Menu
32 Forstå Tiden's Tegn 42
af Rick Joyner.

I sidste uge forsøgte jeg at argumentere for, hvorfor vi skal søge Helligånden først, især når vi søger at præsentere vores budskab. Det er bedre ikke at have andet end Helligånden end at have alt andet uden ham. Alligevel behøver vi ikke træffe det valg. Evangeliets største fremskridt er kommet, da tidens avancerede teknologiske fremskridt blev brugt til det.

Et godt eksempel på dette er trykkeriet. Det første, der blev trykt på den, var Gutenberg-bibelen, som begyndte at knuse den mørke tids mørke og førte frem reformationens budskab med mere gennemslagskraft, end der nogensinde var blevet opnået før. Jeg besøgte for nylig Calvins Kapel i Genève og så den lille trykpresse, der virkede så primitiv og besværlig, men ved at trykke deres spor på den brugte de den til at ændre verden mere, end nogen erobrer nogensinde havde gjort. Hvis de kunne gøre så meget med så lidt, hvad skulle vi så opnå med alle de værktøjer og udtryksmiddel vi nu har for at få vores budskab ud?

I historien har vi Johannes Døberens eksempel, men vi har også eksemplet med Helligånden, der bruger teknologi til maksimal effekt. Vi bør altid være klar til at omfavne begge dele. Jeg er taknemmelig for dem som Arthur Blessitt, der gik rundt på jorden med et kors og prædikede for enhver, der ville lytte. Jeg er også taknemmelig for dem, der har set og givet sig selv til at bruge den nyeste teknologi og platforme for evangeliet. Jeg tror, de største kirker er dem, hvor man har begge disse typer i den samme menighed, der sidder ved siden af hinanden og elsker og værdsætter hinanden. Jeg er også glad for alle i mellem, som vil udgøre det meste af enhver menighed.

Nu tilbage til økonomien, for den relaterer sig til dette. En nations økonomi er barometeret for nationens karakter. Dette betyder ikke, at de rigeste nationer har den bedste karakter – det kan faktisk være det modsatte. Det rigtige barometer er, hvordan vi får rigdommen, og hvad vi så gør med den. Den største økonomi er den, der gør mest gavn af den.

Samlet set har Amerika været den mest generøse nation i historien, men ifølge den sidste undersøgelse, jeg så, gav Amerika kun fire tiendedele af en procent af sin rigdom til missioner, velgørende organisationer eller andre former for bistand. En række meget små lande overstiger i høj grad USA i forhold til at give per indbygger. I et katastrofeområde vil der være langt flere kasser med USA-stemplet på end fra New Zealand eller Norge, men de små lande giver ofte langt mere af det, de har, end vi. Disse to lande sender også flere missionærer ud pr. indbygger end USA, selvom ingen af dem hævder at være "kristne nationer".

Amerika er blevet velsignet økonomisk og på mange andre måder, fordi vi har været hengivne til visse ting, som Herren sagde, at han ville velsigne. I Det Gamle Testamente blev det lært, at de velhavende, der deler deres rigdom med de fattige, var "retfærdighed", og at rigdom blev givet til de gavmilde af denne grund. Hvis vi ikke gør det rigtige frivilligt, så vil det ske ufrivilligt. Velhavende amerikanere bliver nu frataget deres rigdom og deres evne til at tjene mere. Hvorfor? Er dette Guds dom, fordi vi ikke var generøse nok?

I mine næsten fyrre år som kristen har jeg set utallige mennesker bede til Herren om at velsigne deres virksomheder, så de kunne hjælpe med at støtte kongeriget, og så set næsten alle blive mere nærige, efterhånden som de blev mere velhavende. De har måske givet mere, da de blev velhavende, men som en procentdel bliver det næsten uundgåeligt langt mindre.

Med Obama-administrationens politik er det ikke sandsynligt, at dollaren kan fortsætte med at være en levedygtig valuta ret længe. Lige nu bliver Amerika købt billigt af kineserne, der har været langt klogere med deres ressourcer. Hvorfor sker det for os? Det følger mønsteret af Guds dom over en nation, som Esajas forklarede (og vi vil dække mere detaljeret senere).

Mange tror ud fra en holdning af god bibelsk begrundelse, at meget af vores velsignelse som nation skyldes vores standpunkt for Israel. Herren lovede at velsigne dem, der velsigner Israel, og forbande dem, der forbander Israel. I det nylige møde mellem Obama og den israelske premierminister Netanyahu kaldte en nyhedsorganisation det afslutningen på den amerikansk-israelske alliance. Hvad vil det betyde for vores velsignelse?

Det ser ud til, at næsten enhver grund til, at Herren har sagt i Skriften, at han ville velsigne en nation, har vi vendt os bort fra som en nation. Kan dette vendes? Det kan det, men kun ved at vende tilbage til Herren.

Jeg har brugt meget af mit liv på at studere, hvordan man bliver en bedre leder og chef så jeg kunne blive en bedre husholder. Jeg er hengiven til disse, fordi jeg ser dem så stærkt forbundet med både retfærdighed og retfærd i Skriften. Jeg tror også, at alle vores økonomiske problemer, inklusive den nuværende krise, er rodfæstet i dårlig ledelse, men der skal mere end god ledelse til for at få os ud af den situation, vi er nu i. Vi er hinsides menneskelige råd – vi skal have guddommelig hjælp. Der er intet, der kan redde os end hans gunst, og han er klar over, hvad der tiltrækker hans gunst. Det er grunden til, at vi ikke kun skal undervise i gode økonomiske principper, men også i kongerigets økonomiske principper.

Ugens Ord 33
OP