Menu
Ugen's Ord 2008
42. Gud's Hær Mobiliseres 42
af Rick Joyner
Op gennem det Gamle Testamente har vi til tider set Israel blive samlet til lyden af en trompet. I næsten hvert tilfælde, blev trompeten brugt til enten til at føre krig eller for at salve en ny konge. Trompeten var det instrument der kaldte til samling. I Åbenbaringsbogen har vi trompeter som repræsenter vigtige budskaber om Herren. Tilbage blik i kirke historien, kan vi se at disse trompeter blev blæst af budbringere, skabte kraftfulde foranstaltninger af Gud som bestemte kursen for kirken gennem historien.
Vi har også gentagende eksempler på hvordan nogle kristne hørte lyden af trompeten og reagerede, og hvordan dem som ikke hørte lyden ofte rejste sig op i opposition mod disse nye færden som blev ledt af dem som hørte lyden. Alligevel, hver gang trompet lød resulterede det i et et stort fremskridt for evangeliet og generhvervelsen af sandheden for kirken. Hver af dem bragte også en separation i kirken mellem dem som gik fremad og dem som ønskede at forblive hvor de var.
Fornyelig var jeg i Genever, Schweiz. Hver gang jeg er der prøver jeg at besøge det kapel og katedral hvor både John Calvin var patriark for en bevægelse og John Knox prædikede medens de var i eksil i to år. Disse to mænd var af en sådan profetisk autoritet at de kunne prædike i mindre omfang og dog have indvirkning på hele verden. De gjorde dette uden internet eller tv, og deres indvirkning fortsatte hundrede år efter deres død. De var en del af en mindre gruppe som blæste i en stor åndelig trompet som ikke alene forandrede kursen på kirkens historie men også menneskernes historie. Deres budskab ikke alene reformerede kirken men resulterede også i demokratiets fødsel, højere former for retfærdighed og lov, og nogle af de grundlæggende principper for videnskab som frigav mere og mere kundskab.
Det er altid for mig med forundring når jeg står i dette lille kapel hvor de prædikede. Kapellet var placeret i hvad der på den tid var, en ubemærket afsides landsby langt væk fra den etablerede civilisation, og og alligevel besad en kraft til at forandre hele verden. Den eneste måde dette kan forklares er de prædikede en sandhed da tiden var inde. De blæste en trompet hvor lyden fra den blev udløst fra himmelen og havde evige kvaliteter som forsikrede dets varig, holdbare virkning. Nøglen til sådanne budskaber er ikke
tilhørerne men kilden af budskabet. Derfor, vore grundlæggende hengivelse skulle ikke alene være blot at gøre store ting men at gøre Herren's vilje. Hvis vi gør Han's vilje, vil vi sandsynligvis gøre store ting.
Det er tilpasningen at en af Calvin's mest vigtigste bidrag til udviklingen af sandheden op igennem tiden var hans lære af de oprindelige kilde blev krævet til at efterprøve, bevise gyldigheden af, et budskab. Selvfølgelig, Calvin's mål for at etablere de oprindelige ægte kilder som grundlæggende sandheder var at få kristne til at se bort fra dogmer, [trossætninger] og kirkens traditioner og holder Skriften som den eneste grundlæggende sande lære i kirken. Når mennesket læser Skriften og sammenligner dets undervisninger med kirkens praksis, var kirken nød til at træffe radikale forandringer for at rette sig efter Biblen. Dette resulterede i det vi kalder Reformation eller reformation af kirken. Vi fortælles, hvad er frigivet, løst i himmelen eller de himmelske steder bliver forløst på jorden så vel som [se:Matt.16:19], så ikke alene blev kirken reformert men også verdens regeringer.
Det er også interessant og vigtigt at forstå hvordan alle de store reformators prædikener ønskede at reformere hele kirken snarer end at danne en ny bevægelse adskilt fra den nærværende kirke. Imidlertid kunne ikke alle i kirken høre trompetens lyd, og dem som ikke kunne høre den stod voldeligt imod. For en tid så det ud som Reformationen kunne være blevet skræmt på flugt af forfølgelsen, men den voksede sig stærkere og stærkere ved at den fulgte Calvin's lære og undervisning til at grave sine rødder dybere og dybere ind i Skriften, den oprindelige ægte kilde. Hvis Ordet Selv kunne give gensvar til fristelserne af djævlen med "Det står skrevet..." [se: Matt.4:6,7], hvor meget mere skulle vi så ikke hengive os til Skriften som den eneste "oprindelige ægte kilde" for kirken's lære og kraft der kan modstå enhver fjende.
