Menu

Ugen's Ord 2006
28 Indtage Landet Del 34
af Rick Joyner

Efterhånden som kirken begynder at gå ind i sit forjættede land, vil den vise verden forskellen mellem borgerne i Guds rige og borgerne i denne verden. I øjeblikket er der meget lidt forskel på noget, inklusive moralen, grundlæggende integritet og derfor ikke overraskende de ting, der rammer kristne og ikke-kristne. Dette vil ikke fortsætte. Der vil ske en beskæring af de grene, som ikke bærer frugt, så de, der bærer frugt, vil bære mere.

Efterhånden som ægte apostolisk og profetisk autoritet vokser i kirken, vil fordelene ved at være en borger i riget blive mere og mere tydelige, ligesom ansvaret for ulydighed. Ligesom beretningen om Ananias og Saffira sendte chokbølger af Herrens frygt gennem kirken i Jerusalem, efterhånden som Helligåndens salvelse stiger, vil prisen for ulydighed vokse med den, og beskæringen af dem, der går på kompromis ved at prøve at leve i begge riger vil finde sted.

For dem, der skal krydse over, vil der være en stigende identifikation med Guds rige og en aftagende identifikation med denne verden. For dem, der vil indgå i deres identitet som borgere i riget, vil den blive større end nogen anden identitet, de har – som borger i enhver anden nation eller medlem af enhver anden enhed. For at kirken kan nå sit formål, må den blive det fællesskab, den er kaldet til at være – en hellig nation, et særskilt folk, der skiller sig så klart ud fra alt andet på denne jord, at de er som en by på en bjerget.

Der er en stigende bevægelse i kristendommen mod meget mere afslappede kirkeforhold. Der er også en anden bevægelse hen imod en større binding og dybere forpligtelse til kirkefællesskab. Hvis du ønsker at opfylde dit formål og ønsker at blive talt med dem, der vil krydse over og begynde at besidde riget, så vælg det sidste.

Grunden til, at vi undersøgte behovet for at anvende korset igen og blive helbredt for vores bitterhed i sidste uges studie, var, at mange er blevet såret og skuffet over tidligere kirkelige forhold. Derfor er de meget mere tilbøjelige til at drage hen imod afslappede forhold. Dette kan give os midlertidig lindring, men i det lange løb vil det vise sig at være katastrofalt. Bevægelsen mod afslappet kirke vil føre til en stadig mere tilfældig tro. Det vil frarøve mange deres formål på denne jord og mange helt deres tro. Det er den nemmeste vej i starten, men det er den brede vej, der vil føre til ødelæggelse. Den smalle vej, som vil være sværere i en periode, bliver meget lettere i sidste ende.

I øjeblikket er flere kristne drevet fra et engageret kirke fællesskab, end der er i et. Mange af disse venter bare på, at kirken tager sig sammen, inden de vender tilbage, men når kirken gør det, vil den have været igennem en proces, hvor de, der står udefra og venter på at komme ind, ikke længere passer ind. De vil være som de tåbelige jomfruer i lignelsen, der forsøgte at finde olie i sidste øjeblik og kom hen til døren og fandt den låst (se Matt 25:1-13).

Det er ikke meningen, at kirkelivet skal være let. Alle forhold er svære. Da der kun var to brødre på hele jorden, kunne de ikke komme overens, og en af dem sagde grundlæggende: "Denne verden er ikke stor nok til os begge!" Alle forhold vil være under stigende pres, efterhånden som tiden udspiller sig, inklusive ægteskaber, forretningspartnerskaber, endda racemæssige og nationale identiteter. I sidste ende vil kun den sande kirke og de sande kristne, som har lært og gået korsets vej, holde sammen.

Efterhånden som frygt og selviskhed stiger og i stigende grad deler sig, vil de, der har valgt korsets vej, vokse i kærlighed og selvopofrelse, og vil blive bundet sammen i et fællesskab, som alle denne verdens pres ikke kan bryde. Denne enhed vil stå frem som det største vidne, selv over alle mirakler, i de sidste dage. Dette er forklaret i Herrens bøn til sin Fader under hans sidste nat som menneske på denne jord, som optegnet i Johannes 17:22-23:

Og den herlighed, som du gav mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.

