Menu

Ugen's Ord 2007
33 Indtage Landet Del 90
af Rick Joyner

Sidste uge talte vi om hvordan og hvorfor denne verdens riger er begyndt at blive nedbrudt og som forårsager deres ultimative kollaps, hvilket i en stor grad er et resultat af prøve at på socialismen. Socialismen begynder næsten altid med gode intentioner, men den gode side af Kundskaben's Træ vil være lige så dødelig som den onde side, den har samme grundlæggende rod med den samme gift. For at simplificere, Kundskaben's Træ repræsenterer mennesket prøve at opfylde sine egne behov uden Gud. Socialismen, i dens fundamentale form, er mennesket's forsøg på at være Gud for mennesket, tilvejebringe alle dets behov. Det er baseret på mennesket's hovmod at vi kan løse, klare alle vore egne problemer uden Gud.

Som vi så gennem Katrina katastrofen, da regeringen fejlede med at tilvejebringe de menneskelige behov som var afhængig af regeringen, de blev rædselsslagen, og rædselsslagene mennesker, gør forfærdelige ting. Folk som var på bistandshjælp kunne let se forskel på denne katastrofe med ved stigende frygt der var over dem, og det raseri som så kom op til overfladen da de ikke straks fik hvad de behøvede eller ønskede. Deres forbløffende krævende attitude, selv imod de frivillige hjælpere som prøvede at hjælpe dem, var en dyb lektie for dem som var vidner til det. Det var en opløsning af den menneskelige værdighed, som er hvad velgørenhed gør ved mennesker som tillader at bruge den når de ikke virkelig har brug for den.

Det er hvad sker når regeringer lover mere end de kan holde. Det kan være endnu mere sandt for kirken, som er, samlet, en af de mest socialistiske institutioner på jorden nu, ved at prøve på at være mange ting for folket som kun Gud kan være. Vi kunne have den tro at kirken forventes at være Kristi legeme som Han vil gøre Han's gerninger, men selv da Han fysisk vandrede her på jorden helbredte Han ikke alle eller fremskaffede enhvers behov. Når vi prædiker læresætninger eller giver løfter som er baseret mere på vore egne idealisme end på Gud's Ord, sætter vi os selv og folket op til en rædselsfuld og tro's rystende skuffelse. Gud er ikke forpligtet til at opfylde vore egne ønsker.

Når kirken prøver på at blive alle ting for folket, søger det grundlæggende at blive formidleren i stedet for Kristus. Kirken er en formidler, men ikke Formidleren. Kirken's arbejde er at lede mennesker til Kristus, ikke kun til kirken. Grundlæggende, hvis folket bliver mere og mere afhængig af kirken, går kirken den forkerte vej. Hvis kirken leder mennesker til at blive mere og mere afhængig af Herren, og bruge den opfindsomhed som Han har givet til os når vi kan, da går vi på den rigtige vej. Enhver kirke som søger at blive kilden for folket i stedet for at det er Herren, vil den kollapse ligesom de civile regeringer vil. Kun Gud kan bære den vægt.

Derfor, vi må vogte for ikke at vore tjenester forårsager folk at blive afhængig af os i stedet for at lede dem tættere til Herren, som alene er Svaret for ethvert menneskelig problem. Socialismen vil være nummer et årsag for den profeterede lovløshed i endetiden. På grund af den skuffelse som vil komme hos autoriteterne og regeringerne, vil folk gå amok, ligesom den forsmag vi fik i New Orleans. På grund af den profeterede lovløsheds opløsning af karakteren som vi læste om i sidste uge i 2 Tim. 3:15, må vi også refokusere på karakteren, dens udvikling, dens vedligeholdelse, og specielt som en betingelse for dem som skal godkendes i hvilken som helst lederskabsstilling i kirken.

Når vi har læser i det første dekret af rådet i Jerusalem, den Hellige Ånd og lederne var ihærdige for at de troende ikke skulle sættes under loven's åg. Imidlertid, det er også klart at standarden af det Nye Testamentes lederes adfærd i kirken skulle være meget højere end for almindelige troendes. Hvis vi går på kompromis med dette, er vi sikker på vor egen undergang sammen med verden.

