Indhold

Ugen's Ord 2002
18 En Omfattende Vision.
af Rick Joyner

Vi begynder nu en vigtig del af vores rejse gennem Efeserbrevet. I de første to kapitler såede apostlen Paulus kimen til en herlig og vidstrakt vision af, hvad kristne er kaldet til at være. For resten af brevet lægger han en praktisk plan for, hvordan dette opnås. Vi fortsætter vores studium nu med:

Ef. 3:1-6.
1 Derfor [prædiker jeg at du og troende jøder er medarvinger] så af denne årsag, er jeg, Paulus, Kristi Jesu fange for jer hedningene
Ef. v:13-14, 4:1. Ap.g. 28:16. Fil- 1:7,12. Kol. 1:24. Filemon 1;9.
2 så sandt som du har hørt om den husholdergerning, Gud i sin nåde blev overdraget mig med henblik på jer [til din fordel],
Ef. v:8, 1:10, 3:8. Ap.g. 9:15. 1 Kor. 4:1. Gal. 2:7. Kol. 1:25. NÅDE Ef. 3:7-8.
3 hvordan jeg ved en [guddommelig] åbenbaring blev gjort kendt for mig, den hemmelighed, [hvorom jeg før i korthed har skrevet].
Ef. 1:9. Ap.g. 22:17. Rom. 16:25. Gal. 1:11-12.
4 Ved at henvise til dette, og når du læser det kan du forstår, at jeg har indsigt i Kristi hemmelighed,
KENDE Ef. 3:19.
5 (denne hemmelighed) som i tidligere generationer ikke blev afsløret for menneskenes børn,
således som den nu er blevet åbenbaret for Han's hellige apostle og profeter ved Helligånden,
Ef. 2:15-15,20. Ap.g. 10:28. Kol. 1:26. HELLIGE ÅND Ef. 3:16 ÅBENBARING Kol. 1:26.
6 nemlig den hemmelighed, at hedningerne [skulle blive] og er nu er medarvinger,
og lemmer på samme legeme og meddelagtige i [samme guddommelige] løfter i Kristus Jesus
gennem [deres tro på] evangeliet [de gode nyheder om frelse],
Ef. 2:15-16. Gal. 3:14, 28-28. GUD'S LØFTER Ef. 6:2.

Mange tror, at forståelsen af dette mysterium er elementær, men der er betydelige beviser for, at meget få i hele kirkehistorien, eller i dag, virkelig har fattet denne forståelse.

Da Herren begyndte gennemførelsen af Han's forløsningsplan ved at kalde Abraham, forklarede Han, at Abrahams afkom ville være som sandet på kysten og himlens stjerner. Denne åbenbaring fra det første århundrede, som Paulus henvender sig til ovenfor, blev forstået således, at der skulle være en både himmelsk og jordisk afkom af Abraham. Det vil sige, at der var dem, der var Han's afkom i det naturlige, og dem, der ville blive arvinger til Han's trospagt ved at blive ét med pagten i Ånden og dermed gøre forløsning tilgængelig for alle nationer.

Gud har gradvist udvidet sin forløsningsplan fra at indgå en pagt med én mand, Abraham, til at indgå en pagt med en hel nation, Abrahams naturlige sæd, jøderne. Derefter, ligesom Han havde lovet Abraham, ville Han bruge ham til at velsigne alle familierne på jordens overflade ved at frembringe en Messias gennem hans familie, som ville åbne døren til frelse for alle mennesker.

Det er elementært og udmærket forstået af troende, at enhver fra enhver nation nu kan tage del i den pagt, der fører til frelse. Det, der dog stadig synes at være et mysterium for både jødiske og ikke-jødiske troende, er, hvordan vi er "medlemmer" og "deltagere" i pagten. Mange støtter det, der kaldes "erstatnings teologi," som får kirken til helt at erstatte det jødiske folk i Guds forløsningsplan. Andre støtter, hvad jeg kalder en "udskiftning, erstatningsteologi," der erstatter kirken med det jødiske folk. Begge disse støtter en grundlæggende misforståelse af "Kristi mysterium".

