Indhold

Ugen's Ord 2001
36 Gaver og Herlighed
af Rick Joyner.

Jeg har haft det privilegium at have rejst vidt omkring gennem Kristi legeme, og har været udsat for næsten hver art af den kristne forsamlinger. I øjeblikket er mange af de grupper i konflikt med hinanden, og nogle syntes allerede at drive ind i alvorlige bedrag; illusioner; vildfarelser; forblindelse; selvbedrag; vrangforestilling, men selv i deres nuværende situation undres jeg over kirken skinnende lys; åndlighed; åndfuldhed. Hun er, uden nogen spørgsmål, den største af Gud’s skabelse. Selv nu, er hendes sande storhed først nu ved at blive realiseret. Hvad kan være mere vidunderlig, eller mere ærefuldt , end at få lov til at være med til at forberede hende til at blive det vidne af Gud’s ufattelige visdom som hun er kaldt til at være i den tid som kommer?

Fra at være begyndt som den mest religiøse og sociale magt verden nogensinde har kendt, er kirken faldt ind i en ekstrem fattigdom selv da den rejste sit til at være den mest kraftfulde politiske magt i verden for en tidsperiode. Rettelser, reformer, og modenhed har forsat gennem århundrede. Kirken har bevist, alt i alt, at være en vinsæk der kan udvide sig til at modtage i stadig større udstrækning ren ny vin.

Selvfølgelig er der stadig en lang vej at gå før kirken opnår hendes profeterede modenhed af ikke at have pletter og rynker, at være kendt for sin kærlighed, og blive klædt i Gud’s herlighed.

Dem uden et historisk perspektiv må have en hård tid med at se noget fremgang mod denne slutning, men uden diskussion der er gjort fremgang. Meget af det gamle er også for tiden erfaringsmæssig fornyelse, og der er store nye bevægelser der konstant øser ny overførelse af liv ind i den universelle kirke. Det er sandelig en vidunderlig tid at leve i og tjene i troens husholdning.

Fra et historisk perspektiv er det også tydelig at Herren bruger Han’s kirke selv i den værste kondition at tale til enhver tidsalder. Herren har aldrig krævet nogen til at være perfekt førend Han bruger dem, og Han har aldrig krævet at Han’s kirke skulle være perfekt førend Han brugte hende. Vi kommer ikke i overensstemmelse ved at komme tæt på Gud, eller at blive brugt ved Ham, men vi kommer i perfekt overensstemmelse når vi er i forbindelse med Ham og bliver brugt af Ham. Faktisk, som Han demonstrerede det med Peter på Pinsedagen, det synes at Han har behag i at bruge os på en mægtig måde efter en stor svigten. Ligesom kærlige forælder med et barn, er Han altid hurtig til at rejse os op når vi er faldet, og indgiver os mod til at fortsætte videre frem.

Det er helt åbenbart at Herren sendte sine disciple for at prædike om riget, helbrede de syge, og kaste dæmoner ud førend Han endda lærte dem at bede! Jeg siger ikke at det altid skal være sådan , men jeg tror at vi har brug for seriøst at undersøge mange af vore meget grundlæggende kristne opfattelser om modenhed. Jeg har observeret i flere år at dem som gøre fordring på at have de dybeste åbenbaringer af Gud og Han’s veje syntes at være dem der bliver mindst brugt af Ham. Apostlen Paulus advarede om ” kundskab gør en opblæst,” og det ser ud til at mange som søger dybere kundskab falder i den stolthed som diskvalificerer dem fra at blive brugbar for Mesteren. Imidlertid, før vi helt afskriver dem som er stor i kundskab lad os overveje at Paulus selv var en undtagelse af den regel, selv han måtte blive gjort blind i det naturlige førend han kunne se i Ånden.
Jesus sige i:

Matt. 22:29.
29. Men Jesus svarede og sagde til dem: »I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft.
SKRIFTEN Matt. 25:54-56.

Det syntes stadig at være sandt. Dem som er tilbøjelig til at kende skrifterne farer vild fordi de ikke kender kraften, og dem som kender kraften farer vild fordi de ikke kender skrifterne. Vi vil blive ved med at fare vild indtil vi kender begge.

Jeg spurgte engang en af lederne i det mest succesfulde forsikringsselskab om hvor meget træning deres agenter behøvede for at sælge deres produkter. Jeg blev overrasket da han svarede, "over-uddannelse" var den største fare for agenternes succes. Personligt forstod han det ikke selv hvorfor, men de havde meget solide data oplysninger som viste hvem som var villig til at ligge på maven for at lære en masse før de fik startet var uvægerlig den mindste succesfulde. Han sagde at dem du ikke kunne holde tilbage for at sidde i et klasseværelse ret lang tid af gangen var altid de bedste. Han klagede over at de faktisk havde et sådan et godt produkt som de ønskede dem at de skulle kende og forstå, men han sagde at det simpelthen var fakta at entusiasme solgte ti gange mere end den som var solgt ved kundskab.

