Romerne 2:28-29, 7:18, 8:5-9:
Rom. 2:28-29.
28 For den er ikke en [ægte] Jøde, den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det, som sker i det ydre og i det fysiske
29. men jøde er den, som er indre, og [sand] omskærelse er en hjertets omskærelse, som sker ved Ånden, ikke ved eller efter bogstavet [opfyldelsen af loven]. Han's ros er ikke af mennesker, men af Gud.
Rom. 7:18.
18. For jeg ved, at i mig, [d.v.s: i mit kød], bor der intet godt; for viljen er tilstede i mig, men at udføre det som er godt, formår jeg ikke.
Rom. 8:5-9.
5. For dem som er i kødet og styres af sine uhellige lyster, tænker kun på det som er kødeligt; men de som er i overensstemmelse med Ånden og styres af Ånden's ønsker, søger det som tilfredsstiller den Hellig Ånd.
6. For det at være kødelig sindelag er at attrå døden, men at have et åndelig sindlag, er at attrå liv og fred.
7. Fordi det kødelig sindelag er fjendskab imod Gud, for det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan det heller ikke gøre;
8. så de, som er i kødet, kan derfor ikke behage Gud.
9. Men I derimod er ikke i kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i jer. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke Ham til.
Nylige undersøgelser har vist, at de, der hævder at blive født på ny, evangeliske kristne ikke længere kan skelnes i deres generelle adfærd end med ikke-kristne – herunder grundlæggende spørgsmål om moral og integritet. Det er derfor, hedningene fortsætter med at omtale kristne som hyklere. Man kunne bestemt godt argumentere for, at der i kirkens ørkens rejse ikke har været lagt særlig vægt på den åndelige omskæring, der skal til for at arve vores løfter. Vi kan dog regne med, at dette bliver en stor vægt i den nærmeste fremtid. Vi vil ikke komme videre, før kødet eller den kødelige natur er blevet skåret væk fra livet hos dem, der vil arve riget.
Kan man lide det eller ej, så vil kødets gerninger blive afsløret og skåret væk fra alle, der ønsker at blive medregnet i troens husstand. Det er værd at lægge mærke til, at for Israel var dette, det første, der blev gjort umiddelbart efter, at de var kommet ind i landet, og det blev gjort lige i øjnene af folket på Jerikos mure. Dette var ikke noget, Herren havde gjort hemmeligt i ørkenen, men de blev ydmyget og gjort svage, lige inden for deres fjenders øjne!
En lektie, vi kan lære af dette, er, at Herren ikke er nær så bekymret for vores omdømme, som vi plejer at være. Faktisk kan vi regne med, at han vil håndtere den stolthed meget hurtigt. Vi tror, at hvis vores problemer bliver synligt foran verden, vil vi miste vores "vidnesbyrd", men Herren bekymrer sig meget lidt om det. Faktisk vil et sådant vidne ikke føre nogen til Herren, men det er det, vi forsøger at bruge til at lede mennesker til os. Det eneste, der virkelig vil føre mennesker til Herren, er overbevisningen om deres synd ved Helligånden og forståelsen af den forsoning, som Jesus gjorde for den synd, som er det eneste middel mod vores skyld. Det handler om ham, ikke os.
Hvis vi virkelig kommer til denne tid, kan vi forvente, at kirkens kødelige problemer begynder at blive afsløret meget åbenlyst. Dette vil blive gjort, så det kan gøres op med. Det har selvfølgelig stået på i et stykke tid nu, men det er åbenlyst, at arbejdet endnu ikke er afsluttet. Vi kan regne med, at vores fjender ser dette og formentlig glæder os over det, men vores ydmyghed i dette forbereder os til at kunne modtage Guds nåde, som han kun vil give til de ydmyge. Sejren over vores fjender vil komme med tiden, men for nu er det bedste, vi kan gøre, at omfavne ydmygheden og lade de onde veje, som vi har klamret os til, blive skåret væk.
Af denne grund vil vi også bruge de næste par uger på at studere disse kødets gerninger lidt mere detaljeret. Dette vil være smertefuldt, men vi kan gøre nogle ting, der i høj grad vil mindske smerten. Som vi får at vide i 1 Korintherbrev 11:31: "Men hvis vi bedømte os selv ret, bliver vi ikke dømt." Hvis vi ville håndtere disse ting, ville Herren ikke behøve at gøre det. Hvis vi vil ydmyge os selv, behøver han ikke at ydmyge os.
Som jeg har delt før, er mit motto "Ingen smerte, ingen smerte." Jeg kan ikke lide smerte, så jeg vil gøre det så smertefrit, som jeg kan. Det er langt bedre for os at falde på Klippen for at blive knust end at skulle have Ham til at falde over os og knuse os til pulver! Så hvis vi selv beskæftiger os med disse ting nu, kan vi faktisk undslippe den mere smertefulde og offentlige ydmygelse.
Alligevel er der en mere retfærdig motivation, som vi burde have, og forhåbentlig modnes vi til dette. Vi må gøre dette for Herrens skyld – for at behage ham. Men indtil kødet eller den kødelige natur er skåret væk, er det svært at have sådanne gudfrygtige motiver. Så selvom vi ønsker at befri os for kødet eller den kødelige natur ud fra et egoistisk motiv om at ville komme ud af denne smerte så let som muligt, er denne grund stadig bedre end slet ikke at gøre det. Men vær sikker på, at det bliver gjort, før vi kan gå videre. Vi kan også med sikkerhed vide, at smerten vil resultere en gevinst for os.
Ugens Ord 9