Indhold

Ugen's Ord 2004
4 De Fire Vinde
af Rick Joyner

Vores mål er at se den apostolske tro genoprettet i kirken. Men som talt må vi indse, at vi ikke søger at bygge endnu en kirke fra det første århundrede, men det enogtyvende århundredes kirke. Kirken, som den kaldes at være, vil være den mest relevante enhed på jorden til dens tid. Det er først, da kirken er kommet ude af trit med Herren, at den er sakket bagud i sin relevans. Før vi fortsætter, ønsker vi kort at se på endnu en profeti, som vil hjælpe os til at forstå den tid, vi lever i Åbenbarinsboggen 7:1-3 siger:

"Derefter så jeg fire engle stå ved jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde tilbage,
så ingen vind skulle blæse på jorden eller på havet eller på noget træ;
og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl,
og han råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet, og sagde:
"Gør ikke jorden eller havet ondt eller træerne, indtil vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander."

Som vi diskuterede før, er den måde, hvorpå vi vil blive bevaret fra at tage dyrets mærke, at tage Guds mærke på os, som han giver til sine "tjenere". Dette er vigtigt for os at forstå, men vi skal også forstå disse "jordens fire vinde." Selvom jeg ikke har tid i et så kort studie til at fastslå dette, som det fortjener, er disse "jordens fire vinde" de fire stormagter, der har fejet over hele jorden, som har bragt gennemgribende og dybtgående forandringer i en civilisation - bredt grundlag.

Disse er
1) militær magt,
2) religiøs magt,
3) politisk magt og
4) økonomisk magt.
Jeg har opregnet dem i den rækkefølge, hvori de er blæst ned på jorden.

Ser vi på en oversigt over verdenshistorien kan vi se, at den første store historiske epoke var domineret af militær magt. Dette var erobrernes og de store militærimperiers tidsalder. Denne periode løb fra civilisationens begyndelse indtil omkring 300 e.Kr. Den romerske kejser Konstantin var en af de første til at opfatte denne forandring og gribe den mulighed, den gav til at konsolidere sin magt. Hans regeringstid begyndte overgangen, i det mindste i Vesten, til at religiøse ledere var den virkelige magtbase, som militære ledere tjente.

Den næste store civilisationsepoke var domineret af religiøs magt. Med dette henviser vi ikke til sand tro, men disse er "jordens vinde", og ikke himlens vinde. Dette refererer til religioner skabt af mennesker, der kommer op fra jorden i stedet for den sande tro, der kommer ned fra oven. Dette var den periode, hvor de store institutionelle religioner opstod og begyndte at dominere civilisationen, og de militære magter blev underordnet de religiøse magter som islam i Mellemøsten, hinduismen i Fjernøsten og katolicismen og protestantismen i Vesten. Denne periode nåede sit højdepunkt under korstogene og det store osmanniske rige fra omkring 1050 til 1500. I denne periode var de fleste krige religiøse konflikter.

Den næste store civilisationsepoke var domineret af politisk magt. Denne periode begyndte omkring tidspunktet for underskrivelsen af Magna Carta i 1600-tallet og fortsatte gennem midten af det tyvende århundrede. Dette var tiden for store politiske forandringer, hvor nye styreformer blev født gennem store sociale omvæltninger som de franske, amerikanske. og bolsjevikiske revolutioner. I løbet af denne tid blev både de religiøse og militære magter underordnet den tids politiske magter. Der var stadig nogle religiøse og militære krige, men de store gennemgribende sociale forandringer på denne tid var næsten udelukkende af politisk karakter.

Vi bør også her bemærke, at overgangstiderne mellem disse store epoker var generelle og nogle gange ville tage hundreder af år. Omkring begyndelsen af det tyvende århundrede begyndte vi at skifte ind i en helt ny stor civilisations-epoke – den, der vil blive domineret af økonomisk magt.

Den bolsjevikiske revolution var både en politisk og en økonomisk revolution, der markerede begyndelsen på dette store skifte af magtcentre. Anden Verdenskrig var både en politisk og en økonomisk krig. Den "Kolde Krig" var en meget reel krig, men det var mest en økonomisk krig. I middelalderen var næsten alle krige religiøse. Fra 1700-tallet til midten af det tyvende århundrede var de fleste krige politiske. Nu er de fleste krige virkelig økonomiske krige. De militære, religiøse og politiske kræfter er for størstedelens vedkommende underordnet de økonomiske magter.

