Indhold
Ugen's Ord 2002
34 Pastoren, Hyrden.
af Rick Joyner

I vores studie af de udrustningstjenester, der er opført i Efeserbrevet 4:11, er vores næste tjeneste pastoren.

I sidste uge diskuterede vi, at der var over tyve mennesker i Det Nye Testamente, som omtales som apostle, kun et par, der omtales som profeter, og kun én, der kaldes en evangelist – Filip. Vi har ikke en eneste person i Det Nye Testamente, som kaldes en pastor. Dette vers, Efeserbrevet 4:11, er det eneste sted i Det Nye Testamente, hvor denne tjeneste overhovedet er nævnt. Dette leder os til et meget vigtigt spørgsmål. Hvordan kom denne tjeneste, som kun er opført én gang uden definition, og ikke et eneste nytestamentligt eksempel på det givet, til at dominere kirkens tjeneste?

For det første bør vi ikke umiddelbart konkludere, at dette er forkert eller i det mindste helt forkert. Selvom vi ikke har et eksplicit eksempel på denne tjeneste i Det Nye Testamente, har vi en underforståelse i Herren selv, ligesom vi har alle tjenestegrenene. At lede og lede hjorden er grundlæggende for, hvordan Herren vogter Han's hjord, hvilket Han primært gør gennem dem, Han har givet denne tjeneste til.

Det græske ord, der her er oversat med "præst," er poimen, som defineres som "en hyrde, en som passer besætninger eller flokke," ikke blot en, der fodrer dem. Omsorgsfuld taler om at beskytte dem mod rovdyr, holde dem sunde, undersøge deres græsgange for skadelig vegetation, samt give dem rent vand at drikke. Alle disse er ligeledes ansvaret for denne tjeneste i kirken.

Det skal også bemærkes, at de ældste blev instrueret i at vogte Guds hjord, som vi ser i:

Ap.g. 20:28-30.
28. Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som Han købte sig med sit eget blod.
Joh. 10:11, 21:15-17. Ef. 1:7. Fil. 1:1. 1 Tim. 3:1ff, 4:16. 1 Pet. 1:19. Åb. 5:9. BLOD Rom. 3:25. MENIGHED Rom. 16:4. TJENESTER Ap.g. 21:8.
29. Jeg ved, at efter min bortgang skal der komme glubske ulve som ikke vil spare hjorden.
Matt. 7:15. Joh. 10:12. 2 Pet. 2:1. 2 Joh. 7
30. og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale og forvrængede ting, for at drage disciplene efter sig [som deres tilhængere].
1Joh. 2:19.

Denne instruktion gives til de "ældste," flertal. Ikke en eneste gang i Det Nye Testamente ser vi kun én person blive kaldt "pastoren." Det virker indlysende, at dette altid var tænkt som en holdindsats. Dette skal ikke tolkes som at betyde, at ældste eller pastore formodes at være ligeværdige i autoritet eller ledelse. Faktisk er Det Nye Testamentes mønster for ledelse, at man normalt leder holdet, som Peter, og derefter som Jakob gjorde i Jerusalem. Alligevel er der ikke desto mindre et hold af ældste og apostle i alle tilfælde. Intet menneske kan være alt for Guds hjord, som det krævesaf hyrden. De, der er under en enkelt person, der prøver at være alt for alle, bliver uundgåeligt dårligt passet får.

Ikke desto mindre bliver pastorer konstant bombarderet af så tåbelige forestillinger som "mit liv, (mine børn eller min tjeneste...) ville ikke være i så dårlig stand, hvis vi havde en bedre pastor!" De urealistiske forventninger, der stilles til pastorer, kan ikke kun være urealistiske, men sadistiske og grusomme. Selv den største pastor er ikke Gud, og ingen pastor er her for at tage Guds plads i vores liv.

Alligevel gav Herren os metaforen om får og hyrder, fordi deres egenskaber ligner hinanden. En god hyrde, ligesom Herren, er ikke en lejesvend, der bare udfører et arbejde, men er en, der elsker fårene så meget, at de vil lægge deres eget liv til for dem. De vil også have, at de altid skal have de bedste græsgange, det bedste vand og være på vagt for at sikre deres beskyttelse.

Et af de mest basale krav til en sund flok er krydsning med andre flokke. Enhver flok, der ikke krydser avler med andre flokke, vil blive svagere for hver efterfølgende generation. Det samme er tilfældet i kirken. Hvis vi ikke har fællesskab og udveksling med andre troende og kirker, der er anderledes end vores, vil vi blive konstant svagere i stedet for stærkere. Derfor hyrder der er dominerende eller bange for andre kirker og tjenester vil sandsynligvis gøre mere langsigtet skade på deres egen flok end nogen problemer, som de kunne være stødt på ved udveksling med andre.

