Til 2024 Menu
Livet I Den Nye Pagt 5
af Rick Joyner
Tro er anerkendelsen af den, vi tror på; at se Jesus, som han er nu – ikke bare som han var eller vil være, eller som vi synes han burde være. Dette er ikke så enkelt, som det kan se ud, eftersom vi skal se hans herlighed med et "utilsløret ansigt" for at se ham, som han er (se 2 Kor. 3:17). De slør, der fordrejer hans herlighed, er for det meste vores fordomme, meninger eller opfattelser af ham, som er plettet af vores faldne menneskelige natur, hvis den endnu ikke er blevet korsfæstet med ham.
Alt, der forvrænger vores opfattelse af, hvem Gud er, skal fjernes. Hvordan? Ved Helligånden, Sandhedens Ånd, som i os danner et nyt, himmelsk perspektiv på Gud. Dette kan tage et helt liv, men det behøver det ikke. Sværhedsgraden og længden af tid afhænger af, hvor lærenem vi er.
At være lærenem er en egenskab ved at være ydmyg. Vi får gentagne gange at vide i Skriften, at "Gud modstår de stolte, men giver de ydmyge nåde" (se Ordsprogene 16:5, Esajas 2:11, Luk 1:51, Jakob 4:6, 1 Peter 5:5). Når vi bliver født på ny, begynder vi at se alt nyt. Men enhver stolthed, der er tilbage, kan stadig forvrænge det, vi ser.
For eksempel får vi at vide i Romerne 11:22: "Se da Guds godhed og strenghed." Gud er ikke god den ene dag og streng den næste; Han er god og streng hele tiden. Mange har svært ved at se ham som begge dele og vil drage mod den ene eller den anden, idet de ser hans strenghed uden hans godhed eller hans godhed uden hans strenghed. Hver af disse er en forvrængning. Vi må løfte os til et himmelsk perspektiv for at se ham, som han er – som både god og streng. Stolthed kan få os til at hænge på den ene yderlighed og modstå at se den anden del af hans natur.
Hvordan kan vi undgå denne forvrængning i vores syn? Ordsprogene, visdommens bog, fortæller os gentagne gange, at den vise elsker irettesættelse og rettelse (se Ordsprogene 9:8). Men hvor meget nød vi sidste gang nogen rettede os?
Ordsprogene fortæller os også, at de kloge har en tendens til at lytte mere, end de taler. Vi kan tænke tilbage på en nylig samtale. Lyttede vi virkelig og søgte vi at forstå den, vi talte med, eller var vi mere opsatte på at sige vores mening?
2 Korinterbrev 13:5 siger: "Prøv jer selv for at se, om I er i troen; undersøg dig selv! Eller erkender I ikke dette om jer selv, at Jesus Kristus er i jer – medmindre I sandelig fejler prøven?” At vurdere vores kærlighed til irettesættelse og villighed til at lytte er blot et par måder, hvorpå vi kan teste os selv for at se, om vi vandrer i visdom. Det er ydmyghedens visdom, der hjælper os med at rive slørene af, så vi kan begynde at se andre og Herren, som de virkelig er.
Et andet stort slør er at se andre gennem tidligere sår. Det er derfor, præsterne under den gamle pagt ikke kunne have sårskorper, som er uhelede sår. Når vi har uhelede sår, har vi en tendens til at være alt for følsomme, så folk ikke kan røre os eller komme tæt på os. Det diskvalificerer os fra at være præster, for for at fungere som præster må vi komme tæt på mennesker.
Uhelede sår fører ofte til overgeneraliseringer, som næsten altid er fordrejninger af sandheden. For eksempel gør mange, der har et anstrengt forhold til Kristi legeme, kirken, fordi nogen i kirken sårede, fornærmede eller afviste dem. Fordi en kirke afviste dem, tror de, at dette er kirkens natur, da anvender de det på alle kirker og dømmer alle kristne til at være som den, der sårede dem. Dette er et ultimativt slør, der forårsager mange konflikter, endda krige.
6
OP