Ugens Ord 2020

En Ny Verden

Uge 7, 2020
af Rick Joyner

Det ville være en tragisk fejltagelse ikke at ære de amerikanske grundlæggere for deres bemærkelsesværdige og hidtil usete præstationer. Vi må også ære dem ved at føre deres arbejde videre. For at gøre dette må vi lære af deres fejl, så vi ikke fortsætter med at gøre dem.

Efter miraklet ved at vinde deres uafhængighed og designe en regering, som verden aldrig før havde set, var Amerika et spædbarn i sammenligning med alle de andre nationer. Selv de mest perfekte spædbørn rodeR og er sårbare. Når vi nærmer os 300 år som republik, er vi stadig meget unge i forhold til andre store nationer. Vi har stadig en masse modning at gøre, og det er dumt at ikke forvente problemer som alle, der modnes, har tendens til at gå igennem.

Grundlæggernes største fejltagelse var ikke at implementere det, de erklærede i Uafhængighedserklæringen - det er "en selvindlysende sandhed", at "alle mennesker er skabt lige." Resultatet af denne fiasko var borgerkrigen, den mest dødbringende og dyre krig i Amerikas historie.

Vi beskæftiger stadig med kompromiserne med vores erklærede kerneværdier, som førte til borgerkrigen. Denne krig har muligvis fjernet slaveri, men den fjernede ikke diskrimination. Dette er stadig et rod problem fpr vores mest potentielt dødbringende konflikter i dag. At have været velsignet med denne store åbenbaring og at have formuleret en sådan sandhed med veltalenhed og magt i Uafhængighedserklæringen, var ekstraordinært. Dog, ikke at implementere hvad de sagde, næsten ødelagde deres store arbejde med at stifte nationen.

At blive betroet med sandheden er en stor velsignelse, men også et stort ansvar. Skriften bekræfter, at det er en større synd at kende sandheden, men ikke leve i den, eller vide at gøre godt og ikke gøre det. Store proklamationer kan opnå meget, hvis vi støtter dem op med, hvordan vi lever. Dette er en, vi stadig prøver at leve ud.

I dag har minoriteterne i Amerika problemer med at se vigtigheden af vores forfatning, fordi den ikke fungerede for dem. Der er uden tvivl gjort fremskridt med at korrigere dette, men hvis vi virkelig mener denne "selvindlysende" sandhed, må vi beslutte at se, at al racediskriminering stoppes, og hvad der erklæres i vores grundlæggende dokumenter, gælder for alle. Indtil vi er et land, hvor der virkelig er frihed og retfærdighed for alle, er vi ikke det, vi er blevet kaldt til at være.

Fejlen findes ikke i vores grundlæggende dokumenter, men i manglen at anvende dem. Dette er et almindeligt problem. Det er normalt meget lettere at sige eller skrive noget end at leve det. Nogle gange tager det tid at anvende en sandhed i vores liv, da øjeblikkelig ændring for menneskelig adfærd er vanskelig og sjælden. Af denne grund må vi forsøge at tackle disse fejl fra vores nationale fædre og mødre med ydmyghed og bede om nåde til at leve det, vi tror og gøre rede for som en nation.

Vores stiftelsesdokumenter forbliver de største nogensinde skrevet som et charter for en regering. Men endnu mere magtfuld end sandheden, der er formuleret i dem, er en nation, som lever efter dem. Næsten alle de kriser, vi står over for og stadig står over for som en nation, er resultatet af ikke at leve den sandhed, der er erklæret i vores grundlæggende dokumenter. Løsningerne på disse kriser er at vende tilbage til disse erklæringer som vores formål som nation og beslutte, at vi vil overholde dem uden kompromis.

For at dette skal kunne gennemføres, må vi forstå, at vedtagelse af love kan ændre adfærd, men ikke ændrer hjerter. Den civile regering kan kun gøre så meget. Det er ansvaret for os, folket, at tackle og konfrontere ondskabens snæversynethed. Vi må beslutte, at dette vil være et land, hvor ingen dømmes ud fra farven på deres hud, men af indholdet af deres karakter. Dette var ikke kun drømmen for Martin Luther King, Jr. - det er en sund bibelsk sandhed og den sande amerikanske drøm.

At ændre hjerter er et specielt mandat for kirken. Kirken blev givet til at være et lys for verden. Dette betyder, at kirken har ansvaret for at skinne lys i mørket og har svar på verdens ultimative problemer. Det var ikke kun regeringens fiasko, men også kirkens fiasko, der gjorde både borgerkrigen og borgerrettighederne nødvendige.

Når vores nation falder ind i mørke, skyldes det, at lyset ikke skinner fra kirken. Når korruptionen øges i landet, skyldes det, at kirken ikke er det salt, den er kaldet til at være. Vi har muligvis brug for bedre ledere i regeringen, men vi har også brug for ægte hyrder som ledere af kirken.

Dette er ikke til at antyde, at kirken i Amerika ikke har gjort noget for at imødegå ondskaben som snæversynethed og diskrimination. Det var kirken, der gav fødsel dødsstraf og borgerlige bevægelser. Selv da forblev langt de fleste kirker tavse og neutrale. Som Skriften erklærer, at det er en frygtelig ting på dommedagen at være en vægter, der ikke adlød alarmen, eller en hyrde, der ikke konfronterede det, der truede Guds folk.

Uanset om dette blev gjort på grund af fejhed eller politisk hensigtsmæssighed, er det den værste form for svigten af vores pligt som kirke at forblive tavs om tidens store spørgsmål.

Medens jeg var til en morgenmad i Washington med omkring tyve senatorer og kongresmedlemmer, opfordrede jeg til frimodighed og mod til at møde visse problemer. Efter at jeg var færdig, trak en af kongresmedlemmerne mig til side og sagde: "Du ville se meget mere mod i Washington, hvis vi så noget mod i kirken." Det kunne jeg ikke argumentere imod.

Mens han var i et møde med den daværende kandidat Donald Trump, spurgte han: "Hvorfor har en bums på gaden mere dristighed til at tale om spørgsmål end præster på prædikestolen?" Svaret, som en kirkeleder kom med, var, at de skattefrie love truede med at fjerne kirkenes skattefritagelsesstatus for at tage politiske holdninger. Det er ikke sandt, da det ville være en meget grundlæggende krænkelse af kirkens forfatningsmæssige rettigheder, og ingen kirke har nogensinde mistet sin skattefri status for at gøre dette.

Dette er ikke sandt om de skattefrie love, men det er opfattelsen. Kirken er generelt blevet tavs på grund af et rygte. Selv hvis det var tilfældet, at regeringen ville tage vores skattefritagelsesstatus, ville ingen ægte hyrder forsømme at erklære sandheden bare for at redde deres skattefrie status, deres job eller endda deres liv. Sandheden er vores mest værdifulde besiddelse. For enhver kristen leder til at gå på kompromis med den eller undlade at erklære den, er i bedste fald blevet en lejesvend og ikke en ægte hyrde. At gå på kompromis med sandheden er at frygte mennesker mere end Gud og benægte den, der kaldte os. Er dette ikke grunden til, at vi ser, at kujonerne er de første, der bliver kastet i ildsøen på dommens dag (se Åb. 21:8)?

Fejhed har ingen plads i kristendommen. ”De retfærdige er dristige som en løve” (se Ordspr. 28:1). Sand tro på Gud demonstreres af vores salt - vores lys midt i mørket. Hvis vi skal overleve den nuværende nød, skal saltet og lyset såvel som den profetiske dristighed i kirken genvindes.

UGENS ORD 8
OP