Menu
Ugen's Ord 2007
32 Indtage Landet Del 89
af Rick Joyner
I sidste uge talte vi om hvordan kirken formodes at være en repræsentant for Gud's rige på jorden. Af den grund skulle den være det bedst fungerende, meste virkningsfulde, retfærdige, redelig og kraftfulde organisation der findes, en fremstilling af Gud's karakter, natur, og autoritet. Alligevel har kirken til tider gjort mange ting som er stik modsat Gud's natur. Fordi "retfærdighed og ret er Han's trones grundvold" Salme 97:2, og han's trone repræsenterer Han's magt og autoritet, når disse er ætset ind i kirken, så er det autoritet og magt som kirken skulle udøve.
Retfærdighed er ikke blot de moralske standarder Gud har kaldet Han's folk til at vandre i, men så meget som en tredjedel af den bibelske undervisning af retfærdighed har at gøre med god husholdning eller god management af det vi er blevet betroet med. I dag kan man næppe sige at kirken, i almindelighed, fungerer i den kraft, visdom, og harmoni som resten af skabningen reflekterer. Imidlertid, før endetiden kan vi forvente at kirken vil på en hver måde blive en herlig
refleksion af Gud's natur.
Kirken vil også blive den største demonstration på jorden af moral og retfærdighed, stå som et stort fyrtårn i midten af tidens stigende mørke. Det vil være det ultimative samfund, det bedste fællesskab af nogle af de største sjæle nogensinde vandret på jorden.
Ikke alene vil kirken være en refleksion af Gud's visdom, retfærdighed (gøre tingene ret), og retfærd, det vil også være et udtryk for Gud's kærlighed, som er fundamentet for Han's karakter som vi bliver fortalt at "Gud er kærlighed" se 1 John. 4:8,16. Det bringer op nogle interessante spørgsmål. For at fremhæve dueligheden syntes det ofte at barmhjertighed flyver ud af vinduet. hvordan skal kirken navigere disse ofte modstridende principper? For at gøre det, har vi brug for en fundamental ændring i vore definition af nogle af disse principper.
Som vi så i eksemplet fra Syd Korea efter krigen, den sande barmhjertighed for at nationen befalede at velgørenhed skulle stoppe så de kunne kickstarte deres egen økonomi. Det virkede, og de rejste sig for at blive en af de stærkeste økonomier i Asien og så i hele verden. Evangeliet blev også spredt gennem Syd Korea så det blev en af de mest trofaste kristne nationer i Asien, og i verden. Nu har kirken i Syd Korea en positiv indvirkning på kristendommen rundt om i hele verden, og på mange andre måder, er den blevet en unik og kraftfuld fremstilling af kirken.
Mit point her er at det ved at fjerne velgørenheden resulterede det i udviklingen af sådan en stærk nation og kirke. Syd Korea er nu nogle af de mest højt uddannet, højt motiveret, og højt resursefulde folk i verden. Dog, det tog hvad der syntes at være ondt i stedet for velgørenhed at opnå dette.
Vores engagement i missioner har lært os dette princip meget godt. Hvis du kun giver folk noget har de en tendens til ikke at værdsætte det ret meget. hvis du kommer side om side og hjælper dem med hvad der er brug for, får de ejerfornemmelse af det, og de vil være langt mere tilbøjelig til at værdsætte det og opretholde og vedligeholde det. Som vi før har talt om, er det ikke derfor Herren sendte den Hellige Ånd til at være Hjælper og ikke Udføren? Han gør næsten aldrig noget uden os. Han vil hjælpe os, nogle gange ved store mirakler, men Han vil ikke gøre det for os.
Vi har også brug for at forstå, for at måle succes af noget, er vi nød til at se på slutresultatet, frugten. Uden tvivl er der situationer hvor velgørenhed er krævet. Der er også tider og steder hvor velgørenhed er ikke kun skadeligt, men endda ondt, fordi det holder folk i trældom overfor leverandørerne af velgørenheden eller af deres omstændigheder, i stedet for at hjælpe dem til at rejse sig over dem.
Vi så dette dramatisk under vores orkan Katrina undsætnings anstrengelser. Du kunne let skelne folk som arbejde for at leve og dem som var på bistandshjælp. Dem som arbejde var dyb taknemlig for enhver hjælp og havde den tilbøjelighed hurtig at ønske at hjælpe andre. Dem på bistandshjælp var grundlæggende hjælpeløse, utaknemmelige, og chokerende krævende. Nogle af dem var grove overfor vore frivillige hjælpere, blev forbitret når de ikke fik hvad de ønskede straks når de ønskede det, selv når der var andre ved siden af dem som var i en mere desperat situation. Dem på bistand ville sjælden løfte en hånd for at hjælpe dem selv, meget mindre andre, og ofte blev fornærmet når de blev spurgt om de ville hjælpe til. Dette skulle have været en åbenbaring for enhver, men mange i regeringen kun gentog deres krævende attitude, gør det endda mere svært for situationen i katastrofe området. Apostlen Paulus profeterede den slags af opførsel i:
2 Tim. 3:1-5
Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider.
For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere,
ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode,
forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud;
i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!
