Menu

Ugen's Ord 2006
35 Indtage Landet Del 41
af Rick Joyner

Når vi behandler måder, hvorpå vi kan hjælpe med at bygge højvejen for vores Gud og hans riges komme, og at et rige grundlæggende er en regering, bør vi forvente, at Guds kommende regering bliver født ud af kirken, hans legeme, hvorigennem han vil skinne sit lys for verden. Imidlertid er der i øjeblikket mange forskellige former for kirkestyre, hvoraf nogle ser ud til at være i opposition til hinanden. Alligevel vil vi, efterhånden som vi fortsætter mod det tidspunkt, i stedet begynde at se dem komplementere hinanden.

Kongeriget er meget større, storslået og helt anderledes end vi har været istand til at kunnet se, fordi selv de mest vise stadig kun ser delvist og kender delvist, ligesom Israels forskellige stammer havde hver deres arv, forskellige kaldelser og forskellige profetier, men de passer alle sammen for at gøre dem til én nation. Vi er nødt til at se, hvordan de forskellige dele af Kristi legeme passer sammen for at danne ene hellige nation.

Det er også forståeligt, at mange ville tro, at et kongerige og et demokrati ville stå i opposition til hinanden, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Selvom rigets grundlæggende autoritet naturligvis vil være kongens ultimative autoritet over alt, og hans delegerede autoritet gennem dem, der har sejret i dette liv for at regere og lede med ham, er der måder, hvorpå nogle demokratiske principper også vil have en del i Hans styre. Disse er vigtige for at se, om vi skal bygge en højvej, der går det rigtige sted hen. En højvej, går i begge retninger. Det er en måde for kongen at komme til sit folk, og det er en måde for folket at komme til ham. I profetisk symbolik repræsenterer en højvej, ofte en "højere vej".

Demokrati blev født ud af et af Guds største træk i kirketiden, og det, der har haft størst indflydelse på den moderne verden - den protestantiske reformation. Alt, der er så åbenlyst og kraftfuldt født ud af en bevægelse fra Gud, bør få vores opmærksomhed. Den er ikke perfekt, og den har taget lang tid at modne, men hvor end den har fået en plads, er dens frugt så god, og den vil bringe hidtil uset frihed og velstand.

Puritanerne, som hjalp med at kolonisere Amerika, mente, at det var deres formål at etablere den nye verden som Guds rige på jorden. Selvom de følte, at de lagde grunden til kongeriget, er det interessant, hvor hengivne de var over for grundlæggende demokratiske principper. Det var på grund af denne vision, at de var i stand til at bibringe mange gudfrygtige principper i USA's regering og forfatning.

Så havde puritanerne ret? Det er klart, at Amerika ikke er Guds rige, men det er i det mindste et par skridt på højvejen. Der er stor velsignelse, der kommer af at gøre noget i overensstemmelse med Guds ord og veje, som er retfærdighed og hengivenhed til retfærdighed, den anden af de to søjler i Guds trone eller myndighed. Vi kan spore mange af vores velsignelser som nation til at have en regering baseret på disse gudfrygtige principper.

Selvfølgelig ville vi være tåbelige at tro, at Amerika er fuldkommen retfærdigt, og faktisk er vi langt fra det. Ligeledes er det tåbeligt af os at tro, at vores retfærdighedssystem er perfekt og udmåler perfekt retfærdighed. Det er vi også langt fra. Alligevel har der ikke været en anderl nation, der er dedikeret til disse eller andre, som måske har gjort det så godt med dem. Det er rigtigt, edesat vi værdsætter, støtter og forsvarer disse demokratiske principper. Men lige så bemærkelsesværdigt kloge og gudfrygtige som grundlæggerne var, var de ikke en leder som Moses, der bragte en ny pagt fra Gud. Mens vi er taknemmelige for det, vi har, er Amerika langt fra, hvad Guds rige vil være.

Der er forskel på at være dedikeret til Gud og at have en pagt med ham. Amerika blev gentagne gange dedikeret til Gud, og skrifterne lover Guds velsignelse til enhver nation eller ethvert folk, der søger at leve retfærdigt og ret, men der er kun to nationer i Skriften, som Herren har en egentlig pagt med - Israel og hans "hellige nation," kirken. Kirken fik faktisk også til opgave at være en nation blandt nationerne som repræsentant for hans kommende rige. De pagter, som Gud anerkender, blev altid indledt og etableret af ham på en bemærkelsesværdig og overnaturlig måde, og de kan simpelthen ikke findes i amerikansk historie eller nogen anden nations historie, undtagen Israels og kirken.

