Fundamentets Menu
Dag 301 Hellige Med Et Opstandelses Legeme
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
I går læste vi om de Gamle Testamentes hellige opstået sammen med Jesus. To interessante spørgsmål melder sig naturligvis.
Det første spørgsmål er: omfattede disse opstandne hellige alle de retfærdige troende i Det Gamle Testamente? Blev alle de hellige i Det Gamle Testamente oprejst sammen med Jesus?
På dette spørgsmål synes svaret at være nej. Mattæus siger: "Mange af de helliges legemer ... blev oprejst." Denne sætning, "mange ... af de hellige," i normal brug ville indikere, at det ikke var alle de hellige, der opstod.
Denne konklusion understøttes af Peters ord på Pinsedagen.
"Mænd og brødre, lad mig tale frit til jer om patriarken David, at han er
både død og begravet, og hans grav er hos os den dag i dag." (Ap.g. 2:29)
Peter taler her halvtreds dage efter Kristi opstandelse. Alligevel tyder hans ord på, at Davids lig stadig var i hans grav på det tidspunkt. Dette tyder på, at David, en af de største af de hellige i Det Gamle Testamente, endnu ikke var genopstået på det tidspunkt, hvor Peter talte på Pinsedagen. Derfor var denne opstandelse af Gamle Testamentes hellige den første Påske Søndag morgen en opstandelse af nogle, men ikke af alle.
Det andet interessante spørgsmål vedrørende disse opstandne hellige fra Det Gamle Testamente er: Hvad blev der af dem efter deres opstandelse?
Af den givne beretning ser det ud til, at disse gammeltestamentlige hellige i egentlig forstand var "genopstandne" - det vil sige, de blev oprejst én gang for alle ud af dødens og gravens herredømme for aldrig at vende tilbage igen under det herredømme. I denne henseende er der en fuldstændig forskel mellem disse hellige og de mennesker, som Jesus oprejste fra de døde under sin jordiske tjeneste.
De, som Kristus oprejste fra de døde, blev kaldt tilbage fra døden til den samme slags naturlige, jordiske liv, som de havde tidligere. De forblev stadig underlagt alle det dødeliges køds svagheder, og med tiden døde de igen og blev begravet. Disse mennesker var blot blevet genoprettet til naturligt, jordisk liv; de var ikke blevet oprejst fra de døde. På den anden side delte de hellige, der stod op med Jesus, hans opstandelse med ham. De trådte ind i en helt ny slags liv; de modtog nye, åndelige legemer, ligesom det Jesus selv modtog.
"Da de kom ud af gravene efter hans opstandelse, gik de [de opstandne hellige] ind i den hellige by [det vil sige Jerusalem], og viste sig for mange." (Matt. 27:53)
Disse ord indikerer, at disse hellige havde legemer af samme slags, som Jesus havde efter hans opstandelse. De kan dukke op eller forsvinde efter behag. De var ikke længere underlagt de fysiske begrænsninger af en normal, jordisk legeme.
Hvis dette er tilfældet, så kan der ikke være nogen tanke om, at de nogensinde vendte tilbage til deres grave og underkastede sig på ny nedbrydningsprocessen. Ved at tage disse opstandelseslegemer på, havde de én gang for alle passeret ud af dødens og gravens skygge og herredømme for aldrig at vende tilbage derunder igen.
Bøn
Himmelske Herre, gennem denne beskrivelse indser jeg, at jeg med det store privilegium at være dit barn også straks trådte ind i et helt nyt liv og en ny virkelighed. Tak for den vidunderlige virkelighed, i Jesu Navn. Amen.
Dag 302: Taget Op I En Sky
OP