Jeg i dem, og du i mig, for at de kan blive fuldkomne i ét, og at verden må kende, at du har sendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

Hvis der nogensinde blev bedt en bøn, som vi kan forvente at blive besvaret, tror jeg, det ville være Herrens egen bøn til sin Fader. Også, hvis du vidste, at du kun havde et par timer tilbage i dette liv, ville dine bønner helt sikkert blive fokuseret på de vigtigste ting for dig. Vi kan antage, at dette også var sandt for Jesus, da han vidste, at han kun havde få timer tilbage som menneske på denne jord. Derfor er denne bøn, der er nedskrevet i Johannes 17, nok den mest kortfattede formulering af de vigtigste ting på Herrens hjerte. Skulle de ikke også være de vigtigste spørgsmål i vores hjerter?

Sandsynligvis er hovedtemaet i Herrens bøn, der er nedskrevet her, hans folks enhed. Han bad ikke bare om enhed i læren, eller endda enhed af formål, men han bad om, at vi ville være ét, ligesom han og Faderen var ét! Hvor uforståeligt dette end kan være, tror jeg bestemt, at vi kan forvente, at Guds Søns bøn bliver besvaret. I min femogtredive år lange søgen efter kirkehistorie har jeg ikke fundet et tidspunkt, hvor dette overhovedet kunne have været opnået på afstand, især i betragtning af, at beviset, der var blevet opnået, ville være, at hele verden ville vide, at Jesus var blevet sendt af Faderen.

Så det er indlysende, at hans folk, der kommer ind i denne samme store enhed, som han har med Faderen, endnu er i fremtiden – men det vil blive gennemført. Selvfølgelig ved vi, at dette skal ske inden slutningen af denne tidsalder, fordi ved slutningen af den, vil verden allerede vide, at han blev sendt af Faderen, fordi han vil være vendt tilbage med stor magt og herlighed. Før dette sker, kan vi forvente, at hans folk er blevet "fuldkommengjort i enhed". Dette vil være et mirakel så stort, at hele verden bliver nødt til at erkende det, og Ham.

Et af de største af alle tegn på, at vi virkelig nærmer os slutningen af denne tidsalder, vil være en voksende enhed i kirken. Dette er ikke en politisk enhed eller en læremæssig enhed, men en sand enhed, der er meget større end blot politik eller lære, selvom vi kan forvente, at den omfatter disse.

Omtalen af politik her er i relation til menneskelige alliancer af enhver art, ikke kun dem i forhold til civile regeringer. Åndens sande enhed, som vi kan forvente, vil overtrumfe enhver form for menneskelig alliance, åndelig eller anden. Den ultimative enhed, vi kan forvente, vil ikke kun være, fordi ledere af trosretninger tog sig sammen og udarbejdede tingene, så de kunne forene disse forskellige organisationer. En af de ting, vi kan forvente ved udgangen af denne tidsalder, er, at blot menneskelige alliancer ikke vil have udstået tidens pres – kun de, der er bygget på riget, og som ikke kan rokkes, vil bestå.

Fordi det grundlæggende og dybt vigtigt for Herren, at hans folk kommer i enhed, bør dette være en grundlæggende hengivenhed for alle hans tilhængere. Af denne grund glæder jeg mig over enhver indsats fra de forskellige trosretninger eller bevægelser for i det mindste at forsøge at bygge broer af tillid og udveksling. Disse vil næsten altid bære nogle gode frugter og er derfor en værdig sag. Men den ultimative enhed, som hans folk vil komme ind i til sidst, vil være, fordi de alle i sandhed er blevet forenet med Hovedet, Jesus. Han alene er den eneste Kilde til ultimativ og sand enhed. En af de største tekster i hele Bibelen, som opsummerer dette, er Kolossenserne 1:9-20:

9 Derfor siden den dag vi hørte om det, har vi ikke stoppet beder for dig, spørger [specifikt], at du må være fyldt med kundskab om hans vilje i al åndelig visdom [med indsigt i hans formål], og forståelse [af åndelige ting], bede for jer og [specielt] bedt for jer [forbøn] om, at I må blive fyldt med uindskrænket [dyb og klar] kundskab om Guds vilje i al åndelig visdom [omfattende indsigt i Guds veje og formål] og i al forståelse og i al dømmekraft og skarpsindighed, i de åndelige ting

10. så I kan vandre [leve og handle] på en måde der er Herren værdig [vise beundringsværdig karakter, moralsk mod og personlig integritet], i alle måder til fulde må behage Ham og attrå at behage Ham i alle ting, frembringe frugt i al god gerning og stadig vokse og i stigende grad i og ved erkendelse og kundskab om af Gud [med mere uindskrænket dybere og klarer indsigt, kundskab, og erkendelse].

11. [Vi beder om] at I må blive givet kraft og styrket med al evne/kraft i overensstemmelse med Han's herligheds magt til [at udvise] al langmodighed, udholdenhed og tålmodighed overbærenhed, og mildhed med glæde

12. Giv tak til Faderen, som har gjort os berettiget og duelig til at [være fælles om] og få del i de helliges [Guds folks] arv i Lyset.

13. Han, [vores Far] har udfriet og draget os til sig selv ud af mørkets herredømme [kontrol og magt] og har i Han's kærlighed ført os over i sin elskede Søns rige.

14. I Hvem vi har forløsning ved og gennem Han's blod, [hvilket betyder at vi har fået] tilgivelse for al vor synd;

15. Han er det nøjagtige spejlbilledet [den absolute manifestation] af den usynlige Gud, [den synlige fremstilling af den usynlige], og den førstefødte [den fremtrædende Ene, den suveræne, og ophavsmanden] af hele skabningen.

16. For det var i Ham alle ting blev skabt, i Himlene og på jorden, de synlige [ting] og usynlige, hvad enten det er troner eller herskere eller magter eller myndigheder: alle ting blev skabt og eksisterer gennem Ham [dvs. ved Han's indgriben] og i og for Ham;

17. og Han eksisterede før alle ting, og i Ham består alt [Han er den kontrollerende, sammenhængende kraft i universet.].

18. Han er også Hovedet [livets kilde og Leder] for [Han's] legeme, kirken; Han er Begyndelsen, den førstefødte af de døde, så at Han alene i alt skulle indehave forrang over alt og være den ypperste blandt alle;

19. for det behagede Faderen at i Ham [Kristus] skulle hele fylden [den totale sum af den guddommelige fuldkommengørelse, kraft, magt, og egenskaber] bo permanent i Ham [Sønnen]

20. og forlige alle ting til Ham selv, hvadenten det er ting på jorden eller ting i Himlen, på grund af Ham [Faderen] har Han skabt fred ved blodet fra Han's [Søns] kors.

Vores højeste formål som mennesker findes i at elske Gud og ved dette at være forbundet med ham. Medmindre vi bliver i ham, kan vi ikke udrette noget af sand evig værdi. At blive i ham er at blive "styrket med al magt/kraft..." Intet er umuligt for Gud eller for dem, der bliver i ham. Den største enhed af alle er at være i enhed med ham. Men ligesom apostlen Johannes forklarede, at det ikke er muligt virkelig at elske Gud uden også at elske hinanden, er det ikke muligt at være i sand enhed med ham uden også at være i enhed med hans legeme.

De, der vokser i Guds sande kærlighed, vil også vokse i deres kærlighed til hinanden. De, der vokser i en sand enhed med Gud, vil også vokse i enhed med hinanden. Dette kan ikke opnås gennem en tilfældig kristendom eller et tilfældigt kirke forhold. Inden udgangen vil verden være vidne til sand kristendom, og der vil blive demonstreret af sandt kirkeliv, den mest bemærkelsesværdige kultur, verden nogensinde har set. De, der er i sand stræben efter Gud, vil ikke skulle nøjes med noget mindre end ham og de fulde fordele ved borgerskab i hans rige, som hans kirke vil være en åbenbaring af til sidst.

Ugens Ord 29
OP