Dette bliver tydeligt opfyldt i vor tid. Hvad er kilden? Det må og skal være i kirken først. Socialismen, som grundlæggende har gjort alle afhængig af staten, vil vise at være den primære årsag for lovløshed som spreder sig over verden i disse sidste dage.
Dybest set, holdningen af dem på bistand i Katrina krisetilstanden var et resultat af frygt meget mere end noget andet. De vidste ikke hvordan de skulle tage vare på sig selv, hvordan de skulle være opfindsomme i en sådan situation, og der var en frygt hos bistandsmodtagerne som i høj grad overgik ængstelsen og bekymringer af de andre. De var simpelthen hjælpeløse, og hvis noget forværrede det selv en lille smule, ville raseri opstå. Så, giver jeg systemet skylden for hvad det har gjort ved dem. Nej. Hvis vi fjerner personlig ansvarlighed for vore handlinger, kan der ikke blive omvendelse eller nåde, hvilket hele det socialistiske system har gjort overfor folk. Systemet vil gøre dette mod alle som giver den lov, men det er vores valg. Systemet er kun dårligt hvis det lader folket bruge det når de virkelig ikke har behov for det.
Til en hver tid, kunne vi finde os selv i en desperat behov for hjælp eller velgørenhed fra andre. Der er ingen skam i det. Det er når vi ikke behøver det, men fortsætter at kræve det, at vi har et problem; systemet der lader os gøre det, har også et problem. Så overvej hvordan det anvendes for den åndelige bistandstilstand for det meste af kirken. Prøv at overveje hvor mange pastore og lære der forsyner alle deres folk med åndelig mad og aldrig kræver at folket skal udvikle dette selv. Overvej hvor mange der ikke kan høre fra Herren for dem selv, men er kun vokset i afhængighed af deres ledere for vejledning. Er det ikke den samme ting?
I sin nuværende tilstand, på mange måder, er kirken en af de mest socialistiske af alle institutioner. Det har allerede skabt nogle af de værste problemer i vor tid, og vil skabe endnu flere i dagene der kommer hvis det ikke bliver korrigeret. Det største problem med pastore i dag er udbrændthed, fordi de prøver at være for folk hvad de aldrig kan være, og gør for folk hvad de aldrig skulle gøre. Hvis vi fortsætter med at opbygge folk på kirken's fundament, i stedet for på Herren selv, så at hver eneste en kan kende Ham, Han's røst, og vokse op i alle ting i Ham, vil vi komme til at betale en meget høj forfærdelig pris når folket kommer i en krise. De vil kræve af os hvad vi ikke kan give dem.
Kun kirken som er sammensat af dem som er stærke i Herren vil være i stand til at bestå prøven i bedste fald. Som vi har talt om, nyligen undersøgelser åbenbarer at der ikke længere er en målelig forskel mellem kristne og ikke kristne i den mest grundlæggende moral og integritets= helhed; fuldstændighed; ufordærvethed; renhed; retskaffenhed; ærlighed; hæderlighed spørgsmål. Det er den største tragedie fordi når saltet mister sin karakter, da er opløsningen af resten af samfundet uundgåeligt, og det vil ske.
Hvordan kan det være at forældre som forkæle, pylre om deres børn altid uundgåeligt bliver respektløst behandlet af deres børn, og ofte selv hadet af dem? Forældre som fejler med at disciplinere deres børn blive nu deres børns fanger, som viser lidt eller ingen samvittighed eller samvittighedsnag selv når de myrder deres forældre. Der er en krævende attitude hos dem som er blevet opdraget ligedan, det vender sig om til raseri når de ikke får deres vej. Dette er næste altid total uduelighed af handlemåden af problemerne, meget mindre kriserne. Det er en af årsagerne til at selv redningsmænd gennem orkan Katrina blev skudt.
Når trængslerne tiltager og fundamenterne bliver rystet, vil lovløsheden blive det største af alle trusler. endda mere end krige og natur katastrofer--undtangen hvor kirken har været lys og salt som den er kaldt til at være. Når vi læser versene ovenover, de svære tider kommer på grund af en karakter opløsning. Så hvad gør vi?
Igen, svaret på alt er at vende om til Herren og bygge vore liv på Han's rige mere end denne verdens rige. Vi har et rige som ikke kan rystes, uanset hvad der sker i denne verden. I tiden der kommer, vil vi mere og mere se at det kun er det eneste stabile rige i denne verden. Dette antyder ikke at vi ikke skulle gøre hvad vi kan for at hjælpe denne verdens riger, da det er hvad det betyder at være salt og lys. Imidlertid er der en forskel mellem hjælpe med noget og bygge vore liv på det. Vær overbevist at dit liv er bygget på Gud's rige, ikke denne verden. Hvis det er bygget på Gud's rige, vil du vokse i fred medens resten af verden vokser i frygt, og resten af verden vil se din fred og komme til den,
Es.60:1-5.
Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden,
mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem,
hans herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys
og konger til din stråleglans.
Løft blikket, og se dig omkring:
De samles alle og kommer til dig,
dine sønner kommer fra det fjerne,
dine døtre bæres ved hoften.
Da stråler du af glæde, når du ser det,
dit hjerte banker og svulmer,
når havets skatte bringes til dig
og folkenes rigdom kommer til dig.
Ugens Ord 33
OP