Menu

Ugen's Ord 2006
7 Indtage Landet Del 13
af Rick Joyner

Utroligt nok, lige efter at Israel havde fordøjet lektionerne fra Akans synd og deres første nederlag ved Ai, var den næste hovedbegivenhed i erobringen af det forjættede land deres bedrag af gibeonitterne. Dette var også resultatet af antagelse fra Israels lederes side. Faktisk er antagelse en vanskelig vane at bryde. Som vi læser i Josua 9, da gibeonitterne så, hvad Israel havde gjort ved Ai, besluttede de at handle listigt og bedrage Israel for at skåne sig selv. De sendte udsendinge til Josua for at indgå en pagt med Israel. De tog gamle vinskind og gammelt brød, men de hævdede, at vinskindene var nye og brødet friskt, da de forlod deres hjem, hvilket tydede på, at de var kommet fra "et fjernt land". Men Israel var stadig bekymret for, at de kunne bo i nærheden af dem. Der står dog, at de så på disse forsyninger, "... og bad ikke om Herrens råd," (se Jos 9:14) og indgik derfor en pagt med dem. De fandt hurtigt ud af, at de var blevet narret, og at gibeoniterne faktisk boede meget tæt på, lige midt i deres land. Men på grund af deres pagt, kunne de ikke gøre noget ved det.

Selvfølgelig kunne ingen give gibeoniterne skylden for dette, men Israel havde nu et meget alvorligt problem. Israel var blevet befalet ikke at efterlade nogen af indbyggerne i landet, fordi de ville blive en snare for dem. De havde nu overtrådt denne grundlæggende befaling fra Herren på grund af deres antagelse om at indgå en pagt med gibeoniterne uden først at spørge Herren. Dette var en stor antagelse eftersom de havde en pagt med Herren. Uanset hvilken pagt de indgik med nogen, ville også forpligte Herren, og burde derfor aldrig være blevet gjort uden hans tilladelse.

Da vi også er et pagtsfolk med Herren, burde det så ikke også gælde os? Selvfølgelig gør det det. Det er derfor, en kristen aldrig bør indgå en kontrakt eller pagt med nogen uden først at spørge Herren. Vi påfører os selv mange unødvendige problemer ved at indgå aftaler uden først at rådføre os med Herren. Herren kan åbenbart se ting, vi ikke kan, og han vil give os vejledning og råd, hvis vi søger ham. At ikke gøre dette er en krænkelse af vores pagt med ham.

Den anden store lektie fra denne hændelse med gibeonitterne er, at når vi begynder at arve vores løfter, så pas på dem, der kommer med gammelt brød og gamle vinsække. Selvfølgelig taler det forældede brød om undervisning, der ikke længere er frisk, og gamle vinsække er dem, der er så stive og ufleksible, at de ikke kan rumme den ekspanderende, skiftende natur af Åndens nye vin.

Som man kunne forvente, lige efter at Israel havde indgået pagten med gibeonitterne, blev Gibeon angrebet, og Israel måtte kæmpe deres kamp for dem. Selvom Herren udførte et stort mirakel for Josva ved at få solen til at stå stille, så han fuldstændig kunne besejre amoritterne, betød det stadig ikke, at dette var det bedste for Israel. Herren "lader alle ting samvirke til det gode for dem, der elsker Gud, som er kaldet efter hans hensigt" (Rom 8:28), men det betyder ikke, at dette er det bedste. Vi skal ikke overveje, at bare fordi noget viser sig godt, at det var det bedste. Det var ikke rigtigt for Israel at have indgået den pagt, og det er heller ikke rigtigt for os at gøre dette, selvom Herren stadig vil stå på vores side, så det bliver i orden.

Når du begynder at opleve sejrene og eje dine løfter, vil mange gerne slutte sig til dig, og de vil have dig til at kæmpe deres kampe for dem. Dette kan være en stor afledning. Selvom Herren er med os og altid vil få tingene til at lykkes til gode, kan dette føre os langt fra vores eget kald og formål. Lav ikke nogen pagt eller aftale med nogen uden først at spørge Herren, især ikke med dem, der har gammelt brød og gamle vinsække.

Ugens Ord 8
OP