18

Dag 18: Evig Og Autoritativ
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Sandsynligvis havde ingen karakter i Det Gamle Testamente en klarere forståelse af sandheden og autoriteten end salmisten David i Guds ord. David skriver:

"For evigt, Herre, er dit ord fast i himlen." (Sl. 119:89)

Her understreger David, at Bibelen ikke er et produkt af tid, men af evigheden. Den indeholder Guds evige tankegang og råd, dannet før tidens begyndelse eller verdens grundlæggelse. Ud af evigheden er det blevet forudsagt gennem menneskelige kanaler ind i denne verden af tid, men når tiden og verden forgår, vil Guds tankegang og råd åbenbaret gennem Skriften stadig stå uberørt og uforandret. Den samme tanke udtrykkes af Kristus selv.

"Himmel og jord vil forgå, men mine ord vil på ingen måde forgå." (Matt. 24:35)

Igen siger David:

"Hele dit ord er sandhed, og hver eneste af dine retfærdige domme består for evigt." (Sl. 119:160)

I det sidste århundrede eller to er vedvarende kritik og angreb blevet rettet mod Bibelen, både det gamle og det nye testamente. Langt den største del af dette angreb har dog altid været fokuseret på 1 Mosebog og de næste fire bøger, der følger efter den. Disse første fem bøger i Bibelen, kendt som Pentateuken eller Toraen, tilskrives Moses' forfatterskab.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at næsten tre tusinde år før disse angreb mod Pentateuken blev tænkt i menneskers sind, havde David allerede givet Helligåndens vidnesbyrd om troen hos Guds troende folk gennem alle tidsaldre.

"Hele dit ord er sandhed." (Sl. 119:160)

Med andre ord, Bibelen er sand fra 1. Mosebog 1:1 og frem til det allersidste vers i Johannes Åbenbaring.

Kristus og hans apostle, som alle troende jøder på deres tid, accepterede den absolutte sandhed og autoritet i alle de Gamle Testamentes skrifter, inklusive de fem bøger i Pentateuken.

I beretningen om Kristi fristelse af djævlen i ørkenen, læser vi, at Kristus besvarede hver eneste fristelse af djævlen ved direkte citat fra de Gamle Testamentes skrifter (se Matt. 4:1-10). Tre gange begyndte han sit svar med sætningen "Der står skrevet..." Hver gang citerede han direkte fra Pentateuken, 5 Mosebog. Det er en bemærkelsesværdig kendsgerning, at ikke kun Kristus, men også djævlen, accepterede denne bogs absolutte autoritet.

I Bjergprædikenen sagde Kristus:

"Tro ikke, at jeg er kommet for at ødelægge loven eller profeterne. [Denne sætning 'loven eller profeterne' blev generelt brugt til at betegne de Gamle Testamentes skrifter som en helhed.] Jeg kom ikke for at ødelægge, men for at opfylde. For sandelig, siger jeg jer, før himmel og jord forgår, vil ikke "jot" det mindste bogstav eller tøddel forgå fra loven, før alt er opfyldt.” (Matt. 5:17-18)

Ordet jot er den engelske form for navnet på det mindste bogstav i det hebraiske alfabet, omtrent svarende i størrelse og form til et omvendt komma i moderne engelsk skrift. Ordet tøddel angiver en lille krølle eller et horn, mindre i størrelse end et komma, tilføjet i hjørnet af visse bogstaver i det hebraiske alfabet for at skelne dem fra andre bogstaver, der ligner meget i form.

Det, Kristus siger, er således, at den originale tekst i de Hebraiske Skrifter er så nøjagtig og autoritativ, at ikke engang en del af skriften, der er mindre i størrelse end et komma, kan ændres eller fjernes. Det er næppe muligt at forestille sig, hvordan Kristus kunne have brugt nogen form for tale, som mere grundigt ville have bekræftet den absolutte nøjagtighed og autoritet i de Gamle Testamente skrifter.

Bøn
Herre, dit ord og retfærdige foranstaltninger er for evigt. Tak Herre Jesus for at komme for at opfylde loven og profeterne. Hjælp mig til at forstå mere og mere, hvad du har gjort for mig. Og i denne tid med megen kritik af Skrift, være et levende vidne om kraften i Dit evige Ord. Amen.

Dag 19: Det Gamle Testamentes Autoritet i Kristi Liv
OP