Til 2024 Menu

Livet I Den Nye Pagt 16
af Rick Joyner

I sidste uge talte vi om den forvandlende virkning af at være i Guds åbenlyse nærvær, Hans parousia. Det var apostlenes forespørgsel om hans parousia , der provokerede Jesu tale i Matthæus 24. Vi tænker måske, at vi bare skal vente på, at dette kommer og ikke bekymre os om at arbejde så hårdt med evangelisering, enhed mellem hans folk eller de grundlæggende kristne discipliner, der hjælper med at forvandle os, men det er ikke tilfældet. Herren gav mange formaninger, såsom at holde vore kar fyldt med olie, holde os vågne og vente med forventning på hans tilbagevenden. Frem for alt bør vi, efterhånden som tiden kommer nærmere, være endnu mere hengivne til hans arbejde i os og gennem os.

Efterhånden som hans tilstedeværelse og hans komme nærmer sig, bør vi være endnu mere hengivne til alle disciplinerne i et gudfrygtigt liv. Vores hengivenhed til disse discipliner i sådan en mørk, hård verden er ikke blot en stor ære for Herren og hans engle, men er også et vidne for magter og myndigheder om, at Guds sandhed, retfærdighed og ret vil sejre. Hans parousia vil være hans sidste og største træk på verden før denne tids krone på værket, hans tilsynekomst. Hans parousia vil være et budskab til alle, at bare det at være i hans nærhed er mere vidunderligt end noget mennesket kan skabe for sig selv.

Når jeg tænker tilbage på Herrens besøg, jeg har oplevet, kan jeg ikke undgå at føle en fornyet åndelig ladning, der er svær at forklare, men uendelig vidunderlig. Det hjælper mig med at forstå, hvorfor nogle mennesker er tilbøjelige til at leve i erindringen om de store ting, Gud har gjort. Men vi må ikke bruge vores tid på at se tilbage, ellers kan vi gå glip af den største mulighed, som hans parousia vil bringe: at udføre det arbejde, vi er kaldet til at udføre. Vi skal fortsætte, leve i nuet og forberede os på, hvad han vil gøre i fremtiden. Som Amos 5:5-6 erklærer: "Men ty ikke til Betel. Og kom ikke til Gilgal, og gå ikke over til Beersheba; for Gilgal vil bestemt gå i fangenskab, og Betel vil komme i vanskeligheder. Søg Herren, så du kan leve."

Israelitterne oplevede Gud i Betel, Gilgal og Beersheba. Disse steder repræsenterede vidunderlige åndelige oplevelser. Men folk kan have en tendens til at prøve at parkere det samme sted åndeligt i stedet for at flytte, hvor Gud ønsker, at de skal hen. Vi skal blive ved med at bevæge os. Hvis vi forsøger at blive i fortiden, vil vi gå i trældom, ligesom mange mennesker har gjort på trods af at de har oplevet store bevægelser fra Gud. Vi er her for at søge Gud, ikke oplevelser. Vores mål – grunden til at han skabte mennesket – er at leve i hans nærhed. Intet andet vil nogensinde i sandhed fylde vores sjæle.

Vi må leve i nuet for at være forberedte på, hvad Herren vil gøre. Hans navn er "Jeg er", ikke "Jeg var" eller "Jeg vil være". Det er godt at huske de store ting, han har gjort, og mange skrifter formaner os til at gøre det. Det er godt at have en vision for fremtiden og at studere de profetier, han har givet om den. Men vigtigere end disse er at se ham og komme tættere på ham i dag, som vi bliver formanet i Hebræerbrevet 3: "Hvis I i dag hører hans røst, forhærder I ikke jeres hjerter ... men opmuntrer hinanden dag efter dag, så længe det stadig kaldes 'I dag', for at ingen af jer skal blive forhærdet af syndens bedrag.

Helt sikkert, med Herrens parousia vil alle de åndelige discipliner være lettere, men at gøre lette ting gør os ikke stærkere. De, der skal leve og kæmpe for deres åndelige liv i disse mørke eller åndeligt tørre tider, opbygger deres evner for evigheden. Englene ved godt, at du i hans åbenbare nærvær ikke kan lade være med at tilbede ham, men det betyder virkelig noget for dem og Herren, når vi stadig kan tilbede, mens vi går igennem store prøvelser og vanskeligheder. Englene anser os for værdige til at være deres dommere, når de ser os bevare vores tro og tilbede med et taknemmeligt hjerte på trods af de strabadser, vi udholder på jorden.

Vi lever måske i de mørkeste tider, men vi er på vej til en vidunderlig tid, hvor hans herlighed er åbenbar, og så kommer han med sit rige. Men vi må ikke spilde prøvelserne indtil da, da de bestemmer vores evige positioner med ham i hans rige. Glæd dig, når du oplever hans nærvær, men mens du nyder det, fortsæt med at gøre det, du er kaldet til.

Til 17
OP