Indhold

Ugen's Ord 2002
17 Bygningen.
af Rick Joyner

Vores tekst for denne uge er i:

Ef. 2:21-22.
21 I Ham bliver hele bygningensstrukturen forbundet på en passende måde føjet [bundet, svejset] harmonisk sammen og fortsætter med at vokse til et helligt tempel i Herren en helligdom dedikeret, indviet, og hellige Herren].
Ef. 4:16. 1 Kor. 3:16. TEMPEL 2 Tess. 2:4.
22 i Ham [Kristus og i fællesskab med hinanden] bliver jeg selv også opbygget [i denne struktur] for at danne en fast bolig for Gud ved og i Ånden
1 Tim. 3:15. 1 Pet. 2:5. MENIGHEDEN KALDES 1 Tim. 3:15.

En af de sikre måder, hvorpå vi kan fastslå, at vi bliver bygget ind i Herrens tempel, er ved, hvordan vores liv bliver blandet sammen med andre troendes. Det er ikke meningen, at kirken bare skal være en bunke levende sten, men levende sten, der passer sammen og cementeres på deres rigtige pladser. Foregår dette i den menighed, vi er i? Hvis ikke, hvorfor?

Kirken er ikke bare et møde – det er et liv. Som vi omtalte tidligere, var de allerførste mennesker, der blev kaldt en kult, kristne fra det første århundrede. Dette skyldes, at ordet "kult" var en forkortet form af ordet "kultur", og de var en så fuldstændig anderledes kultur i verden på det tidspunkt, at de skilte sig drastisk ud. Har vores kirke en sådan indflydelse på vores samfund? Hvorfor ikke?

Når vi først er født på ny og bliver en del af den nye skabelse, burde vores identitet med den nye skabelse være meget stærkere end nogen naturlige bånd, vi har. Naturlige familier har en tendens til at vokse længere fra hinanden, selvom de kan samles regelmæssigt for at bevare deres identitet og forhold. Men Guds familie samles ikke kun ved helligdage og særlige lejligheder for at holde vores forhold i gang – vi samles konstant. Vi samles for at vokse tættere sammen, og vores liv bør i stigende grad bindes sammen, hvis vi vokser ind i det tempel, vi er kaldet til at være.

Vi skal have en vision om, at vores sammenkomster skal være en tid, hvor relationerne i vores menigheder bygges og styrkes. Dette er meget mere end blot at få folk til at stå op i to minutter for at hilse på hinanden. Dette er mere end bare at have picnic og kirkelige samvær, selvom disse kan være nyttige. Herrens tempel er kaldet til at være noget mere væsentligt end nogen anden menneskelig relation på jorden.

Hvordan kan vores sammenkomster fremme opbygningen af troende sammen i stedet for blot at være møder, hvor hyrderne kaster noget mad til fårene? Der er mange praktiske måder, vi kan gøre dette på, hvilket vil være et hovedfokus på en kommende konference, som vi holder i Charlotte. Men før vi virkelig forstår de praktiske skridt, der er nødvendige, skal vi modtage visionen og hjertet til det. Ægte kirkeliv formodes at være en faktisk kultur, der er så vidunderlig, overbevisende, ægte og virkelig, at enhver, der ser den, bliver forundret og undret sig over den. Når vi har en sand smag af dette, vil vi ikke være i stand til at komme til Guds folks forsamlinger ofte nok.

Hver forsamling formodes at skkull være en oplevelse, hvor vi forlader opbygget af sted og bliver opbygget sammen med andre, så vi også kommer tættere på dem. Inden udgangen af denne tidsalder vil der være et sandt kirkeliv, som det er meningen, at det skal demonstreres på jorden. Det vil være et samfund i samfundet, der er det rigeste og dybeste af alle menneskelige relationer på jorden. Men endnu bedre end det, vil det være, at vi vil være et tempel for Herren, og Han vil bo iblandt os. Der er intet, der binder mennesker stærkere sammen end at opleve Herrens åbenlyse nærvær sammen. Herren selv er det sande cement, der holder Han's tempel sammen. Endnu vigtigere end at komme tættere på hinanden er at komme tættere på Ham. Hvis vi virkelig kommer tættere på Herren, vil vi også komme tættere på hinanden.

Ugens Ord 18
OP