Alligevel etablerede vores amerikanske grundlæggere en regeringsform på principper hinsides menneskelig visdom, hvilket blev gjort i frygt for Herren. Dette har bestemt bragt Guds gunst og velsignelse. Noget, der er dedikeret til Herren, er også helligt for ham, og det er alvorlige konsekvenser at besmitte Herrens dedikerede ting. Derfor vil Amerika ikke være i stand til at slippe af sted med den form for udskejelser og synd, som andre nationer måske kan slippe af sted med. Se, hvad der sker med de centre, der betragtes som "syndens byer" i fremtiden for en vigtig lektion.

En anden primær hengivenhed for enhver eller nation, der betragtes som gudfrygtig, er deres hengivenhed til retfærdighed, med særlig hensyntagen til enker, forældreløse børn, de fattige og de undertrykte.

Det er også en del af den amerikanske åndelige genetiske kode at elske de svageste, den med mindst chance for succes. Nøgleerklæringen i den amerikanske uafhængighedserklæring er, at "alle mennesker er skabt lige", hvilket åbenbart ikke betød, at alle mennesker var skabt lige intellektuelt, fysisk eller i andre ressourcer, men at de blev skabt af Gud for at have samme respekt og hensyn under loven, og lige tilførsel til den fælles debat.

Denne hengivenhed til, at alle blev skabt lige, blev anvendt som reglen om "én mand én stemme", uanset din stilling i livet. Senere blev det til én mand eller kvinde og én stemme. Endelig modnedes det til én mand eller kvinde fra enhver race eller kultur og én stemme. Uafhængighedserklæringen var et frø, der skulle vokse og modnes, så det kunne bære frugt "efter sin art".

Der er bestemt sket fremskridt hen imod dette ideal om lige tilførsel til demokratiet. Der har også været tilbageslag. Vi kan ikke forvente, at noget system i denne verden er perfekt, men der er bestemte tilbøjeligheder til retfærdighed, eller hvad der er rigtigt og uretfærdighed. Meget af disse fremskridt hen imod retfærdighed i Amerika har været frygtelig kostbare og smertefulde, men der er sket fremskridt på mange områder.

Alligevel, selvom vi alle måske kun har én stemme, er virkeligheden, at de, der opnår mere, har mere tilførsel eller autoritet, men det er også et kongerige princip, som Kongen har lært. De, der gør det bedste med de talenter, de får, vil få autoritet over flere byer i kongeriget. Dette princip virker allerede til en vis grad, fordi de, der opnår mere med det, de får, har en større og højere stemme i den offentlige debat.

Vi kan sige, at det ikke burde være tilfældet, og liberale politikere forsøger konstant at tøjle de riges magt eller succesfulde for at sikre, at "den lille fyr" har magten. Der er bestemt tidspunkter, især hvor magt er blevet misbrugt og bliver undertrykkende, at dette er en ædel sag. Imidlertid kan denne hengivenhed ukontrolleret føre til et værre tyranni, som blev set på en meget dramatisk måde i den franske revolution. Dette tyranni af de undertrykte, der blev værre undertrykkere, førte til Napoleons regeringstid og til den bolsjevikiske revolution, som førte til kommunismens forfærdelige og grusomme undertrykkelse, og kan ses i et væld af andre revolutioner, der hurtigt brød sammen til en endnu mere forfærdelig undertrykkelse af anarki. Magtbalancen mellem "den lille fyr", og de små fyre, der bliver store fyre på grund af deres initiativ, er en hårfin balance for ethvert demokrati at holde.

Alligevel, selvom enhver person burde have en stemme, er det et grundlæggende kongeriges princip, at autoritet, som er indflydelse, skal fortjenes. Idealet er, at der gives en lige plads, så enhver kan tjene den.

Vi kan overveje, at alle ikke er blevet begavet af Gud på måder, der virkelig giver os alle lige mulighed for at opnå autoritet, og det er her, Guds udvælgelse kommer ind. lige. Det virker måske ikke rimeligt i denne tidsalder, hvor autoritet mest bruges til selvpromovering, men i riget vil de, der får mere, være de største tjenere, ikke dem, der hersker over resten.

I riget er al myndighed til tjeneste. I feudaltiden blev dette ideal kaldt for noblesse oblige eller "adelens forpligtelse". Det oprindelige formål med adelen var at være en virkelig adelig klasse og at herske over deres domæner med retfærdighed og ret. Disse domæner var normalt et grevskab, hvilket er hvor titlen "greve" eller "grevinde" stammer fra. Men sådanne idealer er svære at opretholde i en privilegeret klasse, og ofte blev de værre former for tyranni udøvet af adelen over deres undersåtter. I vores uafhængighedserklæring var udtrykket "alle mennesker skabt lige" tænkt som en endelig opløsning af en sådan herskende klasse for Amerika.

