Indhold
Ugen's Ord 2002
16 Grundvolden - Fundamentet.
af Rick Joyner
Vores tekst for denne uge er i:
Ef. 2:20.
20. Vi er opbygget på apostlenes og profeternes fundament/grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnestenen.
Sal. 118:22. Es. 28:16. Matt. 16:18, 21:42. 1 Kor. 3:9-10. 1 Pet. 2:4ff. Åb. 21:14.
Paulus siger ikke, at apostlene og profeterne er grundlaget. Som han skrev i 1 Kor. 3:11, er Jesus Kristus det eneste grundlag for kirken. Det er apostlene og profeterne, der lægger grundvolden, som er Jesus. Jesus er ikke kun hjørnestenen og fundamentet – Han er hele bygningen.
I bibelsk tid havde ingeniører ikke udførlige planer tegnet på store ark papir at arbejde ud fra. I stedet brugte de hjørnestenen i en bygning, som var lavet til at være en skala af dens form og dimensioner. Derfor var pyramidernes grundsten også endestenen. Under byggeriet henviste de løbende tilbage til hjørnestenen for at være sikre på, at de overholdt arkitektens plan. På samme måde er Jesus vores hjørnesten. Han er det, der bliver bygget. Dette er, hvad Paulus opsummerede som formålet med sit arbejde, og det er essensen af sand apostolisk og profetisk tjeneste, som vi læser i:
Kol. 1:28-29.
28 Ham forkynder/prædiker vi, påminder og formaner [irettesætter] lærer, underviser ethvert menneske med al visdom,
[hvori alt indsigt om Guds veje og formål er indbefattet] så at vi kan fremstille ethvert menneske [moden,
fuldstændig udviklet] perfekt, og fuldkomment i Kristus [den Salvede Ene].
Matt. 5:48. Joh. 1:7. 2 Kor. 11:2. Ef. 4:13.
29 For dette arbejder jeg også [ofte til det punkt af udmattelse], og kæmper og stræber med Han's kraft, magt og overmenneskelig energi, som Han i så høj grad virker inden i mig.
1 Kor. 15:10. Ef.3:7,20. Fil. 3.21, 4:13. 2 Tim. 4:7.
Paulus forsøgte ikke kun at få folk til at bekende Jesus som deres Frelser, selvom det bestemt er en vigtig begyndelse. Han forsøgte ikke kun at få dem til at forstå det kristne doktrin nøjagtigt, selvom det også er vigtigt. Dette handlede også om meget mere end blot at plante kirker, hvor end han gik. Alle disse var kun et middel til at nå målet – at få hver troende til at være i overensstemmelse med Kristi billede. Dette er det billede af Gud, som mange oprindeligt blev skabt til at bære. Dette begynder med forsoning med Gud gennem korsets forsoning. Efter forsoningen kommer fornyelsen af vores sind og en forvandling af vores liv med Han's veje.
Som nævnt tidligere, bedømmer Gud ikke tilstanden eller kvaliteten af Han's kirke ud fra, hvor gode møderne er søndag morgen, men efter hvor gode folk er mandag morgen. Hovedkaldet i vores liv er mere end blot at kende sandheden – det er at få denne sandhed til at blive vores liv.
Kirkens hovedformål er mere end blot at tjene til folket – det er at arbejde, indtil hver enkelt er formet efter Kristi billede. Det er grundlaget for apostolisk og profetisk tjeneste, og hvad de er kaldet til at formidle til alle tjenesterne i kirken. Dette er grundlaget for tjenesten – at virke for, at hver enkelt kan blive fuldendt i Kristus.
Hvordan måler vi vores tjeneste, når den bedømmes på dette grundlag? Kvaliteten af vores tjeneste er bestemt af kvaliteten af de mennesker, vi betjener i deres daglige liv. Hvordan har de det derhjemme? Hvordan er de, når de er på arbejde? Hvor tålmodige, kærlige og venlige er de, når de handler eller er i trafikken? Hvordan lever de i hemmelighed, når ingen andre er i nærheden for at se dem? Bliver de mere lig Kristus? Det burde være sådan, vi bedømmer vores eget liv. Er vi mere som Kristus i år end sidste år? Er den frugt af vores tjeneste i folkets liv, som vi betjener?
Kirkens historie ligner Israels historie i Skriften. Det er en kontinuerlig cyklus af vækkelse og udfrielse efterfulgt af apati, frafald, trældom og derefter vækkelsen og udfrielsen, så starter cyklussen forfra. Apatien blev normalt til frafald, når ritualer blev brugt til at erstatte de sandheder, som de repræsenterede, eller i mere moderne tid bruges projekter som en erstatning for Kristi liv i vores midte. Der er intet galt med ritualer, når de bruges rigtigt, eller med projekter, når de holdes på deres sted af efterfølgende betydning. Vi kan muligvis pege på ethvert større problem, kirken har haft i historien, og muligvis i vores eget individuelle liv, som værende resultatet af at blive distraheret fra vores primære formål – at være i overensstemmelse med Kristi billede og vores tjenestes formål – at hjælpe andre at blive formet efter Han's billede. Er det ikke på tide, at vi bryder denne cyklus?
Ugens Ord 17
OP