Forløsningsplanen var en ubestridelig udvikling mod rummelighed. Han's ønske var, at endnu mere end alle familierne på jorden skulle blive velsignet, men Han "...som ønsker, at alle mennesker skal blive frelst og komme til kundskab om sandheden" (1 Tim. 2:4). Vi skal øjeblikkelig vogte os for enhver doktrin, der fremmer udelukker med hensyn til pagten. De, der virkelig forstår det mysterium, som Paulus skrev om, vil hellere fremme det fællesskab, der kræves af "deltagelse af både jøder og hedninger."

Enhed betyder dog ikke overensstemmelse. Den måde, jeg bliver ét med min kone på, er ikke ved at gøre hende til en mand, men snarere ved at lære at værdsætte og forholde sig til de komplimentære forskelle, som Gud gav til både mænd og kvinder. Den måde, hvorpå dette "Kristi mysterium" vil blive fuldt ud forstået og derefter implementeret, er ikke ved at gøre jøder til hedninger eller hedninger til jøder, men snarere ved at hver lærer at værdsætte og lære af den andens unikke karakter.

Selv Peter, som Gud brugte til at åbne troens dør for hedningerne, havde problemer med at forstå, hvordan han skulle forholde sig til hedningerne, så han måtte blive offentligt irettesat af Paulus i Antiokia. Det ser ud til, at dette er et problem, der endnu ikke er løst fuldt ud fra begge sider. En bog ville bestemt være påkrævet for at behandle det tilstrækkeligt, og i dette format kan vi ikke gøre meget mere end at erkende, at dette er et mysterium, der synes at forblive for de fleste, men det skal behandles og løses for at enten jøder eller hedninger kan komme til deres fulde formål. Vi vil behandle dette mere i dybden senere i dette studie af Efeserbrevet, men for nu, pas på de doktriner eller mennesker, der fremmer udelukkelse af hinanden eller en identitet, der er i overensstemmelse med kødet snarere end ved Ånden, men lad os hellere bestræbe os på at opfylde anklagen i:

2 Kor. 5:16-21.
16 Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet’; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu.
17 Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
Es. 43:19. Rom. 8:1. Gal. 6:15. Ef. 4:24. Åb. 21:5. FRELSE 2 Kor. 5:20. GENFØDSEL Gal. 4:29.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste;
2 Kor. 3:6. Rom. 5:10. Kol. 1:20. 1 Joh. 4:10. FORLIGELSEN (2 Kor. 5:18-20), Ef. 2:16.
19 thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv,
idet Han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os.
Sl. 32:2. Rom. 3:25.
20 Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!
Es. 52:7. Luk. 10:16. Ef. 6:20. FRELSE 2 Kor. 7:10. TJENESTER 2 Kor. 6:1.
21 Den, som ikke kendte til synd, har Han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i Ham.
Es. 53:6,9,12. Joh. 8:46, Rom. 5:19, 8:3. 1 Kor. 1:30. Gal. 3:13. 1 Pet. 2:22. SYND Gal. 3:22.

Der er nogle fordele og gode, der kan komme af at hjælpe mennesker til at forene sig med deres arv. Dette er en måde, vi kan ære vores fædre og mødre på. Alligevel er vores mål ikke kun at forsone mennesker med deres arv, men med Gud. Vi må ikke lade os distrahere af de doktriner eller mennesker, der fremmer med at erstatte Guds centrale formål med en overbetoning af de mindre formål. Ingen kan blive fuldt ud forsonet med fortiden, nutiden eller fremtiden, hvis de ikke først er fuldt ud forsonede med Gud. Når det er opnået, vil de andre problemer være nemme.

Ugens Ord 19
OP