Oplysningen af sandheden forløst gennem Reformationen var stor, men lang fra komplet. Mange succesfulde bevægelser har hjulpet med at bære genoprettelsen af sandheden yderligere. Vi har stadigvæk brug for reformation, og den fortsætter stadig. Lige som hver reformations bevægelser der begyndte og som prøvede på at reformer hele kirken blev afvist af dem som ikke kunne høre trompeten og gik videre med at forme nye bevægelser, i dag sker det samme. Nye bevægelser, selv gennem dem der er født udfra at høre Gud's trompet, skaber altid en splittelse i kirken. Så hvordan skal vi give respons på dem som ikke høre det vi høre og som måske endda forfølger os og tror at de høre mere end de gør?
Apostlen Paulus skrev i hans mest vigtige brev, Romerbrevet, at selv om jøderne var blevet hårdhjertet så de stod imod evangeliet og forfulgte dets budbringer, var de elsket på grund af fædrene fordi de havde været vogtere og varetager af Gud's ord. Paulus advarede derfor hedningerne som marcherede fremad med den Nye Pagt til ikke at blive arrogant overfor de "naturlige grene," ellers ville de også blive brækket af (se: rom 11:21). At blive arrogant imod dem som ikke har set eller hørt hvad vi gør er en fælde, som vil forårsage mange til at blive brækket af fra videre forfremmelse.
Den eneste befaling med et løfte er at "ære fader og moder, og løftet er at det må gå dig godt, at du må få et langt liv på jorden..." [Se: Ef.6:7]. Ingen steder står det at vi kun skal ære de stor fædre og mødre eller kun de gode nogle, men helt enkelt dem vi er blevet givet,
gode og dårlige. Næsten alle vil være gode og dårlige, lige som nogle af de største helte i biblen også gjorde nogle af de største fejltagelser.
Adlyde disse befalinger istand gjorde Kong David til at etablere en trone som ville bestå evig fordi Jesus nu sidder på "David's trone." Det er lang levetid! Han kaldte Saul for hans fader og ærede ham, selv da Saul prøvede på at dræbe ham. Så ondskabsfuld som Saul's forfølgelse af David havde været, ærede David ham og hans hus selv efter Saul's død. Saul's forfølgelse var en af de primære faktore som arbejde frem en sådan nåde i David's liv at Herren kaldte ham for en mand efter Han's eget hjerte og gjorde ham til den mest berømte stamfader af Herren Jesus.
Jeg har studeret kirke historie i mange år og jeg mangler stadigvæk at finde en enkelt bevægelse af Gud som ikke blev forfulgt af tidligere bevægelser af Gud. Dette opstår sædvanligvis på grund af ånden af jalousi kommer over den forrige bevægelse af Gud, i lighed med den som kom over Saul, som fik ham til at forfølge David. Lige som alle af Reformatorerne som oprigtig håbede på at reformere hele kirken og ikke forlade den, men blev drevet ud med intet valg til andet end at starte en ny bevægelse, dette har været en gentaget cyklus i kirken's historie.
Enhed er vigtig og er en af de primære længsler af Herren for Han's folk. Imidlertid, vor "kærlighed til sandheden" må til tider være bedre end længsel efter enhed hvis vi ikke skal blive bedraget og vil være med til at være en del af det nuværende af Herren's formål. Når først vi ser sandheden er vi ansvarlig for at adlyde den, og nogle gange betyder det at vi vil blive drevet ud og forfulgt af vore forgængere, endda selv af dem som var med til at føre os til den nye fødsel i Herre. Ikke mange af dem som er gået forud har gjort sådan uden at have reageret på deres forfølgere med gengæld.
Imidlertid, for dem som kan fastholde David's holdning mod Saul og Apostlen Paulus's holdning mod hans værste forfølgere, jøderne, som han elskede så meget at han sagde at han ville opgive sin egen frelse for at se dem frelst, de vil bære frugt som består lige som David og Paulus, hvilket er konstant stigende til denne dag.
Ugens Ord 43
OP