Indhold
Ugen's Ord 2002
21 Tillidsfuld Adgang.
af Rick Joyner
I sidste uge diskuterede vi Ef. 3:10, som forklarer vores kaldelse til at være vidner overfor magter og myndigheder. Det næste vers siger, at "Dette (at være et vidne overfor magter og myndigheder) var i overensstemmelse med den evige hensigt, som Han udførte i Kristus Jesus, vor Herre." Derfor er det noget, vi skal tage alvorligt. Dette holder os også i kontakt med det perspektiv, at vores handlinger på jorden har konsekvenser i det himmelske rige. Efterhånden som vi modnes i Kristus, skulle det åndelige rige og samspillet mellem jord og himmel blive mere og mere virkeligt for os. Men det vigtigste aspekt af dette er angivet i det næste vers i:
Ef. 3:12.
12 I Ham [Kristus Jesus] har vi frimodighed og tillidsfuld adgang gennem tro på Ham [Kristus Jesus] [dvs. min tro giver mig tilstrækkeligt mod til frit og åbent nærme mig Gud gennem Kristus]. Ef. 2:18. Joh. 10:9. Rom. 5:2. Hebr. 4:16, 10:10,19.
Frimodighed og selvsikker adgang til Faderen betyder ikke en arrogant adgang. Vores frimodighed og tillid er altid i Jesu blod, ikke i vores egen retfærdighed eller endda hvem vi er i Kristus, men i hvem Han er i os. Når vores frimodighed er baseret på vores egne handlinger eller standpunkter, er vi i fare for et frygteligt fald, der altid er resultatet af stolthed. Men når vores frimodighed og tillid er til korset, vil vi være dristigere og mere selvsikre, end vi nogensinde kunne være, når vi forsøger at stå på vores egen retfærdighed eller styrke.
Det er her, vi skal adskille stolthed fra tro og sand ydmyghed fra falsk ydmyghed. Stolthed er fokuseret på os selv, hvad vi har gjort, eller hvem vi tror, vi er. Troen er altid fokuseret på Gud, hvad Han har gjort og hvem Han er. Når Gud er kilden til vores frimodighed og tillid, vil det aldrig være arrogant. Det er derfor, vi får at vide i 1 Kor. 13:4-5: "Kærligheden er tålmodig, kærligheden er venlig og ikke jaloux; kærligheden praler ikke og er ikke arrogant, handler ikke upassende; den søger ikke sit eget."
Dette er grunden til, at sand kristen modenhed afspejles af frimodighed og tillid til alt, som ikke kan opleves på anden vis. Alligevel har denne frimodighed al den ynde og værdighed af ægte ydmyghed, som ikke er selvsøgende, arrogant eller formastelig. Hvordan kunne nogen, der i sandhed har set korset, ikke blive ydmyget over for det, og for Ham, der forlod herligheden for at betale en sådan pris for vores frelse. På grund af det er vi evigt ydmyge og modige. Vi er ydmyge, fordi Han virkelig er al ære, herlighed og herredømme værdig. For os at antage, at vi fortjener noget i sammenligning, er det en frygtelig og basal vildfarelse, men vi er modige, fordi Han elsker os så højt!
Vi har frimodighed og sikker adgang til Faderen, fordi vi ved, at Han elsker os. Dette lyder elementært, men mange kristne har en opfattelse af Faderen som værende Gud i Det Gamle Testamente, der ville slå os, hvis det ikke var for korsets forsoning. Heri glemmer vi, at det var Faderen, der elskede verden så højt, at HHan sendte sin enbårne Søn for vores frelse. Jesus afspejlede Faderen perfekt, mens Han var på jorden, og al den medfølelse, Han havde med syndere og de undertrykte, er en direkte afspejling af den medfølelse, som Faderen har for os. Gud er kærlighed, og på grund af Han's kærlighed kan vi frimodigt komme frem for Ham og vide, at Han ikke kun vil acceptere os, men ønsker, at vi skal komme nærmere Ham.
Når vi opfatter Han's kærlighed og helheden af forsoningen for at dække vores overtrædelser, kan vi komme foran Herren med samme frimodighed, uanset hvor gode eller dårlige vi har været. Vi kommer ikke med vores egen retfærdighed, og Han's offer var nok til at betale for vores værste synd. Derfor bør vi lære at løbe til Ham, når vi synder, ikke væk fra Ham. Kun fra Ham kan vi modtage den nåde, vi har brug for.
Den ultimative styrke for alle kristne vil blive bestemt af vores villighed til at bruge den adgang, vi har fået til Guds trone. Det er her, at den sandhed, vi tror, bliver det liv, vi lever. Vi begynder med at komme efter den nåde, vi har brug for. Når vi vokser, vil vi begynde at komme til Ham bare for at være sammen med Ham. Husk, at vi ikke behøver at vente på at være modne eller perfekte for at komme foran Ham, men vi er modne og fuldkomne ved at komme foran Ham.
Ugens Ord 22
OP