282

Dag 282: Mellem Død Og Opstandelse
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Hidtil har de kendsgerninger, som vi har hentet fra Skriften vedrørende døde ånders skæbne, alle omhandlet begivenheder, der fandt sted før Kristi død og opstandelse. Vi skal nu gå videre med at se, hvad Bibelen afslører om oplevelsen af Kristus selv i perioden mellem hans død og opstandelse.

Den første passage, vi skal se på, er en profetisk forventning om Kristi død, begravelse og opstandelse.

"Jeg har altid sat Herren for mig; fordi han er ved min højre hånd, skal jeg ikke rokkes. Derfor glæder mit hjerte sig, og min herlighed fryder sig; Mit kød vil også hvile i håbet. For du vil ikke efterlade min sjæl i dødsriget, og du vil ikke tillade din Hellige at se fordærv. Du vil vise mig livets vej; i dit nærvær er fyldt med glæde; ved din højre hånd er glæde for evigt." (Sl. 16:8-11)

I Ap.g. 2:25-28 citerer Peter disse vers i sin helhed. I Ap.g. 13:35 citerer Paulus et af disse vers. Både Peter og Paulus fortolker disse ord som en direkte profeti om Kristi begravelse og opstandelse. Peter påpeger, at selvom disse ord blev talt af David, gælder de ikke for David, fordi Davids sjæl blev efterladt i mange århundreder i Sheol, og hans legeme led under korruptionsprocessen. Derfor er dette en af mange messianske profetier i Det Gamle Testamente, udtalt af David, men henviser dog ikke til David selv, men til Davids lovede afkom, Messias, Jesus Kristus.

Anvendt på denne måde på Kristus afslører disse Davids ord i Salme 16 to ting, der skete ved Kristi død. Først blev hans lig lagt i graven, men led ikke under nogen fordærvelsesproces. For det andet faldt hans ånd ned i Sheol (stedet for afdøde ånder), men blev ikke der i længere tid end perioden mellem hans død og hans opstandelse.

Denne åbenbaring fra Det Gamle Testamente bekræftes af den mere detaljerede åbenbaring af Det Nye Testamente. Jesus sagde til den angrende tyv ved siden af ham på korset:

"Sandelig, jeg siger dig, i dag vil du være med mig i Paradis." (Luk 23:43)

Ordet paradis betyder bogstaveligt talt "en have" og er et af navnene givet til det sted i den næste verden, som er forbeholdt de retfærdiges afdøde ånder.

"Og da Jesus havde råbt med høj røst, sagde han: "Fader,
'i dine hænder giver jeg min ånd'." Og da han havde sagt dette, udåndede han. (Luk 23:46)

Ved ordene "Fader, i dine hænder overgiver jeg min ånd", forstår vi, at Jesus her overgav sin ånds skæbne ved døden i sin himmelske Faders hænder. Hans legeme, vidste han, skulle lægges til side i graven; men hans ånds skæbne skulle afgøres af Gud, hans Fader.

I alt dette ser vi, at Jesus, efter at have påtaget sig, ud over sin guddommelige natur, menneskehedens natur, gennemgik de samme oplevelser, som venter hver menneskesjæl ved døden. Hans lig blev overgivet til graven ved, begravelse af mænds hænder; men hans ånd blev overgivet i Guds hænder, og dens skæbne blev afgjort ved Guds dom.

Bøn
Far, jeg finder det meget specielt, at din søn, vor Herre Jesus, bogstaveligt talt er gået den samme vej, som vi som mennesker vil gå i døden. Og hvilken barmhjertighed og privilegium det er, at på grund af den vej, han er gået, kan vi som mennesker i ham også deltage i hans opstandelse, i Jesu Navn. Amen. Halleluja!

Dag 283: Hvad Skete Der Med Jesu Ånd?
OP