Det er et interessant faktum at troende som leder andre til Herren vil lede mere end 90% af dem til tro gennem de første to år efter de selv er blevet født på ny. Meget få kristne leder andre til Herren efter de har være troende mere end to år. Det skulle have været det stik modsatte. Når vi modnes og vokser i kundskab om Herren’s veje, når vi vandre mere og mere i lyset, skulle vi lede flere og flere ud af mørket. Hvorfor gør kundskab, eller endda kristen modenhed, det stik modsatte, det syntes som om at have en meget negativ effekt??

Det første er åbenbart det Paulus advarede om, at kundskab kan lede til stolthed. Det er sjældent at møde nogle som er hengivne til dybere og dybere kundskab som ikke har tilsvarende stolthed og forblindelse. Det er også sjældent at møde nogen som har en stor kundskab som også har det sande indhold af kundskab i deres liv. Jeg har mødt mange ” tilkendegivet sønner af Gud som er som små børn som har iklædt sig supermands kostume og startet med at tro at de var supermand. Mange synes at tro at kundskab er noget om et eller andet og at det er det samme som at have det, men det er det ikke.

Da jeg var flyve instruktør var de mest svære og farlige elever dem som havde studeret og trænet efter manualer så meget at de troede at nu kunne de flyve og at de viste alt om at flyve. Læse manualen og flyve en flyvemaskine er to hel forskellige sager. Jeg vil hellere prøve at lære nogen som tror at de er en stor pilot fordi de har været på Fridags kroen end dem som er overhengivne til kundskaben uden erfaring.

Alligevel, er det så sandt når Herren beklager sig i:

Hosea 4:6.
”Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab. Da du har vraget kundskab, derfor vrager Jeg dig som præst;………”
1 Sam. 15:26. Amos 2:4. GUDS LOV Amos 2:4.

Som vi har fået at vide nogle gange, der er en grøft på begge siderne af livet’s vej, det synes at kun få er i stand til at stå i midten af livets vej som er midt i mellem grøfterne.

Min begyndelse for ordet for denne uge er at søge at ved trin for trin at klatre op ad bjerget mod vores åndelig liv i Kristus. Du har måske bemærket at over de sidste uger synes som om vi har nået et plateau hvor vi bare bliver fornyet. Det er fordi vores mål er ikke blot at kende hvordan vi klatrer op ad bjerget, men vores mål er at bestige det. Vi ønsker også at bestige det uden at falde ud over kanten fordi stolthed gør os uforsigtige. Vi må stige højere, dybere, længere frem, men vi må blive gører af ordet og ikke kun hører.

Jeg elsker at have fællesskab med dem som elsker kundskab, som altid søger mere åbenbaring af Herren og Han’s veje. Jeg elsker også fællesskab med dem hvis tro er effektiv, og som vandrer som Herren vandrede, helbreder de syge, kaster ud dæmonerne, og skinner lys i mørket for at sætte de fangne fri af fangenskabet. Sådan skulle alle være, men sådan er det ikke for øjeblikket, men sjældent. Det må forandres indeni os hvis vi skal nå toppen. Vi må kende skriften og Guds kraft, fordi jo højere vi kommer op desto farligere vil det blive. Imidlertid, ikke at vokse spor og falde ind i lunkenhed er den største fare af alle. Disse sidste uger her er kun et ophold for at efterse vores udrustning, og vores hjerte, før vi går højere op.

En af de store opmuntringer jeg har haft er folket som deltager i vore konferencer. Som vi bliver formanet i:

Ordsp. 27:23.
Mærk dig, hvorledes dit småkvæg ser ud, hav omhu for dine hjorde;
Ordsp. 12:10. Job 10:11.

Jeg prøver altid at undersøge hvilken slags mennesker som deltager i vor konferencer. Uundgåeligt udtaler vores gæstetaler sig med overordentlig modenhed, ungdommelighed, visdom, og ydmyghed som disse tilhører synes at mangle, fordi de repræsenterer mange forskellige kategorier og muligvis 30 eller flere nationer, de er en god samling af Kristi legeme. Jeg undres over når jeg iagttager nogle af de mest modne troende, mange af dem som har været i Kristus i mange år, ydmyg nok til at blive undervist af vore unge profetiske folk. Denne kombination af modenhed, visdom, og ydmyghed er formlen for en åndelig mængde der skal til for at forløse en åndelig kerne eksplosion af uden fortilfælde, uhørt, enestående, eksempelløs kraft.

Personlig tror jeg at lige nu at kirken nu, sandsynligvis er det største legeme af troende der nogensinde har eksisteret. Jeg tror også at vi har, som en gruppe, sandsynlig de største hyrder og ledere nogensinde. Hvis vi kan fortsætte med at modnes, gå højere og højere, samtidig med at blive overensstemmende mere og mere ydmyge og lærenemme, er der ingen grænser for at vi kan nu opnå i vores generation. Hvad har vi at gøre, kan vi gøre noget bedre? Lad os stræbe efter det!!!!

Ugens Ord 37
OP