Indhold

Ugen's Ord 2002
7 Øjne Som Ser.
af Rick Joyner

Vi fortsætter vores studium af Efeserbrevet og kirkens formål med kapitel:

Ef. 1:18.
18 at jeres hjertes øjne må blive oplyst [oversvømmet af lys, Sandheden], så I kan kende og forstå, hvilket håb Han har kaldt jer til, og hvor rig på herlig Han's arv er i de hellige [de Guds folk som er tilsidesat for Ham selv],
2 Kor. 4:4,6. DE HELLIGE Ef.2:19

Har du nogensinde overvejet, at dit hjerte har øjne? Er dit hjertes øjne blevet åbnet endnu? Hvis vi vandrer i den tro, som vi er kaldet til, vil det, vi ser med vores hjertes øjne, være mere virkeligt for os end det, vi ser med vores naturlige øjne. Hjertets øjne er Åndens øjne, der kan sætte os i stand til at se længere og klarere, end noget naturligt øje nogensinde kunne.

Paulus bad om, at efeserne skulle åbne de åndelige øjne, så de kunne kende håbet om Herrens kald, ikke deres, og også kende rigdommen i herligheden af Han's arv i de hellige, ikke kun deres arvs herlighed.

For mange år siden talte Herren til mig og sagde, at et stort bedrag var gået ud over Han's folk. Dette bedrag var at lægge vægt på, hvem vi er i Kristus, i stedet for, hvem Han er i os. Et nøgleord til at forstå dette bedrag er "at lægge for meget vægt på." Vi har brug for at kende, hvem vi er kaldet til at være i Kristus, men sand tro opbygges ikke ved at se, hvem vi er, men ved at se, hvem Han er. Sand vision er at se Ham, hvem Han er, og hvor Han nu sidder. Vi vil aldrig blive ændret til Han's herlighed ved at se, hvem vi er, men kun ved at se Ham.

Der er uden tvivl et højere kald i Kristus. Da Paulus skrev Filipperbrevet nær slutningen af sit liv, sagde han, at han ikke troede, at han endnu havde opnået det. Han talte åbenbart ikke om frelse, da han blev frelst den dag, han troede. Det, han talte om, var det høje kald. Skrifterne er tydelige omkring, at der er niveauer af belønninger og niveauer af autoritet, der vil blive givet i himlen. Disse er bestemt af vores lydighed og tro i dette liv. Nogle vil få én by, nogle fem, nogle ti osv. Der er nogle udpegede, som vil sidde på Han's højre og venstre hånd. Vi ser i Åbenbaringensbogen 7 det store selskab, der står foran tronen, men overvinderne i den laodikeiske kirke er lovet at sidde sammen med Ham på Han's trone. Selv konservative evangeliske ledere har fortalt mig, at de troede, at kilden til nogle af de største svagheder i den vestlige kirke i dag er manglende evne til at forstå dette. Det, vi gør her, vil tælle for evigt! Den måde, vi opnår dette høje kald på, er imidlertid ikke ved at søge vores egne belønninger, men snarere ved at blive hengivne til at se Herren modtage belønningen for sin arv.

Hvis apostlen Paulus ikke i dette liv kunne vide, hvad han havde opnået i forhold til det høje kald, tror jeg, det er tvivlsomt, at nogen af os kunne. Hvis Paulus ikke troede, at han endnu havde opnået, hvor efterlader det os så? Den efterlader os, hvor den efterlod ham, og presser på! Det er helt klart i Skriften, at det er afgørende at holde ud til enden. Ligesom løbere i banestævner bliver lært at løbe ud over målstregen, så de ikke bremser eller snubler i slutningen af løbet, må vi fortsætte med at presse på. Hvor mange store Guds mænd og kvinder har snublet nær slutningen af deres liv?

Mærket, som vi har fået at løbe til, vores mållinje, er intet mindre end Kristus-lighed. Vi er kaldet til at være som Ham og gøre de gerninger, som Han gjorde. Hvem i alverden har endnu opnået det? Dem, jeg har mødt, som hævdede at være "Guds sønner", har vist sig at være nogle af de mest tåbelige af alle, ligesom små børn, der tog Superman-kostumer på og begyndte at tro, at de var Superman.

Da jeg for mange år siden spurgte Herren om, hvordan vi på denne jord kunne vide, om vi havde opnået denne høje kaldelse, forsikrede Han mig om, at vi ikke kunne vide det på denne jord. Han sagde for at opnå det høje kald, at vi skulle være så opslugt af at se Jesus herliggjort, at vi ikke engang ville bekymre os nok om det, vi personligt havde opnået, til at være bekymret over det. Derfor har åbningen af vores hjertes øjne at gøre med at se Han's herlighed og Han's arv, ikke vores egen.

Måden for os at opnå den store arv på er ikke at være så bekymrede over den, men at være fuldstændig hengivne til at se vores Herre modtage belønningen for Han's offer. Når vi ser på, hvad Han gjorde for os, og efterlod al den herlighed, Han måtte komme til jorden, leve et så fattigt liv som et menneske, og så blive så grusomt henrettet af netop dem, Han kom for at redde, hvad kunne nogen af os nogensinde gør i sammenligning?

Jeg erkender, at der åbenbart er et højt kald. Jeg tror også, at de, der er alt for fokuserede på det, har mistet deres vej og mistet den sande vision. Vi kan kun opnå ved at se Ham, ikke os selv. Lad os bede sammen med Paulus om, at vores hjertes øjne vil blive åbnet for at se Ham, Han's kald og Han's arv. Først da vil vi se alt andet klart.

Ugens Ord 8
OP