Menu

Ugen's Ord 2007
39 Indtage Landet Del 96
af Rick Joyner

Have studeret vækkelser og tiltag af Gud i næsten 40 år, har jeg endnu ikke fundet et eksempel på en kirke eller arbejde som kunne opretholde en sand vækkelse for mere end nogle få år, og højst to er grænsen. Det meste af tiden, den kirke som var vært for en vækkelse, eller region, blev ofte efterladt i en værre kondition end før vækkelsen. Hvad er årsagen?

Før jeg prøver at besvare dette, så lad mig først sige at selv om en sand vækkelse kan være meget kostbar for dem som er vært for den, de er det værd for den gode som de gør. Alligevel, at det for værten skal være så rystende for en vækkelse er ikke det bedste; snare, er det muligt for dem at blive velsignet og drage fordel af dem.

Siden vi ser stykvis og kende stykvis, kan der være flere svar end spørgsmål som jeg vil forelægge. Mine undersøgelser og erfaringer har ledt mig til at tro at hoved årsagen for denne mangel på forståelse kirke livets faser og udvikling som vi her har gået igennem, og de fejl vi gør for den nødvendige overgang mellem dem.

At kende disse principper og så have det mod og den beslutsomhed til at gennemføre dem er to forskellige ting. Det er mere bekvemt at være en lænestols quarterback end at være med at spille mandag morgen. At have visdom og lederskab til at navigere gennem en af disse overgange vil bestemt næsten altid kræve at man går gennem en af de mest skuffende og mismodige ting en leder kan gå gennem - nemlig at miste mange mennesker.

Det er ikke sikkert at en overgang mellem nogle af disse faser kan blive gjort uden at miste mange folk, og derfor megen hjælp nødvendig. Der vil være en beskæring ved hver overgang, og muligvis en meget voldsom en. Ikke mange vil have den åndelige vision eller forståelse til at se dette som en positivt ting--at denne beskæring er nødvendig så at træet kan bære endda mere frugt senere. Lad os nu se på nogle få ting som kan hjælpe os i vores vision for dette.

Først, den største leder der nogensinde har vandret på denne jord er, Jesus, Han gik gennem den samme slags beskæring da Han gjorde overgangen mellem faserne i han's tjeneste. Vi ser det dramatisk demonstreret i John. 6. Store skare fulgte Ham på grund af de tegn de så. Andre fulgte Ham på grund af Gud's forsørgelse--Han gav dem føde ved at mangfoldiggøre brødet og fisken. Da Han fortalte skaren at Han var Brødet der kom ned fra himmelen og medmindre de spiste Han's kød og drak Han's blod, kunne de ikke have del i Ham, der står skrevet at ikke alene gik skaren bort, men mange af Han's disciple gik også bort (se vers 66). Skaren fulgte Ham på grund af hvad Han kunne give dem, men da det kom ned til hvem der fulgte Ham for Han's egen skyld, var der ikke mange tilbage.

Dette kapitel repræsenterer en betydningsfuld overgang i Jesu tjeneste. Indtil da, gjorde Han mest af sine gerninger og Han's undervisninger for skarerne. Efter dette, var Han's fokus mere på Han's disciple end på mængden. Før denne overgang, gjorde Han store mirakler så folket kunne komme til tro. Efter dette gjorde han kun mirakler for dem som troede.

Selvfølgelig, efter denne overgang kom der igen endnu større skarer til som som fulgte Ham. Lad os blive på kursen; hver beskæring vil ultimativ resultere i mere frugt. Imidlertid, vi skulle også overveje dette -- Herren betroede sig aldrig selv til skarerne. Hvorfor ikke? Den samme mængde som råbte, "Hosianna! Velsignet Ham som kommer i Herren's navn" (se Mark. 11:9), var de samme som fem dage senere råbte "Korsfæst Ham!" En leder er tåbelig hvis han har tillid til de mange--det kan sig hurtig, let og grundigt forandre sig. En sand leder skal lede ud fra overbevisning og beslutsomhed om at blive stående på den rette kurs, uanset hvad andre tænker og gør, eller hvor mange der føjger ham.

En ting som har hjulpet mig til at se folk forlade MorningStar kirker indbefatter det at se den sæd som vi sår ud i Kristi Legeme, som så vil gå ud og bære mere frugt af det de har modtaget fra os. Vi siger ofte, at de fleste folk som kommer til os, "kommet for at gå videre," eller de kommer for at være der for en stund, får hvad de har brug for, og så går videre for at være til velsignelse for andre. På den måde, har vi været i stand til at hjælpe med at befolke mange andre menigheder med nogle fremragende mennesker.

