Menu
31 Forstå Tiden's Tegn 41
af Rick Joyner.

Jeg har stærke beviser på, at jeg er politisk, social og økonomisk moderat. Beviset er, at jeg kan se til venstre og til højre og se folk, der er lige så langt væk fra mig i begge retninger, så jeg skal være i midten. At Department of Homeland Security udnævnte mig, og stort set alle andre evangeliske kristne, samt alle veteraner, som potentielle "højreekstremister", viser, hvor langt til venstre de egentlig er. Fordi så mange, der er i centrum, ser så langt til højre, betragter de moderate som ekstremister. Næsten hver eneste meningsmåling og undersøgelse viser, at Amerika generelt er en center-højre nation. Vi er ikke de ekstreme, men dem, der nu er ved magten, er det. Hvordan kunne de, der er er sådan yderliggående, få magt i et demokrati, der er filosofisk meget langt fra, hvor de er?

I det naturlige vil vi antage, at det er bedre for kampagner og markedsføring. Det kan være sandt i en nation, der er reklamedrevet som vores. Sjældent bliver de bedste produkter de mest succesrige produkter her, medmindre de har en bedre marketingkampagne, og det gør de bedste ledere heller ikke i vores nuværende politiske atmosfære. At have det rigtige budskab vil ikke sejre, medmindre det spredes effektivt.

Noget af dette har at gøre med et yderst venstreorienteret medie. Joe Biden sagde ting, der var bizarre under kampagnen, langt værre end noget, Sarah Palin sagde. For eksempel bemærkede han, at i børskrakket i 1929 gik præsident Roosevelt straks på tv for at tage fat på situationen. Dette var ikke kun år før Roosevelt var præsident, men det var årtier før tv blev opfundet. Medierne ville stadig tale om dette, hvis Sarah Palin havde sagt det, men de dækkede det ikke engang, da Biden sagde det. Den åbenlyst partiske mediedækning af kampagnen, som stadig fortsætter, vil dog i sidste ende virke til fordel for sandheden. I den sidste store undersøgelse af de mest respekterede fagfolk kom journalister ikke engang på listen. Pastorer, der var faldet til bunden af listen i slutningen af 1980'erne, er nu steget tilbage til nummer fem af de mest respekterede og betroede fagfolk.

Min pointe er, at Amerikas prædikestole igen kan blive de mest magtfulde platforme til at definere den offentlige mening. Det var prædikestolene i Amerika, der udløste og gav næring til de store sociale og politiske forandringer i Amerika, der begyndte med uafhængighedskrigen, indtil denne autoritet gradvist blev overtaget af nyhedsmedierne. Selvfølgelig har der været vedtaget love og foreslået for at tie på prædikestolene i Amerika, men hvis vi har fået en platform i Guds hus, er vi under Guds mandat til at tale sandheden uden kompromis. Som de første apostle gjorde det klart, er der tidspunkter, hvor vi er nødt til at adlyde Gud frem for mennesker.

Når vi definerer prædikestolen, er vi også nødt til at forstå, at den har ændret sig fra den lille boks, der står i vores tilbedelseshuse, til et meget bredere, langt mere magtfuldt sted, der omfatter fjernsyn, radio, internet og en lang række andre adgange. Der er lovforslag for kongressen lige nu, der vil gøre det ulovligt at forkynde evangeliet på tv, fordi det er stødende for nogle. Vi tror måske, at det aldrig kunne ske, men det vil ske, hvis kirken ikke rejser sig op. Ligesom en kvinde dybest set fik fjernet bøn fra vores skoler, vil de bittesmå aktivistiske kræfter fortsætte med at sejre, hvis kirken ikke rejser sig.

Selvfølgelig tror mange kristne, at det ville være en god ting at slippe af med kristent tv, fordi det er sådan en pinlighed, men det er aldrig en god ting at miste vores friheder. Alligevel virker det budskab, der ofte prædikes på kristent tv, bortset fra nogle få tilfælde, chokerende ude af synkronisering med tiden og styrker i mange tilfælde de karikaturer, der bliver lavet af kristendom og kristne.

Det kunne vi også sige om kirken som helhed, da mange kristne, menigheder og endda hele bevægelser ofte går til ekstremer, der kan få hele kristendommen til at se tåbelig ud. Dette har været sandt siden det første århundrede. Herren lærte i lignelsen om hveden og ukrudtet, at dette er noget, vi kan forvente indtil slutningen af tidsalderen, som er høsten (se Matt 13:24-30). Dette er noget, som Herren tillader at rense det sande, så vi må sejre over vanskelighederne.

Selvom vi kan bevare vores rettigheder til at bruge de nuværende kommunikationsplatforme og blive sofistikerede og professionelle i vores præsentationer, garanterer det ikke succes med at få folk til at omfavne evangeliet. Som kristne må vi aldrig glemme, at vi har en magt, der overtrumfer alle medieplatforme – selv de smarteste præsentationer – som er Helligånden. Med Helligånden kan vi miste vores ret til at bruge alle medier og stadig sejre med vores budskab.

Jeg er her for at bruge alle tilgængelige midler til at præsentere evangeliet og sandheden. Jeg er her for at blive klogere og mere professionel på, hvordan vi bruger dem, men jeg tror, vi skal søge Helligånden med endnu mere hengivenhed end at forfølge teknologi eller metoder. Vi bør også bruge mere tid på at få budskabet rigtigt, være det som Helligånden kan støtte med hans salvelse.

Vi skal også huske på, at det har været Herrens måde at placere sin sandhed i pakker, der var stødende for de stolte, og som krævede ydmyghed og kærlighed til sandheden, som kunne se forbi emballagen for at opnå den. Selv Herren Jesus kom på en sådan måde. Johannes Døberen klædte sig ikke efter magt og startede sin tjeneste på det værst tænkelige sted, men han var så salvet, at hele Judæa kom ud til ham. Helligånden overtrumfer alt. Lad os søge ham frem for alt, når vi søger indflydelse.

Ugens Ord 32
OP