Demokratiet gav også et helt nyt skub til den frie virksomhed, og den frie virksomhed blomstrede under demokratiets nye friheder, som de aldrig har haft før. I de sidste fem hundrede år plus var de nationer, der etablerede en varig velstand, dem, hvor protestantisk kristendom var den dominerende tro. Dette er til en vis grad på grund af "den protestantiske arbejdsmoral." Et flittigt folk er langt mere afgørende for en varig velstand end selv de mest rigelige naturressourcer. Der kan være stor forskel på rigdom og velstand. Rigdom, som er varig, er altid resultatet af hårdt arbejde og udholdenhed. Men endnu mere end denne "arbejdsmoral" var det den protestantiske hengivenhed til skrifterne, der frigav den sandhed, der satte mennesker fri.

Kristne sandheder var med til at sætte kursen for den moderne civilisation og definerede, hvad der skulle betragtes som civilt, selv blandt dem, der ikke er kristne. Det var den kristne sandhed, som også var med til at sætte mennesker fri i den grad, de kan være frie i denne tidsalder. Kristen sandhed hjalp med at definere den mest ædle og effektive regering i denne tidsalder – demokrati. Men du kan have den bedste styreform og stadig have dårlig regering, hvis du har dårlige mennesker i den. Gud søger at skrive sine love i menneskers hjerter. Regeringsformen er stilladset, men folkets karakter er den egentlige regering.

Retfærdighed og ret er grundlaget for hans trone eller myndighed (se Salme 89:14). Retfærdighed er gift med ret, fordi for at tingene kan gøres rigtigt, skal folk behandles retfærdigt. Hvor der er retfærdighed, man kan regne med, har økonomier en tendens til at blomstre, fordi folk vil være mere tilbøjelige til at tage initiativ, vel vidende, at deres belønninger vil blive beskyttet. Hvor der er retfærdighed, vil der være ærlighed og integritet, også nødvendigt for varig velstand. Hvis enten retfærdighed eller ret begynder at udhule, er grundlaget for velstand og fred begyndt at smuldre, og der vil ske en nedsmeltning af det samfund.

Ligeledes, hvor retfærdighed og ret bliver etableret, kan det være en højrvej for riget. Dette er kirkens mandat. Det er her, vi er kaldet til at være salt og lys. Naturligvis er forkyndelsen af frelsens evangelium grundlæggende for dette, hvilket fører individer til den retfærdige konge, og den mest retfærdig Dommer, som vil ændre dem til hans billede. Forløsning, forsoning med Gud og genoprettelse af det, vi blev skabt til at være, er grundlæggende. Imidlertid skulle "Missionsbefalingen" gøre alle nationer til disciple, ikke kun enkeltpersoner, og hans kirke er kaldet til at være et lys for nationerne, ikke kun enkeltpersoner. Vi har et kald og et ansvar overfor begge.

Harmagedon er en dal af beslutninger for alle nationer. Selvom der meget vel kan være en bogstavelig kamp i denne bogstavelige dal i slutningen af denne tidsalder, vil det kun være fuldbyrdelsen af de beslutninger, som disse nationer har truffet for eller imod Gud og hans rige. Vi får at vide, at når Herren vender tilbage, vil han skille nationerne som får fra bukke. Det er ved at blive bestemt lige nu, hvilke nationer der vil være "får", og hvilke der vil være "bukke". Vi blev sat i vores nation som salt og lys. Hvad der sker i vores nation, på vores vagt, vil afgøre, hvilken kategori den vil være i. Hvad gør vi for at hjælpe det til at være en "fåre nation", som Herren definerede som dem, der modtog ham ved at modtage og tage sig af Hans folk? Kun en nation, der er viet til retfærdighed og ret, vil gøre det. Dette begynder derhjemme. Det er derfor, Herren sagde, at han kaldte Abraham "troens fader", som vi læser i 1 Mosebog 18:18-19:

Abraham vil blive et stort og mægtigt folk, og alle jordens folkeslag skal velsignes i ham?
Thi jeg har udvalgt ham, for at han kan befale sine børn og sin husstand efter sig at holde Herrens vej ved at gøre retfærdighed og ret;
for at Herren kan bringe over Abraham, hvad han har talt om ham."

Abraham skulle ikke blot blive en nation, men være en velsignelse for "alle jordens nationer". Han skulle gøre dette ved at lære sine egne børn om retfærdighed og retfærd. Det er ofte blevet sagt, at enhver nations styrke vil blive bestemt af dens familiers styrke, og det gælder også for den "hellige nation". På vores families styrke bygger vi kirken, og på kirkens styrke bygger vi en højvejen til det rige, som nationerne vil kunne være i stand til at vandre.

Ugens Ord 36
OP