Menu

Ugen's Ord 2007
40 Indtage Landet Del 97
af Rick Joyner

Tidligere begyndte vi at omtale spørgsmålene om hvorfor det ser ud som at hver vært for en stor vækkelse kommer i en værre tilstand end de var før vækkelsen. Svaret på det spørgsmål vil give os mange vigtige svar som kan bringe en stor tilstrømning af liv ind i kirken, så vel som i standgøre kirken til at opretholde et niveau af liv og kraft som kunne gøre vækkelser unødvendige og/eller forældet. hvordan det? Vækkelse er kun krævende når noget er nød til at få nyt liv. Hvis kirken var levende og blomstrende på den måde den skulle, ville det ikke være nødvendig at blive genoplivet, men der ville konstant være et stigende liv og kraft.

Dette står skrevet i Ordsp. 4:18, "Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste." Det er normal kristendom -- at vandre i et konstant voksende lys indtil lyset er på sit højeste. Siden det er tydeligt at ingen i sin nuværende vandring er i det fuldkomne lys, og der ikke er nogen troværdige personer som gør krav på at være det, har vi åbenbart stadig en lang vej at gå. Alligevel er der folk og bevægelser som vandre i stadig mere og mere lys og stadig er på rette vej.

Derfor, hvis dette ikke sker for os, har vi mistet en runde et eller andet sted. Vi er nød til at gå tilbage hvor vi mistede det og komme tilbage på det rette spor. Dette kaldes "anger og omvendelse."

Det er en ting at komme bort fra vejen, men en anden at blive hængende et eller andet sted og stoppet med at komme videre. Det sker for mange. De er måske ikke involveret i synd eller trældom, hvilket er grøfter på hver side af livet's vej, men heller ikke er de i det voksende lys de burde vandre i. Disse er bare stoppet, og de fleste af dem er stoppet fordi de løb ind i en overgang som de ikke kunne eller ønskede at gå videre i.

Navigering gennem en åndelig overgang er sjældent en af de mest besværlige krav af lederskabet. Overgang repræsenterer den største risiko, og derfor kræver større tro. I enhver betydningsfuld overgang som jeg har oplevet, syntes det at hele arbejdet blev udsat for fare for at gå til næste trin. Selv om der er et løfte om at være i stand til at bære mere frugt når først overgangen er gjort, næsten alle krav som for en tid af voldsom beskæring går forud for det. Det er meget nemmere når folk er samlet og alt er voksende end det er gennem en beskæring hvor folket forsvinder. Formålet for overgangen kan synes ukendt for alle andre end ledere.

Som Apostlen Paulus delte med kirkerne i det første århundrede, "»Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.« Ap.g. 14:22." Det er et princip som vi kunne fortolke således, "Vi må gennem mange overgange for at komme ind i Gud's rige." Det er derfor at når hele verden foretager overgange ind i riget, vil det blive den største af alle trængsler. Vi ønsker alle at komme ind i Riget, men ikke mange ønsker at gå gennem døren.

Alligevel, kirker, bevægelser, missioner, selv virksomheder og nationer begynder at dø når de sidder fast på er trin af udvikling--de standser med at vokse og stopper med at gå fremad. Livet's flod er blot dette-en flod, ikke en sø eller en dam. En flod strømmer, bevæger sig, og strømmer fremad. Det er derfor det bliver sagt at du ikke kan hoppe i den samme flod to gange--den forandrer sig konstant. Elsk det eller ikke, forandring er et grundlæggende bevis på et sundt liv. Livet's vej, hvilket også bliver kaldt den retfærdiges sti, er en vej, og en vej leder et sted hen.

I Biblen, ser vi støre tilskønnelser og bevægelser af Gud have det samme problem vi har med at holde fremdriften gående. Et sted det er oplyst er i:

Ezras 4:24-5:2.
Derpå ophørte arbejdet på Guds hus i Jerusalem, og det lå stille indtil perserkongen Dareios' andet regeringsår.

Men profeten Haggaj og profeten Zakarias, Iddos søn, profeterede for judæerne i Juda og Jerusalem i Israels Guds navn.

Derefter gik Zerubbabel, Shealtiels søn, og Jeshua, Josadaks søn, i gang med at genopbygge Guds hus i Jerusalem,
og Guds profeter var sammen med dem og hjalp dem.

