2022 Menu
At Vælge 26
Uge 46, 2022
af Rick Joyner
Jesus er Guds søn, og Skriften bekræfter: alt, som er skabt, er blevet til ved Ham. Så hvordan er det muligt, at "vi skal vokse op i alle aspekter til Ham, som er hovedet, Kristus selv?" (se Ef. 4:15). Nøgleordet her er "vi" skal vokse op i alle ting til Ham. Dette er ikke for os som individer at opnå, men os som Han's legeme.
Det er også grunden til, at apostelen Paulus ikke sagde "han", men "vi" har Kristi sind (se 1 Kor. 2:16). Ikke én af os kan have Han's sind, men sammen kan vi. At modnes i Ham, som vi kaldes, kræver således en åbenbaring af Han's legeme, og hvordan vi må vokse sammen i enhed i Ham. Modenhed er et "vi" ikke et "jeg"-perspektiv.
Det ser vi også i det naturlige. I spædbarnet er vi fuldstændige afhængighed. Vi skal fodres, ændres, samles op og bæres overalt, hvor vi går. Når vi modnes, kan vi gøre flere ting for os selv, indtil vi bliver uafhængige. Så når vi søger efter vores egen identitet, går vi ofte igennem et stadie af voldsom uafhængighed, hvor vi nødvendigvis vil gøre alt for os selv. Vi skal vide, hvem vi er, hvis vi skal nå det højeste stadium af modenhed – indbyrdes afhængighed.
Dette gælder for ethvert hold. For at passe på ethvert hold skal vi vide, hvilke positioner vi alle spiller. Denne modenhedsproces er også sand åndelig. Når vi bliver født på ny, vil vi gerne gå i kirke, hvor vi får mad, hvor vores behov bliver opfyldt. Som nyfødte troende er dette afgørende. Det er normalt at være umodne, når vi stadig er spædbørn i Kristus, men hvis vi ikke kommer videre end at skulle bære bleer og være ude af stand til at brødføde os selv efter mange år i Kristus, har vi et problem. Jeg tror, at dette er det problem, Jesus henviste til, da Han sagde: "Ve dem, der ammer spædbørn" i slutningen af denne tidsalder (se Matt. 24:19). Vi kunne sige, ve dem, der har holdt deres folk i umodenhed, eller ve de åndelige forældre, der har holdt deres folk afhængige af dem.
Naturligvis kommer der en tid med voldsom uafhængighed, hvor vi vil gøre alt for os selv, normalt i teenageårene. Dette bør ikke modstås, men skal vejledes. God vejledning kan spare den forvirring og problemer, mange unge går igennem i den alder. Faktisk burde teenageårene være en tid med håb, visioner og begyndelse af at opleve det store eventyr, livet er beregnet til at være. Forskellen mellem positive og negative oplevelser bestemmes normalt af, om dette er en tid med lediggang eller besættelse.
Lediggang er en åben dør for forvirring. Vi har hørt udtrykket "tomgang er djævlens værksted," som blev opfundet af Jon Amos Comenius i slutningen af 1500-tallet. Han betragtes som "den moderne uddannelses fader," fordi han var den første til at gå ind for, at alle børn skulle modtage en uddannelse, ikke kun adelens børn. Derefter udviklede han skoler for dem, der ville vende deres udviklings år fra problemer og forvirring til en tid med glæde og stigende visioner, en tid med stor åndelig og intellektuel vækst.
Første gang denne periode med forvirring og bekymrende teenageår blev nævnt i moderne tid, var efter lov om børnearbejde blev vedtaget. Der var helt sikkert mange overgreb inden for børnearbejde, der skulle løses, men som regeringer ofte gør, når de forsøger at løse sociale problemer, gik vores for vidt. Lovene forbød beskæftigelse af børn og unge i en tid, hvor de havde allermest brug for at være optaget af noget, der gav dem formål og ansvar.
At børn og unge blev udsat for 10 eller 12 timers hårdt arbejde var åbenlyst misbrug, men at give dem et par timer om dagen, et par dage om ugen, for at lære disciplinen i et konstruktivt fag, kunne have tjent dem godt hele deres liv, uanset deres ultimative beskæftigelse. For ikke at nævne dette kunne have hjulpet med at styre dem væk fra de utallige fælder, der bliver lagt for vores børn i dag.
Nogle psykologiske undersøgelser har hævdet, at ethvert menneske vil blive sindssygt, hvis det bliver frataget meningsfuldt arbejde. Det er fordi Gud skabte os til at udrette ting. Derfor vil vi være åbne for forvirring og depression, hvis vi ikke er engageret i meningsfuldt arbejde. Det samme gælder også åndeligt.
Ugens Ord 47
OP