Til 2024 Menu

Livet I Den Nye Pagt 12
af Rick Joyner

Vi afsluttede sidste Uges Ord med at spørge, hvorfor vi kunne finde ti mennesker, der vil bifalde Efeserbrevet 4-visionen for Kristi legeme for enhver, der faktisk vil finde deres plads på legemet, blive udrustetet og derefter fungere i den. Dette er måske det vigtigste spørgsmål, vi kan stille i dag. Det første svar er, at Herrens opfordring til at "søge først hans rige" (se Matt 6:33) vil resultere i, at vi søger vores plads på hans legeme, som er det første sted, hvor hans rige manifesteres i dag. Hvis vi er på vores rette plads på hans legeme, kirken, er det, fordi vi fulgte denne vigtigste formaning.

Medmindre vi er nytroende, kan det være forkert at antage, at vi er kaldet til bestemte steder, fordi de føles mest gavnlige for os. I sidste ende vil vores plads i Kristi legeme måske ikke føles særlig god eller behagelig. Det kan være et meget svært sted for os, men det vil være det bedste sted for os at finde vores kald og gaver og begynde at fungere i dem for at opbygge andre mere end os selv.

Vestlig kristendom er blevet en meget "mig-centreret" vandring, hvilket er i konflikt med den vandring, som Jesus kaldte sine disciple til. Det meste af det, der nu forkyndes og undervises i den vestlige kirke, handler om at opnå Guds løfter og leve overflods livet. Disse ting er gode, og hvis vi bliver på livets vej, bør vi nå dertil. Men vores perspektiv på disse kan være meget anderledes end Guds.

Det handler ikke kun om os, og hvad vi får. Det handler om ham og hvad han får for den pris han har betalt. Ofte er det meget svært at vandre i hans vilje og hans perfekte sted for os. Men jo mere vi giver os til hans vilje og passer ind i den, jo mere opfyldende bliver den, selvom den kan forblive hård. Som næsten et halvt århundredes studerende i kirkehistorie vil jeg sige, at "hårdt" kunne være et-ords adjektivet til at beskrive autentisk kristendom. Faktisk kan kristendommen være det sværeste liv, man kunne leve, men det er også det bedste og mest tilfredsstillende.

Kristne, der kommer til Jesus på grund af et budskab, der handler om, hvad de kan få, hvor fantastisk deres liv kan være, og hvordan Herren vil løse alle deres problemer, vil normalt falde hurtigt væk, for det er ikke sådan Jesus beskrev livet af hans disciple. Det er det modsatte. Denne perversion af evangeliet kan forklare, hvorfor kun omkring 5 % af de mennesker, der kommer til Herren, i dag er føjet til kirken, hvorimod alle, der kom til Herren i det første århundrede, blev føjet til kirken.

Kirkelivet er beregnet til at være hårdt og udfordrende og tvinge os til åndelig modenhed og en total hengivenhed til Herren og hans sandhed. Det er meningen, at vi skal forme os til mennesker, som Gud kan bruge, stærke mennesker, som ikke vil visne under det pres, de vil møde – fordi vi vil vandre i vanskelige tider. Mens vi gennemgår de hårdeste tests, kan vi også have det mest tilfredsstillende liv som muligt. Men det, der opfylder en moden kristen, vil næsten helt sikkert være anderledes end det, vi ønskede som nye kristne.

I dag er det få kristne, der forbliver engagerede og lemmer på en kirke, der faktisk modnes i Herren, fordi de fleste kirker i Vesten er mere som store børnehaver end gode eksempler på den bibelske model. Det kan være grunden til, at Herren advarede os angående afslutningen på denne tidsalder: "Ve dem, der ammer spædbørn" ( se Matt 24:19). Dette kunne tolkes som: "Ve dem, der holder deres folk i umodenhed."

Kristne, der ikke er blevet modne i troen, vil snart blive uudholdelige byrder for deres ledere. De, der er blevet modne, vil blive ledere, som hjælper mange med at navigere gennem problemerne, ved at kende Herren selv og følge ham – ikke at følge andre mennesker, principper eller metoder.

Enhver sand tjeneste opgave er ifølge Efeserbrevet 4 at udruste de hellige – alle kristne – til at udføre arbejdet med tjenesten. På denne måde arbejder pastoerne sig selv ud af et job, og kristne bliver medarbejdere i troen, ikke "får".

Er de fleste moderne kirker ikke mere som fårefolde med ledere, der kaster mad til fårene en eller to gange om ugen? Det er ikke sande kirker. I sande kirker er folket levende stene, som er bygget sammen til et tempel for Herren. Vi kan ikke plukke en sten ud af en mur så let, som vi kan stjæle får fra en fold. Bliver vi bygget sammen til noget så stærkt som en stenbygning?

Til 13
OP