Indhold

Ugen's Ord 2002
28 Din Frie Gave.
af Rick Joyner

I sidste uge så vi på den kritiske sandhed, der er åbenbaret i Ef. 4:4-6 om enhed. I disse vers blev vi ikke bare kaldet til enhed, men fortalte, at vi har enhed i Kristus. Hvis vi bliver i Ham, vil vi have enhed med hinanden. Hvordan kan et legeme være i uenighed med sig selv? Når vi ser på v: 7-8 i dette kapitel, får vi et andet afgørende element for sandt kirkeliv:

7. Men til hver enkelt af os er nåden [Guds ufortjente favør, gunst] givet til hver enkelt af os [ikke i flæng, men på forskellige måder],
alt efter som Kristus har tilmålt sin [rige] gave.
Rom. 8:17, 12:3-6. 1 Kor. 12:4-6. NÅDE Fil. 1:7.
8. Derfor hedder det: »Da Han steg op i det høje, bortførte Han fangeskabets fanger og gav menneskene gaver.«
Sal. 68:19. Jer. 16:20. 1 Kor. 8:4, 12:2. Kol. 2:15.

Til "hver enkelt" blev givet et mål for Kristi gave. Vi er alle lemmer på Kristi legeme, og alle har en bestemt funktion i det. Hvis en del af legemet ikke fungerer i en længere periode, vil den blive hentæret. Dette er endnu en simpel sandhed, som har været en af de mest uhåndgribelige for kirken.

Som vi har diskuteret før, brugte jeg et par år på at spørge hver stor kirke og hver stor konference, hvor jeg talte, hvor mange af de tilstedeværende troende kendte deres gaver og tjenester i Kristi legeme. Resultaterne var faktisk meget værre, end jeg havde forventet. Kun omkring 5 procent kan positivt svare, at de kender deres egne gaver og tjeneste i Kristi legeme, og kun halvdelen af dem fungerede faktisk i dem. Overvej, hvor godt du ville klare dig, hvis mindre end 5 procent af din krop fungerede! Det er den nuværende tilstand af Kristi legeme. Dette er bestemt en af grundene til kirkens svaghed og ineffektivitet. I det mindste en del af dette problem af kirkens struktur, har udviklet sig. Det er nu for det meste en tilskuersport med nogle få mennesker, der udfører tjenesten, og resten hepper på dem, mens de passivt sidder på deres pladser. Det er meningen, at Det Nye Testamentes kirkeliv skal være meget mere end dette, og det vil det være, inden denne tidsalders afslutning kommer. Herren vil have et fuldt fungerende legeme, som har al den nåde, værdighed og kraft som det mest fuldt udviklede menneskelige legeme. Vi kan regne med dette, fordi vores Gud afslutter det, Han begynder, og dette var Han's udtrykte formål med Han's kirke.

Så hvordan kommer vi fra hvor vi er til hvor vi er kaldet til at være? Resten af dette kapitel i Efeserbrevet vil give os noget afgørende indsigt, men vores vers for denne uge er en grundlæggende forståelse. Da Herren steg op, gav Han gaver til mennesker. Han giver sig selv, når Han giver disse gaver. Det er derfor, vi hver især får denne nåde efter mål for Kristi gave.

Jeg har hørt mange lære, at vi ikke skal søge gaverne, men snarere Giveren. Dette lyder flittigt og klogt, men det er faktisk i modstrid med Skriften. I 1 Kor. 12-14 bliver vi opfordret til at stræbe efter åndelige gaver, og især de bedste. Hvad sådanne lærere ikke indser, er, at en af de måder, vi søger Herren på, er ved at søge Han's gaver. Gaverne er Ham. Da Han vandrede på jorden, viste Han hver eneste af Åndens gaver. Da Han steg op, begyndte Han at give disse gaver, til mennesker, som er en grundlæggende del af Han's natur.

Det er ved at vokse i Åndens gaver, at vi faktisk vokser op i Kristus, bliver i Ham og bliver som Ham. Alle Han's gaver er kærlighedsgaver, og som vi vil se senere, er de faktisk baseret på Åndens frugt. Han helbredte, fordi Han elsker og ikke ønsker, at folk skal lide. Når denne gave begynder at vokse i dig, er det fordi du begynder at identificere dig med Han's kærlighed og medfølelse med mennesker, der er syge. Ligeledes er det, når vi vokser i profetiens gave, fordi vi begynder at se med Han's øjne, høre med Han's ører og føle med Han's hjerte. Når vi vokser i miraklernes gave, begynder vi at identificere os med Han's kraft, og da Han er den Almægtige, må vi kende Han's kraft for virkelig at kende Ham. Når vi ser den måde, Han bruger Han's kraft på gennem os, begynder vi at forstå Han's veje i dette og vokse op i Ham.

Så vi søger ikke bare gaver ved at søge gaverne, men vi søger Herren selv. Dette fungerer også sammen med de vers, vi dækkede i sidste uge om enhed. Dette skyldes, at ingen person får alle Han's gaver, eller alle Ham. Det er derfor kun, når vi kommer sammen, at Han fuldt ud kan manifesteres i vores midte. Dette ser vi også i:

1 Kor. 1:4-7.
4. Jeg takker altid min Gud for jer, på grund af den nåde, som blev givet jer i Kristus Jesus.
Rom. 1:8. Ef. 1:15-16. Fil. 1:3.

" Vidnesbyrdet om Kristus blev bekræftet" i dem, fordi de "ikke manglede nogen gave". Når alle gaverne fungerer i legemet så fungerer Herren fuldt ud i legemet. Så kan Han gøre alt, hvad Han vil gennem os. Det er, hvad Han ønsker at gøre gennem enhver lokal kirke. Han ønsker at kunne manifestere sig gennem os på alle måder gennem enhver lokal kirke. Dette vil dog aldrig ske, før alle medlemmerne er udstyret og i enhed fungerer sammen. Hvordan vi kommer fra hvor vi er nu til hvor vi formodes at være, er budskabet fra resten af Efeserbrevet, og det vil være vores fokus i løbet af de næste mange uger, når vi fortsætter med at studere det.

Ugens Ord 29
OP