Til 2025 Menu

19 Johannes Åbenbaring 29
af Rick Joyner

"Hvad du ser, skriv det i en bog og send det til de syv menigheder i Asien: til Efesus, til Smyrna, til Pergamon, til Tyatira, til Sardes, til Filadelfia og til Laodikea" (se Åb. 1:11).

Ikke længe efter at Johannes fik denne åbenbaring, begyndte disse kirker at forsvinde. Så hvorfor skulle Herrens budskab til hele kirkens tidsalder blive sendt til disse syv kirker? Det var naturligvis ikke på grund af, hvad disse kirker var eller ville blive, men på grund af hvordan de profetisk varslede hele kirkens udfoldende skæbne i denne tidsalder. Syv er "fuldendelsens tal" eller helhedens tal. Disse kirker repræsenterer hele kirken, som den ville udfolde sig gennem tidsalderen. Vi vil se dette tydeligere, efterhånden som vi fortsætter.

Lad os overveje, at de på Johannes' tid så ind i den uklare fremtid. Men vi, der står nær slutningen af denne tidsalder, kan se, hvor nøjagtig denne profeti var – hvis vi kender historien. Det er der ikkr mange der gør, så dette studie vil give i det mindste et overfladisk overblik over den historie, der har påvirket verden, og hvordan verden og kirken vil se ud ved slutningen af tidsalderen. Derved kan vi også forstå, hvad der er tilbage at blive opfyldt.

Vi vil komme mere ind på denne historie, når vi kommer til Herrens budskaber til disse kirker. Først giver Han os et forord til disse budskaber, som vi først skal modtage. Herren er Ordet, og hvert ord, Han taler, er vigtigt. Så vi bør aldrig springe Hans forord over, da de ofte er fyldt med vigtige viden.

Johannes fortsætter med dette i Åb. 1:12-20:

Da vendte jeg mig om for at se den stemme, der talte med mig. Og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager, og midt imellem lysestagerne så jeg en, der lignede en menneskesøn, klædt i fodsid kjortel og med et gyldent bælte om brystet. Hans hoved og hans hår var hvidt som hvid uld, som sne, og hans øjne var som flamme ild, og hans fødder liggnede skinnende bronze, når den gløder i en ovn, og hans stemme var som lyden af mange vande. I hans højre hånd holdt han syv stjerner, og af hans mund udgik et skarpt tveægget sværd, og hans ansigt var som solen, der stråler i sin kraft. Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som en død mand. Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: "Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den som lever; og jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget. Skriv derfor ned, hvad du har set, både det som er, og hvad der skal ske derefter. Hvad angår hemmeligheden med de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: de syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.

Der er få tekster i Skriften, der er så fyldt med profetisk symbolik som disse. De etablerer også grundlaget for den symbolik, der bruges i resten af synet, og vi kan ikke rigtig forstå profeti uden at forstå den symbolik, der er Guds profetiske sprog.

Det første vi bør bemærke er, hvordan "syv" gentages. Der er flere "syvere" senere i dette syn – segl, trompeter, tordener osv. Vi antager måske, at de alle er forbundet med de syv kirker. Vi bør være åbne for det, men lad os prøve at undgå at antage noget. Her begynder vi med syv lysestager, syv stjerner og syv engle, én for hver af de syv kirker.

Mange ville ønske, at profetier kom med pæn, matematisk præcision, men det gør de sjældent. Der findes principper, der kan hjælpe os med at forstå, hvad symbolikken betyder, men hvis vi begynder at stole på disse principper, vil vi ofte komme på afveje. Imidlertid vil bibelsk, profetisk symbolik næsten altid være etableret et andet sted i Skriften.

Dette er næsten altid tilfældet, da der er undtagelser, som det ser ud til, at Herren bruger til at holde os afhængige af Helligånden der skal lede os ind i al sandhed, ikke principper og formler. Afhængighed af principper og formler kan føre til en form for trolddom, som i Galaterbrevet nævnes som en af kødets gerninger, fordi det er afhængighed af det naturlige sind, ikke Ånden.

Herren ønsker, at vi bruger vores naturlige sind, efter det er blevet fornyet, da det så vil blive ledt af Ånden. At falde tilbage på vores egne evner er en konstant fristelse, vi må vogte os for, hvis vi vil vandre i Ånden og tilbede Faderen i ånd og sandhed. Dette kan være den største fordel ved at dykke dybt ned i Johannes Åbenbaring, da det vil hjælpe os til bedre at forstå al profeti og alt andet, Herren siger til os. Dette vil blive tydeligere, efterhånden som vi lærer Åndens sprog bedre at kende, og Johannes' Åbenbaring er et mesterkursus i det.

Til 20
OP