2022 Menu
At Vælge 3
Uge 23, 2022
af Rick Joyner
Når vi fortsætter dette studium af de tider, vi går ind i, må vi være hengivne til at have den nødvendige karakter og autoritet til at bane vejen for Herren og Han's rige – Kongens karakter og natur. Han tømte sig selv og levede et opofrende liv for os. Vil vi tømme os selv for vores ønsker om at leve et opofrende liv for Ham?
Et mest slående kendetegn ved Jesu jordiske virke er, hvordan Han havde ubegrænset barmhjertighed for syndere, men ingen for de selvretfærdige. Det var de selvretfærdige, der forfulgte Ham og lod Ham korsfæste. Alligevel var farisæerne tilsyneladende de mest hengivne til Skrifterne og til profetierne om Han's komme. Hvordan kunne dette være?
De selvretfærdige er også selvfokuserede og er derfor de fleste imod Guds nåde og barmhjertighed, som udfordrer deres selvretfærdighed. De moderne "kristne farisæere" er ikke anderledes end dem, der udfordrede alt, hvad Jesus sagde og gjorde. De synes også at være nidkære for Herren og for Skrifterne. De kan være hengivne til at prædike korset, men de prædiker ikke Jesu kors, de prædiker deres. Selvfølgelig befalede Jesus os at tage vores kors op og følge Ham, og vi er kaldet til at dø dagligt for Ham. Men perversionen finder sted, når vi baserer vores forhold til Ham på vores egne gerninger og ofre frem for Han's.
Når vi har set Han's kors og alt, hvad Han gjorde for at tømme sig selv for sin guddommelige natur, for at blive et menneske og leve blandt et faldent, undertrykt folk, og derefter udholde tortur og korsfæstelse for vores forløsning, hvordan kan vi sammenligne vores ofre med Han's? Det mest modbydelige bandeord er at søge vores egen ære og anerkendelse for det, vi har gjort, i stedet for at søge Han's ære og anerkendelse for det, Han har gjort. Alt, hvad vi gør, er på grund af Han's styrke, nåde og barmhjertighed.
Når vi søger at henlede opmærksomheden på vores egne ofre fremfor Han's, begynder vi at tilbede andre ting mere end Gud. Nogle tilbeder og forguder skrifterne fremfor den ENE, der gav dem. Vi må værdsætte Skrifterne højt for at bygge vores tro på sunde læresætninger, men vi må ikke søge at kende Herrens Bog frem for bogens Herre. Hvis vi holder Ham som vores mål, vil vi ikke være tilbøjelige til at fordreje skrifterne baseret på vores egne ønsker og fordomme.
Ligeledes tilbeder nogle Herrens tempel mere end templets Herre. Selv det mest herlige tempel er tomt, hvis Gud ikke er i det. Mennesket kan bygge imponerende bygninger, men ingen kan måle sig med Ham og det tempel, Han bygger gennem sit eget folk. I Åb. 3:20 banker Herren på døren til sin kirke for at se, om nogen vil lukke ham ind. I denne tid vil Gud ikke gå hen, hvor Han ikke er ønsket. Nogle af de mest værdsatte ting, som mennesker har bygget til Ham, er de mest tomme for Han's Ånd, fordi de ærer menneskets gerninger og tjenester frem for Guds.
Som Peter Lord plejede at sige: "Det vigtigste er at holde det vigtigste det vigtigste." "Det vigtigste" er Jesus. Vi bør ære og værdsætte alle Han's store gerninger og gaver, især skrifterne, gennem hvilke Han åbenbarer sine veje. Men vi må ikke lade noget formørke vores kærlighed og hengivenhed til at gøre alt for Ham og for Han's skyld. Uden tvivl er fordelene ved at blive sande disciple og lægge vores liv til for Ham er langt over enhver fantasi. Men at gøre disse velgerninger eller vores ære til et mål er at lave afguder i stedet for Ham.
Omvendt, at leve fuldstændigt fokuseret ved at se Ham modtage belønningen for Han's offer uden at overveje vores egne ofre er den største frihed og opfyldelse, vi kan kende. Denne form for liv vil befri os fra selvcentrering og selvsøgning, som forårsagede menneskets første fald og kan forårsage vores eget. Selvretfærdighed er det værste fald, fordi vi ser ud som om vi søger Gud, men alligevel søger vi kun det, vi selv kan få.
Lad os i alle ting søge hans ære, Han's berømmelse og oprettelsen af Han's rige. "Og hvis du ikke har været tro i brugen af det, som er en andens, hvem vil så give dig det, som er dit eget?" (Luk 16:12).
Ugens Ord 24
OP