Indhold

Ugen's Ord 2002
14 Enhed.
af Rick Joyner

I denne uge fortsætter vi vores undersøgelse af vores hensigt med Kristus med den afgørende udtalelse i:

Ef. 2:15-16.
15. Ved Han's kød ophævede/afskaffede Han nemlig loven med dens bud og forskrifter, for i Ham [Kristus]
de to [jøderne og hedningerne] til ét nyt menneske og skabe fred ved Han's legemlige lidelse og død.
2 Kor. 5:17. Kol. 2:14. SKABE Ef. 3:9.
16. for at Han kunne forlige både [jøderne og hedningerne],
forenet i ét legeme, [kirken] med Gud ved korset, da Han ved dette dræbte fjendskabet.
1 Kor. 12:13. 2 Kor. 5:18. Kol. 1:20,22. FORLIGELSE Kol. 1:20,22.

Jøderne og hedningerne er de "to", som Paulus taler om at gøre til "et nyt menneske." Et af de kritiske spørgsmål i vor tid er at forstå, hvordan dette kommer til at ske.

Mange begynder at forstå, at den moderne kirkes grundlag er mere baseret i Rom end i Jerusalem. For mange er dette bestemt ikke en dårlig ting, men det er ikke meningen. Der er en grund til, at Herren valgte det jødiske folk til at bringe frem Kristus. Der er også en grund til, at Han lagde grunden til Han's kirke i Jerusalem, og hvorfor alle Bibelens forfattere var jøder. At forstå Han's grunde til dette vil være afgørende for at komme ind i Guds fulde hensigt inden udgangen af denne tidsalder. Alligevel er der en grøft på begge sider af livets vej, og meget få har været i stand til at finde livets vej i dette spørgsmål uden at falde ind på begge sider af det.

Når mange begynder at forstå vigtigheden af at forstå de jødiske rødder, svinger de for langt tilbage og forsøger at vende tilbage til "Loven, som er indeholdt i bestemmelser" som grundlag for deres standpunkt over for Gud. Som disse vers i Efeserbrevet erklærer, afskaffede Jesus dette med Han's eget kød. Han afskaffede det som en kilde til retfærdighed ved at blive vores retfærdighed på korset. Vi søger derfor ikke længere at holde loven for retfærdighed, men vi omfavner korset og søger at blive i Herren, som er vores retfærdighed. For virkelig at forstå de sande jødiske rødder er vi faktisk nødt til at gå tilbage før loven, som blev tilføjet på grund af overtrædelser. Som vi er alvorligt advaret i:

Gal. 5:4-9.
4 I er blevet adskilt fra Kristus, når I vil retfærdiggøres [dvs. erklæret fri for syndens skyld og dens straf, og stå ret med Gud] ved loven,
I er faldet ud af nåden [for du har mistet din forståelse af Guds ufortjente favor/gunst og velsignelse].
Gal. 2:21. 2 Pet. 3:17. GUD'S LOV Gal. 5:13. NÅDE Ef.1:6-7.
5 For vi [ stoler ikke på loven, men] gennem Åndens hjælp [styrke og magt], ud af tro den retfærdighed, som er vort håb.
HÅB Ef. 1:18. HELLIGE ÅND Gal. 5:16-18.
6 For [hvis vi er] i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men kun tro aktiveret og er virksom i kærlighed.
Gal. 6:15. 1 Kor. 7:19. Kol. 3:11.
7 I var begyndt godt på løbet. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden?
SANDHED Ef. 1:13.
8 Den overtalelse kom ikke fra Ham, som kaldte jer.
9 Lidt surdej [en lille hældning til fejl, eller nogle få falske lærere ] gennemsyrer hele dejen
[det perverterer begrebet tro og vildleder kirken].
1 Kor. 5:6.

Som vi er advaret om, hvis vi vender os til selve loven, er vi i fare for at blive "adskilt fra Kristus". Jeg har set mange, der begyndte at forstå behovet for at genvinde kirkens jødiske rødder, have en tendens til at omfavne selve den surdej, som Jesus advarede om, da han sagde i Matt. 16:6. "...Pas på og vogt dig for farisæernes surdej og sadducæernes." Denne surdej er grunden til, at vi også får at vide, at loven er "dødens tjeneste" og "fordømmelsens tjeneste" (2 Kori. 3:7,9). Men som den samme forfatter, Paulus, også hævdede i Rom. 3:31, "Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæster loven."

