Til Daglig Andagt
11 Aug: En Vej Til Frihed

Jeg Har Adgang Til Gud Gennem Helligånden
Af Derek Prince

Det er et vigtigt faktum, at Helligånden er en person. Ikke alene er Han en person, men Han er Herre, lige så meget som Gud Faderen er Herre og Gud Sønnen er Herre. Han er ligestillet med de to andre medlemmer af Guddommen. Det betyder, at vi skal have den samme holdning af ærbødighed over for Helligånden, som vi har til Faderen og Sønnen. I 2 Korinterbrev 3:17 kom Paulus med denne enkle udtalelse:

"Herren er Ånden; og hvor Herrens Ånd er, der er frihed."

I denne passage ser vi kontrasten mellem trældom til loven eller et retssystem og frihed. Der er kun én måde at få frihed på. Hvor Helligånden er, er der frihed.

Mange kristne har de mærkeligste ideer om frihed. De siger: "Hvis vi ikke danser på platformen kl. 18.45. søndag aften har vi ikke frihed.” Eller: "Hvis vi ikke alle klapper i hænderne, har vi ikke frihed." Nogle prædikanter tror, at hvis de ikke tramper på platformen og råber, har de ikke frihed.

Frihed følger ikke et bestemt program i kirken. Det går ikke gennem bestemte bevægelser, såsom at løfte dine hænder. Det kan være frihed, men det kan lige så nemt være trældom. Det afhænger af, om Helligånden tilskynder det, eller om du gør det ud fra en religiøs tradition. Religiøs tradition frembringer trældom; Helligånden frembringer frihed.

Bøn
Tak, Herre, for at jeg kan komme til dig. Jeg proklamerer, at hvor Helligånden er, er der frihed. Jeg har adgang til Gud gennem Helligånden. Amen.


Til 12 Aug: