Indhold

Ugen's Ord 2005
13 Skabe Et Rent Hjerte - Del 5
af Rick Joyner

I denne uge fortsætter vi vores studie af kødets gerninger med "fjendskaber". Det græske ord, der er oversat her, er thumos, som nogle gange oversættes med "hidsighed, indignation, vrede, fjendtlighed eller had." I min søgen efter skrifterne har jeg kun fundet to ting, som er lovlige for os at hade – synd og uretfærdighed. At hade noget eller nogen anden åbner faktisk døren for, at det onde kan sejre, ikke retfærdigheden.

Betyder det, at vi ikke skal hade djævelen? Hader Gud djævelen? Ville han fortælle os, at vi skulle elske vores fjender og så hade sine? Herren hader djævelens gerninger, og han hader menneskets onde gerninger, synden og uretfærdigheden, men han hader ikke djævelen, og han hader ikke selv de ondeste mennesker. Faktisk er det klart i skriften, at han elsker alle mennesker og ønsker, at de skal blive frelst. Vil de blive kastet i ildsøen? Ja. De vil dog ikke blive kastet ud i det af had, men fordi han er nødt til at gøre det, som for altid vil udrense ondskab og uretfærdighed fra hans skabelse.

Min pointe er, at vi også skal hæve os op over og tage fornærmelser personligt. Som vi får at vide i Efeserbrevet 6:12: "For vores kamp er ikke mod kød og blod, men mod magter og myndighederne, mod verdensstyrkerne i dette mørke, mod ondskabens åndelige magter i de himmelske steder." Når folk hamdler forkert imod os eller gør onde ting, må vi hæve os overo at tage det som en personlig krænkelse og forstå, at der er noget meget større bag det. Vrede eller had vil gøre os blinde for sandheden, eller hvad der virkelig sker. Hvis vi skal se noget præcist, skal vi se gennem Åndens øjne, og det betyder, at vi vil se gennem Åndens frugt.

Nu tror vi måske, at vores sejr er at nedlægge disse fyrstendømmer og enhver ond ting, der får folk til at gøre ondt mod hinanden. I sidste ende er det sandt, men den umiddelbare sejr kan have mere at gøre med os personligt. Herren gør ikke denne onde ting mod os, men han tillader det. Grunden til, at han tillader noget ondt at ske med sit folk, er for at tilpasse os til hans søns billede. Vores sejr i situationen vil komme, når vi elsker den person, eller mennesker, på trods af hvad forkert der begået mod os. Dette tillader ikke det onde, men som vi bliver instrueret i Romerbrevet 12:21: "Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode."

Vi får også at vide, at Satan ikke vil uddrive Satan. Det betyder, at had eller gengældelse ikke vil løse den første forkerte handling. Faktisk, når vi reagerer i den forkerte ånd, multiplicerer det faktisk ondskaben i situationen og giver djævelen endnu mere magt over det. Som Herren selv forklarede i Matthæus 12:28 "Men hvis jeg uddriver dæmoner ved Guds Ånd, så er Guds rige kommet over jer."

Der er ikke plads i en kristen for fjendskab eller had til en anden person, uanset hvad de har gjort. Betyder det, at vi skal have medfølelse med djævelen? Nej. Det betyder heller ikke, at vi skal have medfølelse med dem, der gør det onde, men det kunne det. Der er forskel på kærlighed og medfølelse, selvom ægte medfølelse altid er rodfæstet i kærlighed. Jeg ønsker ikke at overkomplicere dette spørgsmål, men der er muligheder for, hvordan vi reagerer på dem. Det er dog aldrig en mulighed at lade had eller fjendskab få en plads i vores liv.

Der er tidspunkter, hvor vi må vende den anden kind til det onde, og der er tidspunkter, hvor det er bibelsk rigtigt at søge at opnå erstatningskrav fra dem, der fejlagtigt har angrebet os. Men når dette er den rigtige vej, må vi stadig gøre det i den rigtige ånd, ikke af gengældelse, men af hensyn til sådanne ting som at være en god forvalter af det, der er blevet betroet os, eller endda for at hjælpe med at vække den person, der gør det onde.

Betyder det, at kristne skal være frie til at sagsøge dem, der har forurettet dem? Ja. Der er tidspunkter, hvor det er rigtigt at gøre dette. Det er i bund og grund, hvad apostlen Paulus gjorde, da han appellerede til kejseren. Han sagsøgte nationen Israel for uretmæssigt at anklage og angribe ham. Men han gjorde ikke dette for at gengælde Israel. Da han skrev til romerne, før han ankom til hans retssag, sagde han, at han elskede jøderne så højt, at han endda ville opgive sin egen frelse, hvis det ville resultere i, at de blev frelst. Han sagsøgte dem faktisk, fordi han elskede dem, og han ønskede, at sandheden skulle komme frem om, hvad de gjorde, eller han følte simpelthen ikke, at han i denne situation skulle give efter for uretfærdigheden.

Igen er der en grøft på hver side af livets vej. Vi skal ikke hade nogen, for vi ønsker ikke, at had skal få noget greb om os, men det betyder ikke, at vi ikke kan forsvare os selv, når der bliver gjort uret. Vi skal som sagt bare gøre det i den rigtige ånd, når vi får lov til det. Paulus og de andre apostle forsvarede sig ofte mod andre der fejlagtigt anklagede dem. Det ser dog ud til, at de kun gjorde dette for dem, der blev bedraget af anklagerne, ikke af selvopholdelsesdrift. Der er en forskel.

Vi skal også erkende de gange, hvor Herren ikke ønsker, at vi skal forsvare os selv, men derimod vende den anden kind til osv. Nogle gange er det, fordi han vil forsvare os, hvilket altid er meget bedre. Nogle gange ønsker han bare, at situationen skal bevirke en dybere karakterændring i os, måske håndtere vores stolthed. I disse tilfælde forsvarer han os måske ikke, hvilket vil virke som at lade ondskab og uretfærdighed sejre, men han har et højere formål, som kan omfatte ting som at gøre os mere ydmyge, så han kan betro os mere nåde eller autoritet. Uanset om Herren vælger at forsvare os eller ej, ønsker han i alle tilfælde, at vi skal forblive i hans Ånd, hvilket betyder "kærlighed, fred, tålmodighed..." Enhver person, inklusive kristne, der giver sig selv til bitterhed eller vrede, vil ende med at gøre meget ondt og såre mange mennesker. Vi må lære at erkende, at enhver chance, vi har for at blive fornærmet, krænket, fortørnet, vred, også er en chance for at vokse i Kristi natur, som ikke blev vred på selv dem, der naglede ham til korset, men faktisk led alt, hvad han gjorde for deres skyld. Hvis vi skal blive som ham, hvilket er det grundlæggende kald for enhver kristen, må vi lære at tage vores kors op hver dag og beslutte os for også at nedlægge vores eget liv, vores egne rettigheder og måske vores eget ry for selv for dem, der angriber os.

Jeg blev for nylig bedt om at "gennemskue" nogle udtalelser fra en mand, der var bestyrtet på grund af en konference i Kansas City, som nogle af mine venner havde været vært for, og han havde derfor "forladt den profetiske bevægelse" (hvad det så end betyder). De udtalelser, som jeg blev vist, var så fulde af fjendskab, at jeg var chokeret over, at enhver kristen ikke kunne skelne kilden til dem. Sandheden er, at ikke mange kristne har dømmekraft i sådanne ting. Der er dog en bibelsk målestok for skelneevne, som er meget tydelig i Jakobs brev 3:13-18:

13. Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd
lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed.
14. Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter,
så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden!
15. Den »visdom» kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig’, og stammer fra de onde ånder.
. 16. Thi hvor der er misundelse og egennytte, dér er forvirring og alt, hvad ondt er.
17. Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredelskende, mild, hensynsfuld,
fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri.
18. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.

Med blot en lille undersøgelse af manden, der skrev så fjendtligt imod konferencen i Kansas City, dens værter og derefter hele den profetiske bevægelse, var, at han havde søgt at blive anerkendt og givet en platform på konferencen for at styre den. i den retning, han mente, det skulle gå. Han var så påtrængende og fuld af den forkerte ånd, at de nægtede at give ham nogen platform, og han blev fornærmet. Jeg var der ikke, men det var den rapport, jeg modtog fra alle, der var der, og det lyder bestemt som egoistisk ambition, jalousi, og som det tydeligt fremgår ovenfor, er det ikke den visdom, der kommer ned ovenfra, men nedenfra.

Hvis denne mand i virkeligheden har fjernet sig selv fra enhver forbindelse med det profetiske, tror jeg, vi skal være taknemmelige, i det mindste indtil han omvender sig og ydmyger sig selv. Vi kan ikke tillade, at sådanne mennesker kaprer vores konferencer, vores kirker eller vores bevægelser. Når dette sker, som det gjorde med abortbevægelsen, vil det ende med nederlag.

Jeg er enig i, at abort er et af de største onder i vor tid, og sandsynligvis afspejler den største fordærv, som den menneskelige sjæl kan falde til. Selv dyrene vil ofre deres eget liv for at beskytte deres unger; for os at slå vores unge ihjel, når de er i den mest hjælpeløse tilstand, er muligvis den største afspejling af, hvor lavt menneskeheden faktisk er faldet. Men når jeg ser kristne rase med åbenlyst had mod unge kvinder, der skal have en abort, eller dem, der udfører dem, ved jeg, at vi kommer til at tabe den kamp. Hvis vi skal uddrive den ånd, må vi, som Herren sagde, gøre det ved Guds Ånd. Had eller raseri er ikke nævnt i Åndens frugter og vil aldrig være en del af det, han gør.

Det samme gør sig gældende i kampen mod homoseksualitet. De homoseksuelle, der kræver total tolerance fra alle andre, ser ud til at være langt de mest intolerante af enhver gruppe. Når jeg blev konfronteret, har jeg aldrig været vidne til mere raseri og mere grusomhed end det, der er kommet ud af homoseksuelle aktivister, undtagen måske det, der kommer ud af kristne, der begynder at give ind i fjendskab og reagere i samme ånd. Det onde bliver mangedoblet i begge, og konsekvenserne vil i så fald ikke begunstige Guds rige.

Vi vil aldrig være i stand til at uddrive den ånd ved vores raseri og intolerance. Det betyder ikke, at vi går på kompromis med, hvad Bibelen klart siger er en synd, og endda kalder en perversion og en vederstyggelighed. Jeg har ikke tænkt mig at gå på kompromis med det, men jeg har og vil fortsætte med at undskylde over for homoseksuelle for den måde, nogle kristne har behandlet dem på. Jeg vil altid forsøge at behandle selv de mest ekstreme homoseksuelle aktivister med værdighed og respekt, ligesom jeg vil gøre ethvert andet menneske, der er skabt i Guds billede. Jeg har ikke til hensigt at gå på kompromis med min overbevisning om synden og synderens desperate behov for korsets frelse, men jeg har ligeledes besluttet at elske selv dem, der er grebet af den værste perversion.

Som vi får at vide i Jakobs Brev 1:19-20: ”Men alle skal være hurtige til at høre, sene til at tale og sene til at blive vrede; thi menneskets vrede opnår ikke Guds retfærdighed." Lad ikke fjendskab have nogen plads i dit liv. Når den prøver at få fat i dig i dag, hvilket den helt sikkert vil, fordi Herren vil ære os med muligheden for at tage vores kors op og "overvinde det onde med det gode" (Rom 12:21) .

Ugens Ord 14
OP