I Ezras bog, og i profetierne af Haggaj og profeten Zakarias, resten af folket som var returneret hjem for at opbygge templet lagde fundamentet og blev så splittet ved at hver byggede deres egne huse, og glemte Gud's hus. Dette er et godt profetisk billed af hvor kirken er i dag. Der rejste mange op med et hjerte for at se radikal, bibelsk kristendom, og Ny Testamentlig kirke liv genoprettet. Et fundament for dette blev lagt, men arbejderne blev forstyrret og gik bort for at bygge deres rgne "huse" eller tjenester. Det er sjældent at finde en tjeneste i dag som ikke er opbygget rundt om en person's formål eller vision som har et sandt formål af riget's vision. I Ezra, fortsætter denne forstyrrelse indtil profeterne begynder at profetere. Det er en af de hoved årsager hvorfor Herren har rejst den profetiske tjeneste op i vor tid--for at få Han's arbejde med genopretningen af Han's hus færdig og at se kirken komme frem og skinne den herlighed hun er kaldt til at vandre i.

I de sidste to årtier, er den profetiske tjeneste blevet modtaget i en stigende grad af Kristi legeme. Der har igen bevæget sig hen imod kirkens ultimative formål hvor den er blevet modtaget. Denne tjeneste er særlig givet til at få kirken i bevægelse, og at opretholde denne bevægelse, som vi kan se belyst i:

Ezra 6:14.
Judæernes ældste fortsatte med byggeriet, og det skred godt frem takket være profeten
Haggajs og Iddos søn Zakarias' profetier.

De byggede det færdigt på befaling af Israels Gud og på befaling af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes.

For det første, de ældste fortsatte med byggeriet, og det skred godt frem takket være profetierne af profeterne. Profeterne skabte ikke bygningen--det gjorde de ældste. Nogle profeter kan være gode bygmestre, men ikke mange. I almindelighed, vil profeter gøre vel i at lade de ældste gøre deres del og lade profeterne holde sig til deres del. De ældste vil også gøre vel i ikke at prøve at få profeter involveret i med det praktiske arbejde på bygningen. De kunne ønske at være med, men hvis det ikke er deres kaldelse, og for de fleste er det ikke, da skulle de ikke gøre det.

Det punkt vi fremhævede før var at det arbejde på Gud's hus ophørte indtil profeterne begyndte at profeterede. Arbejdet på Gud's hus vil ikke undgå rutinen, eller være i stand til at komme ud af dem uden profeter. Bestemt kan profeter være besværlige, men arbejdet vil blive mere besværlig uden dem. Tiden kan nu være over os da intet arbejde vil komme ind i dets fulde formål uden dem. De er særlig vigtige for hjælpen gennem overgangs stadiet.

Profeterne er en del af legemet, og som apostlen Paulus forklarede, en del af legemet skal, ikke sige til en anden del at de ikke har nogen brug for dem. Vi vil ikke komme ret langt uden dem. Hvis vi afviser sande profeter, vil vi højst sandsynlig blive genstand for dem som er falske. Årsagen til vi for at vide i Ap.g. 2:17-18 at i "de sidste dage," når Herren udgyder Han's Ånd, vil resultatet være drømme, visioner, og profeti, er fordi at i de sidste dage, vil vi ikke klare den uden denne form for særlig vejledning.

Det tredje punkt vi kan udlede af Ezra 6:14 er at arbejdet blev fuldført i overensstemmelse med Israel's Gud og forordninger af de civile autoriteter. Det er en bemærkelsesværdig ting den måde Herren bevægede hjerterne på disse konger til ikke alene at lade deres slaver gå, men til at velsigne og hjælpe dem og donere til deres arbejde. Det er en hel anden sag som vi kun lige bemærker her nu, men anti-regeringer og anti-autoriteter tankegang; holdninger; mentalitet har ingen plads i Gud's gerninger, som Paulus gjorde klart i Rom. 13.

I de sidste få uger har jeg prøvet at forstærke og lidt mere detaljeret om hvordan man klarer en overgangs fase. Som er en af de mest vigtige aspekter for lederskabet. De største ledere i historien var dem som ledte gennem de største overgange. Jeg deler også dette fordi jeg tror vi er, overalt, i den første stade af en stor overgang, måske den største nu--overgangen for en tidsalder. Dette vil kræve et ekstraordinært lederskab, men Herren vil tilvejebringe det. Alligevel, vandre i lyset og det stigende lys af "de retfærdiges sti," betyder at vi skulle være i stand til at se vores vej med større klarhed. Det er hvad vi vil søge.

Ugens Ord 41
OP