Menu
Forberedt til Tiden 16
af Rick Joyner.
For at forstå tiden prøver jeg altid at gå til sagens fundament for at se, om jeg kan genkende Guds hånd i den. Vi får at vide i Salme 90:17: "Lad Herren vor Guds nåde være over os, og bekræft vore hænders værk for os; ja, bekræft vore hænders værk." Jeg beder ofte om dette, fordi jeg ikke bare ønsker at have travlt, men at være i vores Faders gerning. Jeg vil gerne vide, at det, jeg laver, virkelig er hans værk, og at det, jeg studerer, er til hans formål. Mange ting interesserer mig, men jeg er ikke her for at blive underholdt; Jeg er her for at gøre Herrens vilje, så jeg søger bekræftelse på det, jeg arbejder med.
Som leder af en tjeneste, der tiltrækker mange profetiske mennesker, har jeg brugt årtier på at søge at forstå profetier og har aldrig fundet et sted i Skriften, hvor Herren er forpligtet til at bekræfte profeti ved at gentage den. Som vi læser i tilfældet med Josia, en af de mest retfærdige konger i Israels historie, døde han, fordi han ikke lyttede til Herrens røst, der blev talt gennem en højst usandsynlig kilde, og den blev ikke gentaget. Det kan være farligt at formode ting, især at undervise i visse ting som principper, der ikke er fastlagt som sådan i skriften.
Fordi noget findes én gang i skrifterne, gør det ikke til et princip. Men hvis det bliver fundet én gang, gør det, det til en mulighed. Et grundlæggende teologisk princip, som jeg mener er forsvarligt, er, at hvis hele Skriftens vægt siger én ting, og der er ét vers eller et eksempel, der står i kontrast til Skrifternes vægt, så basér ikke din teologi på det ene, men på hele Skriftens vægt. Selvfølgelig bør vi søge at forstå, hvad der synes at være undtagelsen, men indtil vi gør det, bør vi ikke basere vores teologi eller undervisning på det.
Vi har eksempler på, at Herren gentager sig selv for mennesker, men det er undtagelsen. Vi ser langtfra, at han har en tendens til at tale én gang, og han forventer, at vi hører og adlyder ham. Han er ikke som en forælder, der gentager en instruktion til et barn, så barnet lærer, at det ikke skal adlyde, før kommandoerne er kommet mange gange, eller tonen i stemmen har nået et vist niveau af irritation. Herren sagde, at vores ja skulle betyde ja, og vores nej skulle betyde nej, og alt ud over det er ondt (se Matt 5:37). Vi kan forvente, at han lærer sine børn at høre første gang, og at han mener lige, hvad han siger første gang.
Jeg forsøgte at lære mine børn på samme måde, at høre og adlyde første gang, jeg sagde det, uden debat, medmindre de ikke hørte mig tydeligt. Jeg ville aldrig afskrække dem fra at spørge mig, hvad jeg sagde, hvis de ikke forstod mig, men jeg ville ikke lade dem udfordre mine instruktioner, medmindre der var en væsentlig faktor, som de ikke troede, jeg var klar over, som kunne ændre mine instruktioner. Det lærte jeg i militæret og som pilot. Jeg fik at vide under infanteritræning, at hvis jeg ikke adlød kommandoerne, ville jeg sandsynligvis dø, og dem under mig ville sandsynligvis også dø, og jeg kunne faktisk bringe hele vores styrke i fare ved ikke at adlyde. Hvis jeg fik besked på at tage stilling og ankom der, men troede, at jeg så en bedre position i nærheden og flyttede til den, ville jeg sandsynligvis blive dræbt af venlig ild. Hvorfor? Hvis de observerede skydning fra en position, de ikke havde sendt nogen til, ville de tro, at det var fjenden. Jo mere intens situationen er, jo farligere er det ikke at høre instruktioner tydeligt og adlyde dem uden spørgsmål.
Som pilot, hvis jeg fik besked på at være i en bestemt højde og på vej, og hvis jeg ikke lyttede eller adlød, kunne jeg finde på at indtage den samme plads på samme tid som et andet fly – hvilket ikke er at foretrække. I kampflyvning, hvis du ikke er på en tildelt kurs og højde, kan du formodes at være fjenden og blive skudt ned af dine egne styrker ligesom den egensindige infanterist.
Efterhånden som vi fortsætter mod slutningen af denne tidsalder, vil det blive stadig mere kritisk at høre og adlyde Herrens røst, og det vil med tiden blive et spørgsmål om liv eller død. Fordi vores tjeneste har lagt vægt på at kende Herrens røst siden vores begyndelse, og vi har haft årtiers forsøg på at kende hans stemme bedre, tror jeg, at vi som en tjeneste er omtrent lige så gode til dette, som alle jeg kender til. Jeg har dog gentagne gange hørt fra Herren, at vi skal kende hans stemme meget bedre, end vi gør nu, for at komme igennem de tider, der kommer.
Ugens Ord 17
OP