2023 Menu

49 Livet i Kongeriget 3
Uge 49, 2023
af Rick Joyner

De to vigtigste græske ord oversat med "kirke" eller "fællesskab" i Det Nye Testamente: ecclesia , som taler om kirkens ledelse og struktur, og koinonia , som er de troendes dybe binding til Guds familie. Denne bibelske model for kirken er først at blive en familie, derefter tilføje struktur og ledelse efter behov.

De mest almindelige former for moderne kirke er først bygget på ecclesias grundlag. Ecclesia er vigtig, men kan blive skæv, når den bliver grundlaget, før familien er opnået. Når organisation forfølges før en kærlighed til Guds familie, vil organisation formørke den kærlighed, vi skal have for at være sande disciple. Så vil legemet ikke fungere som det skal, hvilket ingen organisation kan løse.

Det er grunden til, at den bøn, Jesus pålagde sit folk at bede, begyndte med "Fader vor." Han ønsker, at vi skal kende ham som Fader først før kongen eller enhver anden titel, som han er værdig til. Han er også "vor Fader", ikke "min Fader", i anerkendelse af de andre medlemmer af hans familie.

Det er langt lettere at bringe den nødvendige organisation til en familie, end det er at lave en familie ud af en organisation. Hvis vi først er en familie, vil kirkens initiativer og missioner være mere familievirksomhed end blot forretning.

Det er afgørende for hver troende, som er en del af Guds familie, at elske Herren først, derefter andre medlemmer af hans familie og derefter den verden, han elskede så meget, at han sendte sin søn for at forløse den ved sit offer. Uden at kende og vokse i denne kærlighed, vil alle vores ofre for ham, hans familie og de fortabte ikke tælle, som vi bliver fortalt i 1 Korintherbrev 13:3.

Når vi lærer at bevare vores kærlighed til Gud først og derefter vokse i hans kærlighed til hans familie og verden, må vi lære, at vi også er kaldet til at være hans legeme. Ved at fungere som de lemmer på hans legeme, vi er kaldet til at være, kommer hans kærlighed til udtryk gennem os til hans familie og til verden.

Når vi vokser ind i de lemmer af hans legeme, vi er kaldet til at være, skal vi altid huske, at vi ikke kan forbindes med hovedet, Herren, uden også at være forbundet med resten af hans legeme. Denne sande og vitale forbindelse begynder med koinonia, som Johannes skrev i 1 Joh 1:7.

Ligesom med vores fysiske legemer, er det ikke muligt for hvert lem at blive forbundet direkte med hvert lem, men at blive forbundet direkte med et eller to lemmer, ligesom vores håndled er forbundet med vores arme og hænder. Således vil vi blive tættere på de lemmer, vi er direkte forbundet med, samtidig med at vi bevarer vores kærlighed til hele legemet. Hvem vi er direkte knyttet til, bestemmes af vores kald og funktion i legemet. Vores kobling til legemet vil altid omfatte den kærlighed, vi er befalet til at have til hinanden, derefter formål og funktion.

Da den bibelske model for at starte en kirke er koinonia først, derefter ecclesia, vil vores fundament sandsynligvis blive den mest dominerende faktor i vores struktur. Hvis vi allerede knytter bånd som familie, vil det være langt lettere at tilføje den nødvendige struktur og ledelse end at tilføje familieforhold til et fundament af struktur og organisation.

I vores naturlige familier valgte vi ikke vores forældre eller søskende. Alligevel er der en naturlig samhørighedsfølelse der binder os sammen. Mange af os valgte heller ikke vores åndelige familie. Metaforer kan være nyttige til at vejlede os, selvom de måske ikke passer perfekt til virkeligheden. Vi kan blive født på ny i ét menighedslegeme, men det er ikke nødvendigvis det legeme, vi er blevet kaldet til, ligesom apostlen Paulus blev født som jøde, men kaldet til hedningerne. Derfor bør vi ledes af Ånden til at søge det legeme af troende, vi er kaldet til at blive forbundet med, ikke blot følge vores naturlige tilhørsforhold.

I dag føler de fleste kristne sig kaldet til at være sammen med og nå dem som dem selv. For eksempel føler forretningsfolk sig kaldet til at nå erhvervslivet, og professionelle atleter føler sig kaldet til et fællesskab af troende, som omfatter andre professionelle atleter.

Hvis vores identitet er med en bestemt subkultur eller race, vil vi sandsynligvis føle os kaldet til den gruppe, men det er en naturlig, ikke åndelig, identitet. Apostlen Paulus var jøde og elskede sit folk i det naturlige så meget, at han var villig til at opgive sin egen frelse for at nå kun én af dem, men Herren sendte ham til hedningerne. Da vores naturlige tilhørsforhold er mere tilbøjelige til besættelse, kan det være mere sikkert for nogle at blive sendt til en anden gruppe end den, de kom fra. Vigtigst af alt bør vi tillade Ånden at placere os på legemet i stedet for at vi selv vælger (se 1 Korintherbrev 12:18).

Ugens Ord 50
OP