Indhold

Ugen's Ord 2002
13 Aflæg Det Gamle.
af Rick Joyner

I denne uge fortsætter vi med at studere vores hensigt i Kristus i:

Ef. 2:11-13.
11 Derfor husk på, at førhen var jeg, som var født som hedning i kødet og som blev kaldt uomskårne af dem,
som har navn efter den omskærelse’, gjort med hænder og udføres på
Ef. 5:8. 1 Kor. 12:2.
12 Husk på, at jeg på den tid var uden Kristus, var udlænding, udelukket fra borgerret i Israel
og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden.
Ef. 4:18. Rom. 9:4. 1 Tess. 4:13. PAGT Hebr. 7:22. HÅB. Ef. 4:4. ÅNDELIG DØD (Ef. 2:12,17),4:18-19. GUD'S LØFTE Ef. 3:6.
13 Nu derimod, (da jeg er) i Kristus Jesus, jeg, som engang var langt borte, jeg er nu kommet nær på grund af Kristi.

Hvorfor ville Herren gøre omskæring til et tegn på sin pagt med mennesket? Kødet er ofte en metafor for den kødelige natur i Skriften, og dette skulle være et tegn på, at for at vi kunne slutte os til Herren i pagten, skulle den kødelige natur skæres væk.

Omskæring blev indstiftet i begyndelsen, da Herren første gang kaldte Abraham, og det fortsætter med at være sandt for alle, som ville være forbundet med Ham i dag. Frelse er meget mere end blot at få vores synder tilgivet. Korsets frelse sørger også for fjernelse af vores syndige natur, "syndens legeme." Det er en vildfarelse og en tragisk perversion af evangeliet, der fremmer en let tilgivelse uden den tilsvarende tilsidesættelse af den syndige natur. Som vi læser gentagne gange gennem Det Nye Testamente, og ser tydeligt fastslået i Det Gamle Testamente, er de, der virkelig har omfavnet korsets forsoning, også blevet født på ny og forandret af det.

Lad os nu overveje noget om omskærelsen og kødets legeme. For det første blev hele lemmet ikke afskåret! Kun det overdrevne kød fjernes, hvilket repræsenterer den syndige natur. Hele vores natur er ikke syndig. Herren skabte os med kød og blod med visse behov og ønsker, som Han har til hensigt, at vi skal opfylde med glæde og tak.

Da jeg boede i Charlotte, forsøgte jeg at deltage i et ugentligt fællesskab af præster og ledere. Jeg nød virkelig dette fællesskab, fordi det så ud til, at der ville ske noget interessant hver uge. Engang bad en pensioneret anglikansk biskop, som må have været tæt på firs, om bøn for synd i sit liv. Da han blev spurgt, hvad det var, svarede han skamfuldt: "lyst". Så tilføjede han fåragtigt... "lyst til min kone." Jeg var der ikke, da dette skete, men jeg fik at vide, at hele forsamlingen svarede i kor: "Nej, vi behøver ikke at bede for dig. Du skal bede for os!"

Sex er kun syndigt, når det går uden for de grænser, som det er skabt til. Det er en særlig gave fra Gud, som skal nydes og bruges til at knytte to mennesker sammen i ægteskabets pagtsforhold, som er beregnet til at være vidunderligt og spændende. Men det blev skabt til at være det mest vidunderlige, når det bruges til at give glæde, ikke bare for at få det. Derfor reducerer egoisme i sex dets tilfredsstillende potentiale for begge og vil i sidste ende føre til perversion. Selviskhed gør dette mod alle de gode gaver og egenskaber, som Gud har givet mennesket, og gør dem til synd.

Hele formålet med forløsningen er at genvinde det tabte ved syndefaldet, hvoraf først og fremmest var menneskets intime forhold til Gud. Først når det er genoprettet, kan det tilsigtede forhold mellem mennesker genoprettes til det, det var tiltænkt. I alle forhold vil egoisme fordærve, forføre og perverte. Derfor skal vi helbredes for syndens sår, der forårsager egoisme såsom afvisning, misbrug osv. Men måden Herren gør dette på, er ikke ved en lang proces med introspektion og grave rundt i vores sjæle for at finde dem – Han skærer problemerne væk ved at lade os starte forfra som genfødte nye skabninger. Målet med at få vores sind fornyet er, at vi kan omfavne den nye skabelse, som vi nu er, ikke forsøge at reparere det gamle menneske som er død.

Herren begyndte den lange proces for genoprettelse ved at kalde Abraham og hans efterkommere. Gennem dem indledte Han en proces vedd påny at drage dem til Ham, og som ville sætte dem i stand til at fralægge sig den natur, der var syndig. Dette blev gjort i en trin-for-trin proces, der ville føre dem til en fuld forståelse af Kristus, når Han kom. Der er en fremadskridende åbenbaring af Kristus, som sætter os i stand til at nærme os Gud, samtidig med at vi fjerner den syndige natur og også fornyer vores sind. At forstå og forfølge dette er en grund til dette studie.

Men det formål, hvortil Herren kaldte Abraham og hans efterkommere, var meget mere end blot at genvinde et forhold til Herren selv, de blev kaldet til at være mæglere for resten af menneskeheden. Vi ser dette i sådanne skrifter i:

Es. 56:6-8.
6 Og de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene Ham og elske Han's navn, for at være Han's tjenere, alle, som helligholder sabbatten og holder fast ved min pagt,
7 vil jeg bringe til mit hellige bjerg og glæde i mit bedehus; deres brændofre og deres slagtofre bliver til behag på mit alter; thi mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk.
8 Det lyder fra den Herre Herren: Når jeg samler Israels bortstødte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede flok.

Her ser vi, at Han's hus altid var beregnet til at være et "bedehus for alle folkene." Dette er selvfølgelig også vores kald. Kirken er "templet, der ikke er lavet med hænder." Efterhånden som vores forhold til Herren genoprettes, bliver vi også et kongerige af præster, hvorved resten af menneskeheden føres tilbage til dets oprindelige formål – at vandre med Gud.

Ugens Ord 14
OP