Vi ser også i Det Nye Testamente, at apostlene kaldte sig ældste. Dette skal dog ikke opfattes som, at de betragtede sig selv som ældste i de lokale kirker, men var i en bredere myndighedssfære i kirken. Der er sfærer af autoritet og autoritetsniveauer i kirken, som vi er nødt til at anerkende og forblive inden for fra begge retninger.

Det, jeg mener med at forblive inden for vores autoritetssfærer fra begge retninger, er, at selvom du er apostel over en hel bevægelse og derfor har hyrdeansvar over den, bør det, der delegeres til ældste eller andre ledere på lokalt plan, ikke blandes. med medmindre det er efter deres anmodning. Derfor var et så stort antal af brevene i Det Nye Testamente faktisk breve skrevet som svar på breve med spørgsmål fra kirkerne.

I 1 Kor. 11:3 står der, at "...Kristus er ethvert menneskes hoved..." Hvis jeg var en apostel, er der nogle ting i en mands liv, som er hans sag, og jeg ville ikke blande mig i det. Jeg ville ikke blande mig i hans ægteskab eller familie, medmindre der var alvorlige overtrædelser, som påvirkede andre i kirken osv. I så fald ville jeg ikke tøve med at bruge min autoritet af hensyn til manden, hans familie eller kirken. Alligevel bør al åndelig autoritet så vidt muligt udøves med den største respekt for hinanden.

Sand autoritet frigiver andre til større autoritet ved at give dem mere ansvar. Sand åndelig autoritet forsøger altid at bringe dem under autoritet til stedet for modenhed og visdom, så de ikke længere har brug for vores autoritet, men har deres egen. Selv kongernes Konge sagde, at det var hensigtsmæssigt for Ham at gå bort fra Han's disciple, så Ånden kunne komme direkte til dem. Dette var den bedste måde for dem at vokse op i Ham. Der er et punkt, hvor åndelig hyrde bryder metaforen om får og hyrder ned. Faktum er, at vi bør forsøge at gøre alle vores får til hyrder. Derfor er dette en "udrustende" tjeneste.

Som vi også diskuterede i forhold til de andre udrustningstjenesterer, er de alle kaldet til at udruste de hellige, som skal udføre tjenestens arbejde. En profets opgave er ikke blot at profetere, men også at udstyre de hellige til selv at kende Herrens stemme og blive brugt af Ham til at profetere. En evangelist forkynder ikke bare evangeliet selv, men de ruster kirken til at forkynde evangeliet og til at have en byrde for de fortabte. Det samme er tilfældet med pastortjenesten – den gives for at hjælpe alle troende med at bære Herrens hyrdehjerte i det mindste i en vis grad. Vi bør alle være i stand til at skelne, når en bror eller søster er i problemer, og vide, hvordan vi kan hjælpe dem.

Et andet grundlæggende element, som vi skal huske på i forhold til pastoren, er, at det mest fundamentale grundlag for denne tjeneste ikke er kærlighed til fårene, men derimod kærlighed til Herren. Vi skal selvfølgelig elske fårene, men vi vil elske dem forkert, hvis vi ikke elsker Herren endnu mere. Det er, hvad Herren forsøgte at give Peter i:

Joh. 21:15-17: 15 Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere, end de andre gør?« Han svarer Ham:»Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær,« Han siger til ham: »Vogt mine lam!«
Matt. 26:33f, 69f. Joh. 13:37. FØRSTE KÆRLIGHEDSBUD (Joh. 21:15-16), Rom. 5:5.
16 Han spørger ham igen for anden gang: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han siger til Ham: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Han siger til ham: »Vær hyrde for mine får!«App.g. 20:28. 1 Pet. 5:2.
17 For tredje gang spørger Han ham: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi Han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« Og han svarede Ham: »Herre! du kender alt, du ved, at jeg har dig kær,« Jesus siger til ham: »Vogt mine får.... 1 Joh. 3:20. Åb. 7:17.

Her ser vi, at Peter får at vide, at hvis han elskede Herren, ville han 1) passe Han's lam, 2) passe Han's får og 3) passe Han's får. Det begynder med de unge, og lægger vægt på både hyrde og pasning af fårene. Vi vil gøre alt dette, hvis vi elsker Ham.

Ugens Ord 35
OP