Til Daglig Andagt
12 Aug: Adgang Ved Ånden

Jeg Har Adgang Til Gud Gennem Helligånden
Af Derek Prince

Vi har ikke mere adgang til Gud, end vi har ved Helligånden, fordi der er et princip i Guddommen. Den, der sendes som repræsentant, skal æres, hvis man skal have adgang til Guddommen. Så da Faderen sendte Sønnen, sagde han: "Fra nu af kommer ingen til mig uden gennem Sønnen. Du kan ikke omgå Min repræsentant og komme til Mig, fordi jeg i enhver situation og omstændighed opretholder den, jeg har sendt."

Da Jesus var færdig med sin opgave på jorden og var vendt tilbage til Faderen, sendte Faderen og Sønnen Helligånden. Det samme princip gælder igen. Vi har ingen adgang til Faderen og Sønnen undtagen ved Ånden. Vi kan ikke gå uden om Ånden og komme til Faderen eller til Sønnen.

"For gennem ham [Jesus Kristus] har vi både [jøder og ikke-jøder] adgang til Faderen ved én Ånd." (Efeserne 2:18)

Vi kan ikke udelade Helligånden og stadig have adgang. Mange kristne fokuserer på, at vi har adgang til Gud gennem hans søn, Jesus. Det er helt rigtigt, men det er ikke hele sandheden. Det er gennem Sønnen, ved Ånden, til Faderen. Ligeledes bor Faderen i os, når vi er i Sønnen, gennem hans Ånd. I hver retning, uanset om vi går til Gud, eller om Gud kommer til os, er Ånden en væsentlig del af ligningen. Vi har adgang i Sønnen gennem Ånden til Faderen. Faderen bor i os, når vi er i Sønnen gennem Ånden.

Hvis vi udelader Helligånden fra den ligning, har vi ingen adgang til Gud, og Gud har ingen adgang til os. Vi er totalt afhængige af Helligånden.

Bøn
Tak, Herre, for at jeg kan komme til dig. Jeg proklamerer, at jeg er fuldstændig afhængig af Helligånden for at få adgang til Sønnen og til Faderen. Jeg har adgang til Gud gennem Helligånden. Amen.


Til 13 Aug: