Indhold

Ugen's Ord 2004
6 Frihed og Sandhed
af Rick Joyner

Hele skabelsen er et vidnesbyrd om, at det er grundlæggende for Guds natur at elske mangfoldighed og kreativitet. Han skaber og har skabt hvert snefnug anderledes, hvert træ anderledes og hvert menneske anderledes. Der er ikke to bakker, vandløb eller søer ens. Dette må få os til at stille endnu et af disse ultimative spørgsmål: "Hvis Gud så elsker mangfoldighed og kreativitet, hvorfor er kirken, som formodes at være Han's repræsentant på jorden, så kedeligt ensartet?"

Dette afspejler en af de store tragedier i, hvordan kirken er kommet til at misrepræsentere Gud på jorden. Hvor kommer dette pres fra at man skal indordne sig? Det er åbenbart ikke fra Gud. Svaret er i det mindste delvist fra åndelig racisme.

Hvad er "åndelig racisme," og hvordan adskiller dette sig fra racisme? Som vi har sagt, er racisme baseret på to af de ultimative onder i det menneskelige hjerte – stolthed og/eller frygt. Dette får os til at afvise dem, der ikke er som os, som enten underlegne eller frygtede. "Åndelig racisme" er den samme ting, der får os til at være tilbøjelige til at modstå eller afvise andre kristne, som måske ikke ser alting nøjagtigt, som vi gør, eller tjener Herren på nøjagtig samme måde, som vi gør.

Dette går med den forståelse, at for at vi skal være kristne, skal vi være enige om visse grundlæggende lære og praksis. Imidlertid har det været kristnes bane i næsten to tusinde år at blive enige om 98 procent og dele over de 2 procent, som de er uenige om. Det overvældende flertal af splittelser i kirken er forårsaget af ikke-væsentlige, perifere problemer. Dette har fået kirken til at ligne et Babel af forvirring for hedningene frem for at være vidnet om den ene sande Gud og Han's bolig, som hun er kaldet til at være.

Vi er spirituelle racister, når vi tror, vi er bedre end andre kristne, fordi vi er en del af en bestemt trosretning eller bevægelse. Vi er spirituelle racister, hvis vi er bange for at have fællesskab eller udveksling med andre trosretninger eller bevægelser, der er forskellige fra os. Kirken er ikke kun i øjeblikket adskilt efter racemæssige linjer, men vi er opdelt på næsten alle måder, som vi kunne være adskilt fra hinanden. Nogen sagde engang: "Klokken elleve søndag morgen er ugens mest adskilte time." Dette er sandsynligvis stadig sandt, selvom noget har ændret sig. Der foregår også en stor udveksling og fællesskab nu mellem trosretninger og bevægelser. Der er få ting, vi kunne gøre for at styrke vores egne kirker end dette.

Herren sammenlignede sit folk med får. Enhver landmand ved, at hvis hans hjords indavl, vil den blive svagere og mere tilbøjelig til sygdom for hver efterfølgende generation. Det samme gælder åndeligt. Enhver kirke, kirkesamfund eller bevægelse, der bliver isoleret, vil blive svagere og sygere for hver efterfølgende åndelige generation.

Gud skabte Han's skabning, både den gamle og den nye, til at kræve udveksling for dets sundhed og velvære. Hvis det, vi har bygget på, er så skrøbeligt og svagt, at vi er bange for udveksling, så er det, vi bygger på, et fundament, der med sikkerhed vil bryde sammen alligevel.

Hvis vi ikke tror, vi har brug for udveksling, fordi vi allerede har alt, hvad vi har brug for, så er vi åbenbart allerede bedraget og fyldt med en stolthed, der er afveget fra Guds nåde. Skriften er klar, at "... vi ved delvist, og vi profeterer delvist ..." (1 Korintherbrev 13:9). Derfor, hvis vi skal have det komplette billede, må vi sætte vores del sammen med de andre.

Ligeledes, da dette er et studie af profetierne om endetiden, hvis vi skal have det komplette billede, bliver vi nødt til at være åbne over for dem, der har et andet syn på disse spørgsmål end vi har. Vi vil opdage, mens vi fortsætter, at disse forskellige synspunkter virkelig ikke er i konflikt, men snarere passer sammen for at hjælpe med at fuldende hele billedet.

Der er mange lærere i endetidslæren, som skamløst vil forsøge at gøre alle, der ikke ser tingene nøjagtigt, som de gør, til at være en falsk lærer eller falsk profet. Men faktisk vil det at bringe den slags splittelse i kirken gøre en ud for at være kættersk ifølge den rigtige definition af begrebet. Hvis vi skal have det komplette billede, får vi brug for både tro og ydmyghed for at være åbne over for dem, der ser tingene anderledes end vi gør. Vi bliver nødt til at modstå racisme i alle dens former. Dette er grunden til, at Paulus krævede, at ældste var dem, der blev givet til gæstfrihed over for fremmede, og sagde endda, at de ved at gøre dette til tider ville underholde engle.

For at kende sandheden må vi have mere tro på, at Herren leder os ind i al sandhed, end vi har på djævelen, der vil bedrage os. Vi må også forstå, at Herrens veje er højere end vores veje. Som en engang sagde: "Han skjuler ikke ting for os; Han gemmer ting for os." Han kræver både tro og ydmyghed for at finde de virkelige skatte af viden og sandhed.

I min stræben efter at forstå de ting, som vi behandler i dette studium har jeg fundet store skatte i næsten alle kirkesamfund og bevægelser. Altså med undtagelse af dem i de stærkeste fængsler af frygt og stolthed, som næsten er fuldstændig isolerede.

Når vi går fremad, så lad os huske 2 Korintherbrev 3:17: "Herren er Ånden; og hvor Herrens Ånd er, der er frihed." Når vi søger efter sandhed, og når vi bygger den, vi kan føle os kaldet til at hjælpe med at bygge til Han's formål, må vi altid beslutte os for at beskytte hinandens frihed i Herren, hvis vi ønsker, at Han's Ånd skal gå med os.

Ugens Ord 7
OP