Menu

10 Den Profetiske Byrde 3
Den profetiske Udrustning
Uge 10, 2011
af Rick Joyner.

Mange af de fejltagelser, der har devalueret den åndelige udbredelse for profetisk tjeneste, er kommet fra manglende bedømmelse mellem kaldelsen og overdragelse. Som vi ser i Apostlenes Gerninger, blev Paulus kaldet som apostel mange år før han blev kaldt til den tjeneste. Tænk over, hvor lang tid der gik mellem Pauls kaldelse og hans udvælgelse, varierer mellem otte og fjorten år. Det er tydeligt i Apostlenes Gerninger og af Paulus' breve, at denne tid blev brugt til forberedelse, og at han i denne tid virkede som profet eller lærer eller begge dele.

Hvis du spekulerer på, om du er blevet kaldt endnu, så har du ikke. Når det virkelig sker, vil det være klart, og du vil kende, at det kom fra Gud og ikke kun mennesker. Indtil da er vi i gang med træning, og jo mere betydningsfuldt vores kald er, jo mere intens og normalt længere og hårdere vil vores træning være.

Hver profet i Skriften var unik. Der er fælles faktorer, men Herren, der gjorde hvert snefnug anderledes, elsker mangfoldighed, og han forholder sig til hele sit folk på en unik og personlig måde. Af denne grund må vi aldrig nøjagtigt kopiere nogen anden. Vi kan lære af andre, men må fokusere på Herren, se hans herlighed og blive forvandlet til hans billede, hvis vi skal blive dem, vi er skabt til at være.

Dette fører til en anden grundlæggende sandhed om det profetiske – hver person, enhver kirke og enhver situation, vi tjener, er unik. De, der modtager et ord og derefter forsøger at anvende det på alle eller enhver situation, vil i bedste fald forårsage en masse forvirring. Selv da Herren talte til de syv kirker i Åbenbaringen, havde han forslellige ord til hver enkelt. Disse eksisterede alle i det samme generelle område, og på samme tid, men de var alle forskellige og havde alle brug for et særlig ord. I stedet for kun at fokusere på os selv og vores budskab for at være sandt, skal vi fokusere meget mere på dem, vi tjener og være følsomme over for, hvad de har brug for.

Dette er ikke for at afvise det faktum, at nogle ord kan være for kirken i almindelighed, såsom det ord, som Agabus havde i Apostlenes Gerninger om, at en hungersnød ville komme over hele verden. Dette var tydeligvis et ord, som alle kirker havde brug for at høre. De fleste af de ord, vi modtager, vil dog ikke blive anvendt så universelt, så vi skal være endnu mere følsomme for at vide, hvem de henvender sig til, og hvornår vi skal give dem. Dette kræver konstant lydighed mod Herren.

I de kommende uger vil vi dække mange eksempler på, hvordan folk modtog åbenbaringer, og også hvordan nogle blev misforstået eller misbrugt, så andre forhåbentlig ikke behøver at begå de samme fejl. Bibelen er oprigtig på denne måde, og det skal vi også være, hvis vi ønsker at blive betroet med større autoritet og åbenbaring. I den stigende intensitet af disse tider vil modne, troværdige profetiske stemmer blive stadig vigtigere. Vi må ikke afkorte vores træning.

Indtil du bliver udnævnt til profet, er du fri til at begå og lære af dine fejl. De, der tror, at de ikke kan lave dem, er allerede i en farlig vildfarelse. Selv modne, udnævnte/kaldte profeter kan begå fejl, og hvis de tror, de er over dem, er de meget mere sikre på at begå dem. Vi ser delvist, vi ved delvist, og vi profeterer delvist (se 1 Kor. 13:9). Selv delvis åbenbaring kan være yderst hjælpsom, men det giver altid plads til ydmyghed, som demonstreres ved åbenhed over for andre, og til behovet for konstant at søge Herren. Begge disse er afgørende for alle, der vil forblive tro mod Herren.

Uge 11
OP