Menu

Ugen's Ord 2008
41. Gud's Hær Mobiliseres 41
af Rick Joyner

Da vi først begyndte at holde konferencer, var det forholdsvis sjældent i kirken. Nu holder mange kirker og grupper dem. Jeg synes det er godt, og jeg er for alt hvad drager kristne fra forskellige strømninger og som fremmer udveksling i kirken. Vi begyndte at holde konferencer fordi vi fik overdraget det mandat, [fuldmagt; befaling] af Herren at de ville blive brugt ligesom Israels fester - kalde til samling dem fra de forskellige stammer i Kristi legeme for at hjælpe med at videregive og opretholde den almene vision som hele legemet er en del af. Konferencer syntes at være succesrige med at holde denne vision på grund af at de drager kristne fra dusinvis af nationer og forsamlinger. På tværs af grænser og skel, er mange venskaber begyndt på disse konferencer.

De fleste som regelmæssigt deltager i konferencerne har tilbøjelig til at blive nogle af de mest stærkeste og mest spillevende kristne. Indvirkning for en enkelt konference på en kristen's liv kan vare i meget lang tid, endda for resten af deres liv. Nogle bliver afhængige af at gå på konferencer, men det er en afhængighed som vi alle skulle have. En vældig stor mængde af opmuntringer kommer af at se størrelsen af kirkens visioner og formål. Det vil næsten altid overføre og forvandles ind i et mere sejrende personligt og lokalt kirke liv, hvilket er grunden til at konferencer fortsætter med at vokse i popularitet.

For mange i vor tid, ser den lokale kirke's kristne liv ud som svækket. Noget af det kan skyldes konferencerne, som er så dynamiske med mange sultne mennesker der kommer sammen, sammenlignet med det, kan det få den lokale kirke til at forekomme kedelig. Disse to skulle ikke blive sammenlignet ej heller skulle de blive sammenlignet med vore personlige fællesskab med Herren - de burde alle være meget anderledes. Det er grunden til, hvis du har deltaget i MorningStar's konferencer, vil du altid høre mig formane dem som deltager at finde og vokse på deres egne pladser i den lokale kirke. Konferencer kan have en vigtig plads i livet for den troende, lige som Israel blev befalt af Herren at gå op til Jerusalem i det mindste tre gange om året, men konferencer kan aldrig erstatte et sundt lokalt kirke liv - de skulle forstærke det.

Jeg blev engang spurgt af en lille gruppe pastore om vi ikke ville gøre vores konferencer mindre dynamiske fordi de fik deres lokale gudstjenester til at virke så kedelige. Selvfølgelig var mit svar at de skulle beslutte at gøre deres gudstjenester mere dynamiske, og at vi ikke ville nedtone vore konferencer. Jeg blev imidlertid senere overbevist af Herren at jeg i stedet skulle prøve at hjælpe dem med at gøre dette. Siden da, har jeg søgt at se til at den lokale kirke blev al det Gud har kaldt den til at være - det mest dynamiske, uimodståelige fællesskab af sande korset's riddere.

Dette har også ledt mig til nogle ultimative spørgsmål om kirken og om vore konferencer. Vore konferencer har haft en nåde over sig så at hver af dem syntes at komme måleligt højere end de forrige. F.eks, vores profetiske udrustnings konferencer, og vore andre særlige konferencer synes alle at komme højere end de forrige af den type. Vi beder oprigtig for den nåde, men det forbløffer os hvordan det sker. Når det er tid for en ny konference, bliver jeg lige så opstemt og spændt som den første gang på grund af de er så frugtbare, og til tider kan jeg slet ikke vente på at de skal begynde. Vi skulle også føle dette på samme måde omkring vores lokale gudstjenester og vor personlige tid med Herren.

Selvom vi til tider kan erfare plateauer i hver af vore områder, skulle det ultimative mål for vore liv være vor personlige tid med Herren, lokale kirke liv, og supplerende lokale gudstjenester eller konferencer blive bedre, dybere, og mere frugtbare. Jeg føler det også på den måde omkring vor lokale kirke liv fordi jeg stadig får en lystfølelse når jeg skal til vor lokale gudstjeneste. Jeg tror mange af vore lokale gudstjenester har overgået alt jeg har oplevet i en konference, men vi har også haft vores del af forholdsvise kedelige gudstjenester. Dog, når jeg går til gudstjeneste for at søge Herren i stedet for kun at fokusere på gudstjenesten, føler jeg altid at jeg har fået kontakt med Herren og er gået opbygget, ofte fået min vision og forståelse i høj grad udvidet.

Floden af levende vand er inden i os, ikke på den udvendige side af os. Dem som får det meste ud af noget er altid dem som kommer for at give, ikke bare for at modtage. Hvis din brønd flyder inden i, kan du være på det mest tørre møde og have en vidunderlig tid med Herren, både at se og høre Ham. Han er altid tilstede der hvor to eller tre er forsamlet, så hvis vi ikke ser Ham er vore øjne lukket.

Konferencer er en del af vores mandat og tjeneste for kirken. Imidlertid er de kun succesrige for dem som kommer og hvis de hjælper til med at forandre lokale kirker og personlige fællesskaber med Herren. Det er grunden til at du på hver konference vil høre nogle formaninger om at finde og fungere på din plads i den lokale kirke så vel som at komme tættere på Herren personligt.

Siden vi begyndte at tale om hvordan Gud's hær mobiliseres, for enhver hær der skal mobiliseres, må den først blive brudt ned til små enheder, såsom kompagnier eller regimenter, som har et ultimativt opbygget tillidsfuldt forhold og identitet. Disse enheder, hvordan end, må være forbundet og samarbejde med en større hær. Regimentet og hele hæren vil kun være så effektiv i egenskab af den personlige træning og form. Det er ikke et spørgsmål om at være en eller anden, men mere vigtig er at vokse i vore fællesskab med Herren på alle trin. Et regiment må lære at kæmpe som en, men de må også kende til hvordan man kæmper som en del af hele hæren. Der er mange ting vi må lære at gøre som en del af den lokale kirke, det vil være nødvendig for os at kende, hvis vi skal være brugbare i hele Gud's hær. Når vi fortsætter fremad i vor ultimative formål, skulle vores identitet på alle trin vokse stærkere. Hvis nogen af dem mangler vil vi være langt mindre brugbare end vi ellers ville have været.

Medens jeg skriver dette, er jeg på besøg hos nogle venner som bor højt oppe i de Schweiziske alper. Tværs over dalen kan jeg se en vej sno sig op af bjerget som jeg har været på og ved at den er meget smal. For at holde vejen fra at blive altfor stejl at køre for et køretøj, må den sno sig frem og tilbage mange gange. Det er meget lig det kristne liv. At bestige bjerget til modenhed og opfyldelsen af vort formål, er vi nød til at gå tilbage og frem, lave mange vendinger - bevæge os en vej og lægge mest vægt på vores personlige fællesskab med Herren, og så være nød til at lave en vending og lægge vægt på vores forenet fællesskab. Når vi vender os en vej for at lægge vægt på en, skulle ikke glemme den anden, men vide at der vil være en tid hvor der gives prioritet. Vi er nød til at gøre dette for at komme højere op.

Ugens Ord 42
OP