De mest magtfulde mennesker på jorden i dag er ikke de militære, religiøse eller politiske ledere, men økonomiske ledere. Det ser måske ikke altid ud til at være tilfældet, men det er det. USA's præsident kaldes den mest magtfulde mand på jorden, men i over et halvt århundrede har økonomien været den primære faktor, der dikterer, hvem der bliver præsident.

I middelalderen blev der udkæmpet krige for at påtvinge fjenden religiøs vilje. Under den sidste store epoke blev krige udkæmpet for at påtvinge andre politisk vilje. Krige udkæmpes nu for det meste for at påtvinge en nations økonomiske vilje andre. Vi har stadig militære, religiøse og politiske beføjelser og våben, men de mest magtfulde våben i de fleste konflikter nu er banker, valutaer og handel. Hvorfor er dette vigtigt for os? Fordi "dyrets mærke" er et økonomisk mærke, som vi læser igen i Åbenbaringen 13:16-17:

"Og han lader alle, de små og de store, og de rige og de fattige og de frie mænd og slaverne, få et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, og han sørger for, at ingen skal være i stand til at købe eller sælge, undtagen den, der har mærket...

Som vi læser ovenfor, holder englene "jordens fire vinde" tilbage"... indtil vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander" (Åbenbaringen 7:3). Herved kan vi forvente, at der vil være en tid, hvor de "fire store vinde på jorden" vil være i relativ henstand, eller at der vil være relativ fred, indtil Herren har beseglet sine tjenere. Dette har været tilfældet i årtier nu og er grunden til, at vi ikke har haft endnu en verdenskrig i over tres år – en tid, hvor et primært Guds værk har beseglet hans tjenere for det, der skal komme.

Da vi nu er i de første stadier af den næste verdenskrig, kan vi forvente, at alle disse "jordens vinde" begynder at blæse. I slutningen af denne tidsalder vil de verdensmagter, der er opstået fra jorden, være i konflikt med Guds riges komme. De økonomiske magter kan stadig være de fremherskende, men de vil alle blæse så hårdt, som de kan, når disse engle slipper dem.

Som vi læste i sidste uge i Esajas 60, på det tidspunkt, hvor mørket dækker jorden og dybt mørke folkene, vil Herrens herlighed vise sig over sit folk, og resultatet af dette er, at nationerne vil begynde at bringe nationernes rigdom til dem. Til sidst vil himlens vinde sejre mod jordens vinde, når Guds rige kommer til jorden. Hele kirketiden har "trænet til at regere". Derfor er det meget afgørende at lære at håndtere verdens rigdom i lydighed mod Herrens vilje i disse tider.

De af jer, der har læst mit Ord for Ugens meget længe, ved, at det er min stil at lægge et bibelsk fundament og bygge videre på det med både et historisk og profetisk perspektiv, mens man fra tid til anden styrker det bibelske grundlag. Vi sår også ind i stoffet i vores studie de karakterproblemer, som vil hjælpe os til at være det lys, som vi er kaldet til at være i vores tid. Hvordan vi håndterer penge afslører meget om, i hvilken grad vi lever af Åndens frugt, som vi vil se i dette studie. Hvis vi har som mål at have en klar forståelse af, hvordan vi skal leve i disse tider, må vi forstå rigets økonomi. Nu er det tid til at opnå denne forståelse, som vi læser i Salme 32:6:

Lad derfor enhver, som er gudfrygtig, bede til dig i en tid, hvor du kan findes; kommer da store floder af store vande skal de ikke nå ham.

Nu er tiden inde til, at vi får denne forståelse og får styr på vores økonomiske huse. Evangeliet er relevant for enhver periode, og kirken er kaldet til at være verdens lys i sin tid. Vi befinder os i en økonomisk tidsalder, og at udruste vores folk økonomisk er en grundlæggende del af, hvad kirken bør gøre for sit folk i dag. Igen, jeg ville være imod at give nogen en myndighedsposition i kirken på grund af deres rigdom. Vi må forstå, at mange kristne forretningsmænd og kvinder i sandhed er kaldet som apostle, profeter, evangelister, præster og lærere, der skal ruste kirken til dens kald i disse tider. Disse skal anerkendes og udnyttes. Vi vil dække dette mere i dybden i de kommende uger.

Ugens Ord 49
OP