Fundamentets Menu
Dag 3: Den Eneste Klippe
Lægge Et Fundament
Derek Prince

I går sluttede vi af med den iagttagelse, at det ikke er apostlen Peter, der er fundamentet for den kristne kirke, men Jesus. Vi så også, at han er fundamentet for kristendommen. Dette spørgsmål er så utroligt vigtigt, at jeg ønsker at granske Jesu udtalelse omhyggeligt for at forstå dens sande betydning.

I det oprindelige græsk i Det Nye Testamente er der i Kristi svar til Peter et bevidst spil med ord. På græsk er navnet "Peter" Petros; ordet for "klippe" er petra. Ved at spille på denne lighed i lyd siger Jesus:

"Du er Peter [Petros], og på denne klippe [petra] vil jeg bygge min kirke." (Matt. 16:18).

Selvom der er en lighed i lyden mellem disse to ord, er deres betydning helt anderledes. Petros betyder en lille sten eller en sten. Petra betyder en stor sten. Tanken om at bygge kirken på en sten ville åbenbart være latterlig og kunne derfor ikke være Kristi egentlige mening.

Jesus bruger dette ordspil til at bringe den sandhed frem, som han søger at give. Han identificerer ikke Peter med klippen; tværtimod sammenligner han Peter med klippen. Han peger på, hvor lille og ubetydelig den lille sten, Peter er i forhold til den store klippe, hvorpå kirken skal bygges.

Både sund fornuft og Skriften bekræfter dette faktum. Hvis Kristi Kirke virkelig var grundlagt på apostlen Peter, ville det helt sikkert være det mest usikre og ustabile bygningsværk i verden. Senere, i det samme kapitel af Mattæus evangeliet, læser vi, at Jesus begyndte at advare sine disciple om hans forestående forkastelse og korsfæstelse. Beretningen fortsætter derefter:

"Så tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham og sagde:
'Det være langt fra dig, Herre! dette skal ikke ske dig!'

Men han vendte sig om og sagde til Peter: Vig bag mig, satan! Du er en forargelse for mig,
for du tænker ikke på det, der hører Gud til, men på det, der hører mennesker til.” (Matt. 16:22-23).

Her anklager Kristus direkte Peter for at være påvirket af menneskers meninger og endda af satans tilskyndelser. Hvordan kunne sådan en mand være fundaamentet for hele den kristne kirke?

Senere i evangelierne læser vi, at i stedet for at bekende Kristus foran en tjenestepige, fornægtede Peter offentligt sin Herre tre gange.

Selv efter opstandelsen og pinsedagen fortæller Paulus os, at Peter var påvirket af frygt for sine landsmænd, til at gå på kompromis på et tidspunkt med hensyn til evangeliets sandhed (se Gal 2:11-14).

Uden tvivl, Peter var ingen klippe. Han var elskelig, impulsiv, en født leder - men et menneske ligesom alle, med alle menneskehedens iboende svagheder. Den eneste klippe, som den kristen tro kan baseres på, er Kristus selv.

Bøn
Herre Jesus, tak for, at du i mit liv ønsker at være det eneste fundament, som jeg bygger mit liv på. Hvis jeg bygger hele mit liv på dig som min klippe, så vil jeg stå fast i enhver storm, som jeg kan møde på min vej. Jeg priser dig for det, Jesus! Amen.


Dag 4: Intet Andet Navn
OP