget, vi skal vogte os for. Hvis du er en pastor eller leder, der har autoritet over en kirke, bevægelse eller tjeneste, er du den, der har ansvaret for at lede og må udføre kaldet til, hvordan man anvender enhver åbenbaring eller vejledning.
Profetiske mennesker må også indse, at bare fordi de modtog en åbenbaring, betyder det ikke, at de har autoritet over en situation. Vi må alle respektere de myndighedssfærer, som Gud har tildelt hver enkelt. Profeter blev nogle gange kaldt "vægtere" i Det Gamle Testamente, fordi dette var et grundlæggende ansvar, de havde, og som Det Nye Testamentes vægtere har i dag - at være vægtere for Kristi legeme. Vægterne stod på murene i en by, et højt sted, hvor de kunne se meget længere end de ældste, der sad i portene. Når vægterne så nogen komme, havde de ansvaret for at rapportere det til de ældste, som så ville bestemme, hvad de skulle gøre med oplysningerne. Det samme gælder i dag, og det vil vi have meget mere at sige om senere.
Uge 15
OP