Menu

19 Forstå Tiden's Tegn 29
af Rick Joyner.

Vi beskæftiger os med nogle af de vigtigste spørgsmål, der stilles på nuværende tidspunkt: Hvis nationernes fundament smuldrer, er det så ikke spild af tid at forsøge at styrke dem? Hvorfor skulle vi ikke bruge alle vores kræfter og tid på at opbygge riget og glemme de nationer, der alligevel er dømt?

Hvis vi er i Daniel 2's tid, hvor statuen, der repræsenterer alle menneskets imperier, smuldrer, og den lille sten, der repræsenterer riget, vokser til et bjerg og vil blive ved med at vokse, indtil den dækker hele jorden, hvorfor skulle vi så sætte nogen indsats for at støtte jordiske regeringer eller institutioner?

Det er bestemt altid rigtigt at "søge først riget" (se Matt 6:33). Vi bør altid forberede vejen for riget først. Vi bør også glæde os meget, når tidens tegn gør det klart, at vores frelse nærmer sig. Bønnen, som kirken har bedt i næsten to tusinde år – om at hans rige ville komme og hans vilje ske på jorden, som den er i himlen – er meget tæt på at blive besvaret.

Alt dette er vidunderligt, men vi har også et mandat til at være jordens salt og verdens lys. Det er rigtigt og godt, at de magter og institutioner, der er bygget på menneskelig grådighed, arrogance og andre former for menneskets kødelige natur, smuldrer, men det er ikke godt, når tomrummet er fyldt med endnu værre ondskab og lovløshed. Implikationen i Daniel 2 og andre bibelske profetier er, at der vil være et lys for nationerne at vende sig til, når dette sker, og at kongeriges regering vil træde i stedet for dem der hensmuldre. Er lyset og rigets autoritet, der er manifesteret i kirken, klar til at være dette? Det ser ud til, at vi stadig er meget langt fra dette. En af djævelens strategier i at håndtere profetier, som han ved, at han ikke kan ændre, er at få disse profetier fremdkyndet i en fart for at bringe store ødelæggelse.

Disse spørgsmål har mange implikationer såsom: Skal vi stemme eller ej? Skal vi overhovedet engagere os i politik eller verdens virksomheder? Min holdning er, at vi skal være engageret til gavn for de nationer, som vi er blevet placeret i, uden at lade den hengivenhed formørke vores større hengivenhed med at søge riget først. De primære grunde til at gøre dette er i de profetiske bøger såsom Åbenbaringsbogen – at der for i det mindste nogle nationer vil ske en forvandling til Guds rige, eller som det erklæres i Åb. 11:15: ”Da blæste den syvende engel ; og der var høje røster i himlen, der sagde: "Verdens riger er blevet vor Herres og hans Kristi rige; og han skal herske i al evighed."

Dette var et grundlag for lære om "åbenbaret skæbne", som de grundlæggende artikler i USA's regering var baseret på - at der er nationer, der ville blive forvandlet til kongeriget, og som åbenbart ikke behøver at blive ødelagt, når kongeriget kommer. Selvfølgelig vil mange nationer blive ødelagt, fordi de ikke omvender sig, som de bibelske profetier også gør det klart. Det, der bestemmer dette, er åbenbart kirken i hver nation – om de er det salt og lys, som de er kaldet til at være.

Sidste år havde vi det største og mest langvarige besøg fra Herren i vores tjenestes historie. Midt i det fik vi at vide, at det ikke var begyndelsen på den kommende vækkelse, eller store opvågnen, men blot en fødselsveer eller åndelig sammentrækning. Gennem flere drømme fik vi en dato i september, som vi fik at vide ville være fødselsdagen for dette kommende store bevægelse fra Gud. På den dato så vi ikke meget, der kunne tyde på en sådan fødsel, bortset fra en drøm givet til en af vores missionærer. Vi opdagede senere, at den samme åbenbaring var blevet givet til andre i forskellige former.

I denne drøm fik vi grundlæggende at vide, at dette var fødselsdatoen for den ottende kirke i Åbenbaringens Bog. Selvfølgelig kender vi til de første syv kirker, der er omtalt i de første tre kapitler. Imidlertid er der en ottende kirke i Åbenbaringsbogen, selvom den ikke specifikt er omtalt som sådan – det er den herlige brud, der senere ses i denne profeti. Herren sagde, at han ikke ville lade sin kirke ende med den lunkne laodikeiske kirke, men at han ville få sin herlige brud.

Når vi bliver født, tager det tid at modnes til det, vi skal være. Ligeledes er der en ny kirke, der begynder at komme frem på jorden, som er meget anderledes end nogen, der har været før, i det mindste siden det første århundrede. Selvom denne kirke stadig er uklar, begyndte der at ske begivenheder i verden, som afspejlede, at denne store tid var over os – ting som børskrakket og begyndelsen på en hidtil uset verdensomspændende økonomisk rystelse. Dette er hjælp fra Herren til at ryste os fri af alle de ting, der var distraktioner for den laodikeiske kirke.

Vi får bestemt også at vide, at der vil komme en tid, hvor nationernes rigdom vil komme til de troende. Men de vil ikke komme for at blive fortæret af vores egne ønsker, men for at blive brugt rigtigt i Herrens tjeneste og derefter som et lys for nationerne. Den store rystelse, der kommer over verden, er som da Herren dømte Egypten for at sætte sit folk fri. Det er derfor, at plagene i Åbenbaringens Bog afspejler dem, der kom over Egypten.

Resultatet af denne store rystelse var, at Guds folk blev befriet fra deres trældom i Ægypten, og de tog også afsted med alle Ægyptens skatte. Folket blev dog ikke straks ført til det nærmeste indkøbscenter for at bruge denne rigdom på deres egne lyster; de brugte den til at bygge Guds bolig i deres midte. Gud kommer til jorden for at bo blandt mennesker, og den største af alle menneskets bestræbelser er at bygge ham en bolig. Dette må også være vores beslutning for alle de ressourcer, vi er betroet med.

Ugens Ord 20
OP