2022 Menu
At Vælge 16
Uge 36, 2022
af Rick Joyner
I denne uge vil vi fortsætte med at studere, hvordan man overholder 2 Kor. 13:5: " Prøv jer selv for at se, om I er i troen..." I sidste uge så vi, hvordan vi kan vurdere, hvor vi er i troen, ud fra den frugt, vi producerer. Som Herren sagde i Joh. 15: Hvis vi bliver i ham, vil vi bære frugt. Så hvilken frugt bærer vi?
Et frugttræ stresser ikke med, hvor meget frugt det skal bære. Det bærer naturligt frugt blot ved at være, hvad det er. Ligeledes vil vi bære frugt, hvis vi bliver i Herren. Hvis vi bliver i Ham, vil Han gøre sine gerninger gennem os. Så vores opgave og fokus bør være at lære af Ham, komme tættere på Ham og se Ham virke mere og mere i vores liv. Hvis vi bliver i Ham, vil Han gøre sine gerninger og bære frugt gennem os.
Jesus sagde, at Han's åg er let, og at Han's byrde er let, og hvis vi tager Han's åg, vil vi finde hvile og forfriskning for vores sjæle. Ingen tager et åg på for at slappe af, men for at arbejde. Men hvis en lille okse kommer under samme åg med en stor okse, hvem vil så gøre arbejdet? Ved at bruge denne metafor er der ingen større "okse" end Herren. Derfor er det at være i åg med Ham som at få en gratis tur for at se Han's ekstraordinære gerninger. Hvis vi stræber og bliver trætte, bærer vi vores eget åg eller en andens åg, ikke Han's. Vi vil bære langt mere frugt ved at forblive, hvile, stole på Ham og se Ham gøre Han's gerninger.
Jesus gør stadig alt i dag, Han gjorde, da Han fysisk vandrede på jorden, men Han gør det gennem Han's Legeme. At vokse i Herrens visdom og kundskab og Han's veje vil hjælpe os til at modnes, og at lade Ham gøre sine gerninger gennem os vil bringe os endnu tættere på Ham. At se Ham gøre sine gerninger er noget af det mest spændende og vidunderlige, vi kan opleve i dette liv. For Ham at bruge os er noget af det mest tilfredsstillende og spændende, vi kan opleve, men alligevel ville Han ikke have fortalt os, at vi skulle tage Han's åg, hvis der ikke var et arbejde at gøre.
Når det er sagt, er Herren selv langt mere interessant end selv Han's største gerninger. Salme 103:7 siger: "Han kundgjorde sine veje for Moses, sine gerninger for Israels sønner." Hvis vi bliver i Ham, vil frugten komme naturligt, men frugten bør aldrig distrahere os fra at søge at kende Ham endnu bedre. Ved at søge at kende Ham bedre, kommer vi til at blive i Ham; så kommer frugten.
En primær måde, vi bliver i Ham på, er at finde vores plads på Han's Legeme, kirken. Herved vokser vi i vores gaver og tjenester. Kristi legeme er det mest fantastiske, herlige, vanskelige og prøvende væsen på jorden. At være en del af det er noget af det mest tilfredsstillende og alligevel en af de mest udfordrende ting, vi kan gøre. Men det er sådan, vi vokser i Ham – ved at opleve både Han's herlighed og Han's folks vanskeligheder.
I Efeserbrevet 4:16 får vi at vide, "Ham skyldes det, at hele legemet [kirken i alle dens forskellige dele så hver del fungerer korrekt] og vokser sin vækst, så det opbygges i [uselvisk] kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del." Et led er ikke en del, men der hvor to dele kommer sammen. Det er ikke nok for os at deltage i gudstjenester; vi må være forenet med Han's folk. Der er et sted, hvor vi vil passe og fungere som den del af legemet, vi er skabt til. Vi skal finde vores plads, komme ind i den, vokse i den og begynde at fungere som det lem på legemet, vi er kaldet til at være. Når vi gør dette, vokser hele legemet.
John 1:7 siger: "Hvis vi vandrer i lyset, som Han er i lyset, har vi fællesskab ( koinonia) med hinanden ..." Koinonia i Ham er et fællesskab, der er dybere og rigere end noget andet, vi kan opleve i dette liv, selv i vores naturlige familier. Ægte nytestamentlige kirkeliv er langt mere end at deltage i gudstjenester. Det er det største fælleskab og samfund på jorden, og sammen kan vi være engageret i det største eventyr på jorden. Intet, vi kan opleve, er mere spændende end ægte koinonia. På den anden side der er få ting, der er mere kedeligt end det falske kirkeliv baseret på religiøse præstationer frem for Kristus, der lever i og gennem os.
Vi er blevet kaldet til at afspejle Guds rige, der fungerer i kraften og herligheden i den kommende tidsalder. Det er, hvad Kristi legeme vil være inden udgangen af denne tidsalder. Det er vi blevet kaldet til, og vi skal ikke nøjes med mindre.
Som vi ser i de tidlige kirkefædres skrifter, indtil det fjerde århundrede, kunne enhver såkaldt "troende", der ikke troede på nutidens udførelse af mirakler eller troede, at Gud ikke længere talte profetisk til sit folk, kunne ikke indgå i kirkens fællesskab. Paulus advarede i 2 Tim. 3:5, om dem, der "har en form for gudsfrygt, men fornægter dens kraft" og siger: "vend dig bort fra sådanne mennesker."
At fornægte Kristi kraft til at gøre Han's gerninger gennem Han's folk er at fornægte Kristus, fordi Han ikke har ændret sig. Han er den samme Kristus i dag, som Han altid har været. Er det ikke det, vi ser i Åb. 3:20, hvor Kristus banker på døren til sin egen kirke for at se, om nogen ville "høre Han's røst" og åbne for Ham?
Ugens Ord 37
OP