Fundamentets Menu
Dag 262: Paulus Og Barnabas Sendt Ud
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
I går argumenterede jeg for, at profeten Joels bog viser, hvor vigtigt det er, at ledere i en menighed går forrest i fælles bøn og faste.
Det er klart, at lederne af kirken i Antiokia forstod dette, for "de tjente Herren og fastede" (Ap.g. 13:2).
Resultatet af deres venten på Gud med faste var vejledning fra Helligånden.
"Helligånden sagde: 'Nu udskil Barnabas og Saulus til mig til den gerning, som jeg har kaldt dem til." (Ap.g. 13:2)
En belønning, som de modtog, var, at Helligånden talte direkte til dem og på denne måde åbenbarede for dem Guds sind og hensigt med at udvide hans gerning gennem dem. Udtrykket "Helligånden sagde" indikerer, at ordene efter, "udskil mig Barnabas og Saulus..., er de faktiske ord, som Helligånden siger.
I lyset af anden undervisning i Det Nye Testamente om virkningen af Helligåndens gaver er det rimeligt og skriftmæssigt at antage, at Helligånden talte ved denne lejlighed gennem et menneskeligt redskab, enten ved profetiens gave eller ved gaverne af tungetale og tolkning.
Det er vigtigt at lægge mærke til de præcise ord, som Helligånden bruger:
"Udskil mig Barnabas og Saulus til den gerning, som jeg har kaldt dem til." (Ap.g. 13:2)
Udsagnsordet "jeg har kaldt" er i perfekt tid. Dette indikerer, at Gud allerede havde talt privat og individuelt til Paulus og Barnabas om det arbejde, han ønskede, at de skulle udføre, før han offentligt talte til dem og deres gerning til alle kirkens ledere.
Således var de ord, som Helligånden talte offentligt til gruppen af ledere, både en åbenbaring og en bekræftelse på det kald, som Paulus og Barnabas allerede havde modtaget privat fra Gud. Da Paulus og Barnabas begge blev nævnt ved navn i Helligåndens offentlige tale, er det tydeligt, at denne udtalelse ikke blev givet til hver af dem, men gennem én af de tilstedeværende mænd.
Hvordan reagerede disse mænd på denne overnaturlige åbenbaring af Guds vilje?
"Da havde de fastet og bedt og lagt hænderne på dem, og de sendte dem bort." (Ap.g. 13:3)
Læg mærke til, at de ikke straks sendte Paulus og Barnabas af sted på deres af Gud udpegede mission. Først afsatte de yderligere tid til faste og bøn. Det var anden gang, de havde fastet og bedt sammen. Gennem deres første periode med bøn og faste modtog de den overnaturlige åbenbaring af Guds plan. I deres anden periode med bøn og faste er det rimeligt at antage, at de forenede sig for på Paulus og Barnabas vegne at gøre krav på den guddommelige nåde og kraft, som de ville have brug for for at gennemføre Guds plan.
Derefter blev udsendelsen af Paulus og Barnabas fra menigheden i Antiokia fuldbyrdet ved endnu en bestemmelse. De andre ledere af menigheden lagde deres hænder på Paulus og Barnabas og sendte dem ud.
Bøn
Himmelske Fader, jeg læser om den disciplin, som de første kristne udviste for at forstå din stemme og derved udføre din vilje, det længes jeg også efter for mit eget liv og for din kirke som helhed. Hjælp os, Herre, med at søge din vilje og forstå din Ånds vejledning, i Jesu Navn. Amen.
Dag 263: Anerkendelse At Gud Sender Nogen Ud Til En Bestemt Opgave
OP