Det er ikke for at antyde at der ikke er nåde og en plads for genoprettelse af dem som snublede medens de var i et lederskab. Dette er meget vigtig for den grundlæggende hæderlighed= integritet, helhed; fuldstændighed; ufordærvethed; renhed; retskaffenhed; ærlighed; af vores budskab for genløsning og genoprettelse, men de må aldrig blive bygget på kompromis af standarderne, men på omvendelse, hvilket kommer fra erkendelse af synd som synd, og vende sig bort fra synd. Gud tilgiver ikke undskyldninger, men synd, hvis vi bekender den. Udviskning af den klare adskillelse af synden er en anden en af rødderne som også forårsager den opløsning af autoritet og frigøre lovløsheden i kirken og i verden.

Lovløsheden vil vise sig at være en lang værre plage end noget andet som kommer over verden. Imidlertid, svaret til lovløshed er ikke streng fastholden overholdelse af Mose loven (lovtrældom)--det er at kende og følge Kongen Dem som virkelig ser Ham, virkelig kender Ham, vil ikke være så tilbøjelig til at udvande Han's Ord eller kompromittere Han's standarder. Han er kærlighed, men beviset på Han's kærlighed er meget anderledes end den humanistiske politiske korrigerende skvadren som nu nedbryder fundamenterne, som vi kan læse i:

Hebr. 12:5-13
og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:
Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
mist ikke modet, når du irettesættes af ham;

for Herren tugter den, han elsker,
han straffer hver søn, han holder af.

For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner.
For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?

Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod,
er I uægte børn og ikke sønner.

Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem;
må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet?

For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste,
for at vi skal få del i hans hellighed.

Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på,
men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den.

Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ,

og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.

Det er fordi Herren elsker os discipliner Han os. Det modsatte er også sandt, det bliver vi fortalt i Ord.13:24, "Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide." Hvis vi ikke disciplinere vore børn, fejler vi overfor dem på en en meget grundlæggende måde, og de vil foragte os for det. Hvis vi ikke disciplinerer vore børn, vil vi udlevere dem til et rædselsfuldt og miserabelt liv. Hvis vi opdrager dem i Herren's visdom som Han har gjort klart i Skriften, hvilket er en disciplin der er konsekvent og elskende, men også kompromisløs; ubøjelig; bestemt; hård, vil de ikke alene udholde den stund, de vil sejre gennem dem, blive det lys i verden som de er kaldet til at være.

Så, for at bringe lidt balance--en nyfødt baby vil være total afhængig af dets forældre til at møde alle dets behov. Som det modnes, skulle babyen blive mindre og mindre afhængig og mere og mere i stand til at tilvejebringe sine egne behov. En sund kirke skulle ligeledes have et forråd til hjælp for nye troende som lige er blevet født på ny, som er ligesom nyfødte, kan behøve næsten konstant omsorg for en tid. Imidlertid, målet er at hjælpe disse nye troende at modne og begynde at tage omsorg for deres egne behov.

Dette skulle også være den plan for social regerings programmer- at hjælpe folk som virkelig har brug for det, når de har behov, med målet at hjælpe dem med det mål, at komme til det sted så hurtig som muligt hvor de ikke længere har brug for regeringen's hjælp. Årsagen til vi ikke får det er fordi hvor der arbejdes bliver belønnet. Mange programmer budgetter er baseret på det antal mennesker der er afhængig af dem, ikke på hvor mange de hjælper til at blive uafhængige. Der er nogle andre faktore, men det er faktisk så enkelt.

I kirken, skulle vores mål også være at producere stærke kristne som selv kender Herren, kender Han's røst, og om så selv hvis kirken blev fuldstændig opløst, kunne gå videre med at vokse og blive mere og mere effektive vidner af Han's og riget's evangelium.

Ugens Ord 34
OP