19

Dag 19: Det Gamle Testamentes Autoritet I Kristi Liv
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går læste vi Jesu udtalelse om, at ikke det mindste tegn i Loven eller Profeterne måtte udelades. Med det understregede han Det Gamle Testamentes autoritet.

Konsekvent gennem hele sin jordiske undervisningstjeneste bevarede han den samme holdning til de Gamle Testamentes skrifter. For eksempel læser vi, at da farisæerne rejste et spørgsmål om ægteskab og skilsmisse, svarede Kristus ved at henvise dem til de indledende kapitler i 1 Mosebog (se Matt. 19:3-9). Han introducerede sit svar med spørgsmålet:

"Har du ikke læst, at han, som skabte dem i begyndelsen, 'gjorde dem til mand og kvinde'?" (v:4)

Udtrykket "i begyndelsen" udgjorde en direkte reference til 1 Mosebog, da dette er dens hebraiske titel.

Igen, da saddukæerne rejste et spørgsmål om opstandelsen fra de døde, besvarede Kristus dem ved at henvise til beretningen om Moses ved den brændende tornebusk i 2 Mosebog (se Matt. 22:31-32). Som med farisæerne svarede han i form af et spørgsmål:

"Har du ikke læst, hvad der blev talt til dig af Gud, idet han sagde: 'Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud'?" (Matt. 22:32)

Kristus citerer her fra 2 Mosebog 3:6. Men ved at citere disse ord nedskrevet af Moses næsten femten århundreder tidligere, sagde Kristus til saddukæerne på sin egen tid: "Har I ikke læst, hvad der blev talt til jer af Gud?" Læg mærke til denne sætning "talt til jer af Gud." Kristus betragtede ikke disse skrifter af Moses som blot et historisk dokument fra fortiden, men snarere som et levende, opdateret, autoritativt budskab direkte fra Gud til folket på hans egen tid. Gennemgangen af femten århundreder havde ikke frataget Moses' optegnelse dens vitalitet, dens nøjagtighed eller dens autoritet.

Ikke blot accepterede Kristus den absolutte nøjagtighed af de Gamle Testamentes skrifter i al sin undervisning, han anerkendte også deres absolutte autoritet og kontrol over hele sit eget jordiske liv. Fra hans fødsel til hans død og opstandelse var der ét højeste, kontrollerende princip, som blev udtrykt i sætningen "at det måtte blive opfyldt." Det, der skulle opfyldes, var i alle tilfælde et relevant skriftsted i Det Gamle Testamente. For eksempel optegner Bibelen specifikt, at hver af følgende hændelser i Jesu jordiske liv fandt sted som opfyldelse af Det Gamle Testamentes skrifter:

Hans fødsel af en jomfru; Hans fødsel i Betlehem; Hans flugt ind i Ægypten; hans bolig i Nazareth; Hans salvelse ved Helligånden; Hans tjeneste i Galilæa; Hans helbredelse af de syge; jødernes afvisning af hans lære og hans mirakler; Hans brug af lignelser; Hans forræderi af en ven; Hans blive forladt af sine disciple; Hans væren hadet uden årsag; At han blev fordømt sammen med kriminelle; Hans klæder blev delt og delt ved lodtrækning; Han blev tilbudt eddike for sin tørst; Hans krop bliver gennemboret uden at hans knogler er brækket; Hans begravelse i en rig mands grav; Hans opstandelse fra de døde på den tredje dag.

Hele Jesu jordiske liv blev styret i alle aspekter af de Gamle Testamentes skrifters absolutte autoritet. Når vi sætter denne kendsgerning side om side med hans egen ubestridelige accept af de Gamle Testamentes skrifter i al hans lære, står vi tilbage med kun én logisk konklusion: Hvis de Gamle Testamentes skrifter ikke er en absolut nøjagtig og autoritativ åbenbaring fra Gud, så er Jesus Kristus selv blev enten bedraget, eller også var han en bedrager.

Bøn
Tak himmelske Fader, at hele livets gang er beskrevet så imponerende og præcist i Det Gamle og Nye Testamente. Hjælp mig, Herre, til konstant at reflektere over sandheden af Dit herlige, levende Ord og til at kende din frigørende sandhed stadig dybere. Amen.

Dag 20: Det Nye Testamentes Autoritet
OP