Dette ville ikke være muligt at gøre uden at opretholde en vision for hele Kristi legeme, medens fastholde den vision vi også er kaldet til at udføre. hver del af legemet der vokser uden respekt for resten af legemet er en svulst.Vi ønsker ikke at være en svulst på legemet, men at være en velsignelse for hele legemet. Vi besluttede i begyndelsen at ønske vores frugt i himmelen og ligeglad med hvordan den så ud her. Disse er ikke mine folk, og jeg har aldrig ønsket at have ejerfornemmelse over dem. De er Herren's og Han er i stand til at placere dem på Han's legeme hvor det behager Ham, ikke mig.

En anden ting vi gør er at lukke alle vore møder og tjenester ned hver Juli og beder vore folk at de skal besøge andre kirker i overensstemmelse med at opretholde visionen for hele legemet i vor region. Vi fortæller dem også at hvis de finder et sted de passer bedre ind i end hos os, bliv der. Vi velsigner dem til at gøre det. Dette har hjulpet dem til at være i stand til frit at forlade når det var nødvendigt for dem, og det har hjulpet os med at holde vores opmærksomhed og tro på Herren, ikke på mennesker. Hver August måned når vi kommer til vores første møde uden at vide om der vil komme nogen af dem tilbage. Det udvider vores tro hvert år. Imidlertid, hvert år til dato, er der kommet flere til end vi sendt bort, og nogle gange mange flere. det er i virkeligheden ikke vores mål, men dette sker.

Det kunne få dig til at tro at dette ville hjælpe os til at opnå tillid af de andre lokale menigheder, ved at sende vores folk til dem, og endda bede dem om at bringe deres tiende der for at velsigne de andre menigheder, men til dags dato det modsatte er tilfældet. Det har kun gjort dem endnu mere mistænksom overfor os, især dem som har selvejerfornemmelse over deres folk, så de simpelthen ikke kan fatte hvorfor vi vil gøre dette.

Imidlertid, vi gør ikke dette her for at opnå tillid fra de lokale menigheder, vi gør det ud af lydighed, og at velsigne disse menigheder hvad enten de anerkender det eller ikke. Hvis vi virkelig har en rigets vision, vil vi måle vores succe som en kirke ved sundheden af de andre lokale menigheder i vor område. Derfor, vi er glade for at kunne sende dem nogle af vore bedste folk hvert år. Vi ser ikke efter nogen belønning eller anerkendelse fra dem, men fra Herren.

Muligvis er den største håndgribelige benefit vi har modtaget, den utrolige forfriskning som er kommet fra det og den ubestridelige åndelige fremgang vi har i alle tilfældet nydt. Vi kan vidne om at i Juni har folk behov for et ophold fra møder, men i August når de kommer tilbage, kan vi vidne om at de faktisk savnede møderne, og der er en ny tjenesteiver hos dem og os for bare at komme sammen.

Det er en ting at vi udføre det vi tror på er en strategi Herren gav os, men jeg vil ikke anbefale for andre at gøre dette. Jeg kender nogle få andre som har hørt om hvad vi gjorde, prøvede det, og de, med, har opnået en stor gavn af det. Imidlertid, jeg betragter det at være mellem dem og Herren.

Vi gør dette i Juli fordi det er den syvende måned, og der er noget at efterleve Herren's Sabbats. Vi gør det ikke for at efterleve loven, og hvis det bliver blot en anden lov, ved vi at det vil have den stik modsatte virkning. Vi gør det ud af lydighed og det virker for os. Det er rammen for hvad jeg ønsker at sige om det, men jeg tror Herren kan give os praktiske ting at udføre som vil holde vores tillid og opmærksomhed rette på Ham i stedet for på mennesker, hvilket er vigtig hvis vi er udvalgt som leder af Herren og ledt af Ham.

Vi kunne også tro at en sådan strategi som denne i høj grad ville vække vor egne lokale kirker, men det modsatte har været sandheden. Vore indre kerne af folk er faktisk det stærkeste jeg har set i en lokal menighed, og de holder på med at blive stærkere. Vor indre lederskabs team har også haft længere levetid end nogen andre team jeg kender til. Vi er gået igennem et antal af overgange nu med et antal af vore samlinger, og de har været så lette og jævne som jeg kunne forstillet. Jeg har overvåget dem og set dem gå gennem hårde beskæringer uden nær den turbulens vi havde forventet, og og den stigende frugtbarhed tilsyneladende uden den stolthed som ofte kommer, som bringer en gerning på afveje oh beskadiger frugten.

Selvfølgelig, måske min udveksling her er en form for stolthed. Jeg håber det ikke, men vi har nu nok lang udholdenhed til at se hvis noget virker, og hvis vi kan hjælpe andre, vil jeg ønske at dele dette. Jeg tror at en ting der vil hjælpe hver kirke, bevægelse, forsamling, tjeneste, eller mission, er ikke at bygge på menneskers, men at bygge på Herren. Og brug ikke mennesker til at bygge din tjeneste, men brug din tjeneste til at opbygge mennesker.

Ugens Ord 40
OP