Menu

Ugen's Ord 2006
3 Indtage Landet Del 9
af Rick Joyner

I vores forrige studie, sluttede vi med en profeti af Esajas 60 som erklærer hvordan netop tidens dybe mørke kommer over menneskerne, men at Herren's herlighed vil kommer over Han's folk. Før vi forlader situationen vedrørende Akan, er vi nød til at foretage endnu en observation som kaste et lys over lige akkurat hvordan denne kontrast mellem lyset og mørket vil komme.

Det Akan havde taget som var under bandlysning var samtidig et oprør imod den klare befaling af Herren. En af de ultimative ondskaber i de sidste dage er lovløshed, hvilket er den grundlæggende foragt for og respektløshed overfor autoritet. Denne kynisme har dramatisk været voksende i de sidste årtier, og vil være en af de ultimative fordærvelse som vil bringe den største ødelæggelse over verden i slutningen af denne tidsalder. Alligevel, dem som vokser tættere på Herren og er blevet forberedt til Han's formål, opbyggelsen af Han's rige, vil vokse i en modsat ånd. De vil vokse med en stigende respekt for autoritet.

Et kongerige er område der er under kongen's autoritet. At blive betroet med Herren's autoritet kræver at en må være under autoritet. Der er en respekt for autoritet, regler, og orden som vi skal have ellers vil vi være i stor fare for os selv og andre hvis vi blev givet mere autoritet. Det går stik imod den måde verden er, og vi kan forvente denne kontrast vil være stigende.

Autoritet, disciplin, og regler er ikke nødvendigvis lovtrældom, selvom de kan krydse den linie. Imidlertid, i andres forberedelse til lederskab under Herren, har jeg ikke mødt en eneste person som bærer betydningsfuld åndelige autoritet som ikke på et eller andet tidspunkt var tilbøjelig til enten en ekstrem form for lovtrældom eller alt for autoritær. En af de største eksempler for dette i Skriften er Kong David. Kong Saul var det redskab som Gud brugte til at danne og forme David til den store konge som han ville blive til.

Hvordan reagerede David imod den autoritet i hans liv som var så uretfærdig og endda havde været dæmoniseret? David ærede ham til enden, nægtede at løfte hans egen hånd imod Saul, selv da han prøvede på at slå David ihjel. David belønnede endda de mænd som fik Saul's legeme tilbage og gav ham en ordentlig begravelse. Han gik endda over til en fuldkommen enestående yderlighed og ærede Saul's børn, hvilket var nøjagtig den modsatte måde for konger på den tid, som hurtig slog hver eneste rivals børn ihjel. Men David var af en anden ånd.

Det var David's store respekt for autoritet, dem som var "Herren's salvede," som satte Herren i stand til at betro ham med en sådanne bemærkelsesværdig autoritet som han selv brugte til at etablere den trone som Kongernes konge skulle sidde på. Herren Jesus Selv blev hengivent kaldt "David's Søn." Så tænk velovervejet over disse formaninger fra Skriften vedrørende autoritet:

Rom.13:1-7.
Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem,
for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud,
og de, som findes, er forordnet af Gud.

Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed,
står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom.

De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde.
Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode,
og du vil blive rost af dem;

for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte.
Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere
og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde.

Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld.

Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det.

Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat;
den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt;
den, I skylder ære, ære.

Det er nævneværdig at den højeste autoritet i Paulus's verden på den tid han skrev dette var Nero, som var en af de mest korrupte, ondskabsfulde, og afsindige af Cæsarene, hvem det i virkeligheden var bestemt at få Paulus henrettet. Ingensteds står der skrevet eller siges at kun underkaste sig de mest retfærdige, redelige, autoritet, men snare "Alle" autoriteter.

Mange diskvalificerer dem selv fra at modtage mere autoritet fra Gud på grund af den måde de er respektløse overfor den offentlige autoritet i dets mange og diverse livsytringer, inklusiv lederne på arbejdet. Husk på, det var på grund af David's høje kaldelse at han blev underlagt og underkastet en sådanne stor prøve ved en ond, afsindig og vanvittig konge som Saul. Hvis du ønsker at vandre i større autoritet, lær at bestå denne prøve.

Der er i vor tid ved at ske en nedbrydning, undergravning, udhuling af respekten for autoriteten. Det ser ud til at være en fast passende adfærd en veritabel nedsmeltning. Dette vil ske før sluttet på denne tidsalder, og det vil være den primære årsag for "den store trængsel" (se Matt.24:21). Imidlertid, uanset hvor skandaløs, oprørende, skammelig, skændig regeringer eller autoriteter bliver, dem som vil blive betroet med autoriteten fra det kommende kongerige må på enhver måde behandle dem med værdighed og respekt. Det er "Saul prøven."

Tal ikke ondt om dine ledere. Hav ikke manglende respekt, vær ikke respektløs over for politiet, borgmestre, og andre styrelsesmænd/kvinder, eller nogen anden i autoritet, og lær og undervis i respekt overfor dem til dine børn, du kan begynde med deres lære, forstandere, o.s.v. Dette betyder ikke at vi ikke kan være uenige med deres politik eller gerninger, og i lærenes tilfælde kan det være omkring deres undervisning, men vi må og skal gøre det på den mest respektfulde måde som er muligt. Vi bliver givet en mere positiv fremgangsmåde overfor autoritet på i:

1 Tim.2:1-2.
Jeg formaner da først af alt til bøn og påkaldelse,
forbøn og taksigelse for alle mennesker;

bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv,
i al gudfrygtighed og agtværdighed.

Her formaner Paulus dem at det var hovedsagen at de skulle gøre dette "først af alt," Jeg opdagede at der var et bedrag i Præsident Nixon og jeg begyndte at hovere over at have ret da Watergate skandalen kom frem i lyset. Imidlertid irettesatte Herren mig og sagde, at hvis Han's folk havde været mere bedende for Præsidenten, ville han ikke været faldet i korruption som han gjorde. Jeg bebrejdede Præsidenten, men Herren bebrejdede mig, for ikke at være den forbeder som jeg var kaldet til at være.

Det kan lyde voldsomt, især for nye kristne, men jeg bad fra begyndelsen af at vandre i sand åndelig autoritet, og Herren havde svaret på mine bønner ved at oplysende mig om det der kunne holde mig borte fra det. Det er også en af grundene til hvorfor jeg har prøvet at gøre alt det jeg kan for at ære enhver Præsident, hvad enten det er en demokrat eller en republikaner, ved ikke at klage over tingene de gør som jeg er uenig med dem i, men i stedet for bede for dem at de må få visdom fra oven.

I kontrast til den voksende lovløshed, er der en kommende generation af åndelige ledere som vil træde frem i den modsatte ånd. Det er dem som vil prædike evangeliet om riget med kraft fordi de vil være blevet fundet troværdige til at håndtere den autoritet.

Det var en hedning, høvedsmanden som forstod naturen af autoriteten og hvordan det var selv at være under autoritet. Herren roste ham for at have en større tro end Han havde fundet hos nogen i Israel (se Matt.8:5-10.) Det er hvad vi skal og må forstå hvis vi skal blive betroet med autoritet, hvilket vil blive givet til de troværdige.

Ugens Ord 4
OP