Jesus kom heller ikke for at afskaffe loven som standarden for Guds retfærdighed. Han kom for at opfylde den, så Han kunne blive vores retfærdighed. Som Paulus også forklarede romerne, uden loven ville der ikke have været nogen overtrædelse, fordi der ikke ville have været nogen forståelse af Guds standarder for retfærdighed. På denne måde var loven vores skolelærer, som førte os til Kristus. Det førte os til Ham på grund af én vished, som enhver sand søgende af Gud vil komme til at indse - vi kan ikke holde loven af vores egen styrke, som kaster os fuldstændigt på korsets forsoning for vores tilgivelse og forsoning med Gud, hvilket er forklaret i:

Rom. 7:7-13.
7 Hvad skal vi da sige? er loven synd? Nej, langtfra! Gud forbyde det? Men jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven; for jeg havde jo ikke vidst af begær, om ikke loven havde sagt: Du må ikke begære.
SYND Rom. 8:2-3. GUD'S LOV Rom. 7:12. Rom. 3:20, 4:15. 2 Mos. 20:17-18. SYND Rom. 8:2-3. GUD'S LOV Rom. 7:12
8 Men da synden fik en anledning ved budet, vakte den alskens begær/lyst i mig. For uden lov er synden død.
Rom. 4:15, 5:20. Gal. 3:19.
9 Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde,
10 og budet, som var bestemt til liv, fandt jeg at være til død;
3 Mos. 18:5. Ezek. 20.11,13.
11 for da synden fik en anledning ved budet, bedrog den mig og dræbte mig.
1 Mos. 3:13. 1 kor. 15:56. 2 Kor. 11:3. Jak. 1:15.
12 Derfor er loven hellig, og budet hellig og retfærdigt og god.
GUD'S LOV Rom. 7:14. HELLIG Rom. 12:1. 1 Tim. 1:8. GUD'S LOV Rom. 7:14. HELLIG Rom. 12:1.
13 Var da det som var godt, gjort til død for mig? Nej, langtfra! Gud forbyde det. Men synden, at den skulle blive åbenbar som synd (da den virkede død i mig som er godt, at synden ved hjælp af budet måtte blive grænseløse syndig.

Et alvorligt problem, som vi har i kirken, er mangel på korrekt brug af loven, som er at afsløre synd. Dette er ofte det tragiske resultat af, at evangeliet er blevet ændret fra, at Jesus er kommet for at udfri os fra synd til Ham, der kommer for at udfri os fra problemer. Vi vil ikke kaste os selv på korset for at få tilgivelse for vores synd, og som det eneste grundlag for vores forsoning med Gud, hvis vi ikke indser, at vi er overtrædere, der har brug for tilgivelse og forsoning. Men selvom loven er givet for at afsløre synd, er det en dødbringende fælde at omfavne den som midlet mod synd i stedet for korset.

Så loven er god, hvis den bruges som den var tiltænkt, og den er et ultimativt bedrag og en "dødens tjener," hvis den bruges forkert. Nogle bruger den rigtigt og tvinges af det til at gå til korset for at forsone sig med Gud, men så vende tilbage til loven for at prøve at holde dens forordning som grundlag for at fortsætte i Guds godkendelse, hvilket er præcis den fælde, som Paulus skrev om i Galaterbrevet og advarede om. Dette er det oprindelige kætteri, som det første århundredes apostle måtte bekæmpe, og et, der rejser sig igen i endetiden. I sidste ende er dette valget mellem Træet til Kundskab om godt og ondt versus Livets Træ.

Som vi læser i vores skrifter for denne uge fra Efeserbrevet, er det kun korset, der kan ophæve fjendskabet mellem jøde og hedning og bringe de to sammen til én ny menneske, som det vil ske inden enden. Dette vil frembringe et træ med jødiske rødder og ikke-jødiske grene, som begge har brug for hinanden for at overleve og bære frugt. Jødiske troende på Messias vil aldrig blive fuldendt uden ikke-jødiske troende, og omvendt. Før enden kommer, vil dette ske, men på nuværende tidspunkt er ingen af siderne kravlet ud af deres grøft for at blive forenet på vejen, der er mellem dem, Livets Vej.

Ugens Ord 15
OP